Idéen er at have et antal lavspændingsblæsere (f.eks. 10 stk. á 12VDC) siddende rundt omkring i huset. Afhængig af sæson/temperatur/behov skal der kunne tændes for hver individuel blæser OG styres om den puster eller suger; altså hvilken vej blæseren kører, for dermed at skabe det bedste luft-flow til behovet (f.eks. ventilation efter bad, indsugning af luft fra kølig nordside om sommeren til afkøling af huset osv.)
Natuligvis vil jeg gerne slippe for at trække flere ledninger rundt i huset end højst nødvendigt og projektet har bestemt også en "wife-acceptance factor", der er styret af total-prisen. Jeg er heldig nok til at have nogle lavspændingsblæsere liggende - og en Arduino micro-controller, der snildt kunne bruges til formålet. Det vil bestemt ikke være et minus, hvis det var muligt at styre blæserhastigheden enten direkte vha. spændingen der sendes til hver blæser eller evt. via Aruduinoens PWM output. Selve styringen af hvornår hvilken blæser foretager sig hvad, forestiller jeg mig at lave på en computer, så det er ikke den ende af projektet der plager mig - men nærmere 'kablingen'.
Spørgsmålet er, hvordan jeg lettest/bedst/billigst styrer de tre 'tilstande' (sluk/pust/sug) på/til hver individuel blæser (eventuelt med de digitale outputs fra Arduinoen, hvilket vel ville kræve to digitale outputs pr. blæser?!) - altså kort og godt hvordan jeg slipper med at trække så få kabler rundt som muligt og samtidigt ikke skal monterer mere dyr elektronik ved hver blæser end højst nødvendigt.
Er der nogen der har gode idéer (evt. principielle i stil med "one-wire er lige hvad du står og mangler") - eller blot henvisninger til websites jeg lige har overset?
På forhånd tak for evt. hjælp! :-)
/claus