Strømforsyning ?

Hej kloge mennesker.

Jeg er blevet den heldige ejer af 2 drejebænke, som jeg er ved at udbygge lidt. Den ene skal have monteret en motor til tilspænding, denne motor er på 12V DC og trækker max 4A. Desuden har jeg en lille fræser til brug på bænken, denne drives af en DC motor på 48V 152W, så jeg vil tro den trækker max 5A ved belastning. På min lille drejebænk er der monteret en minisliber, også DC, men på 24V og den trækker max 3A Nu ville jeg helst være fri for at skulle lave 3 forskellige forsyninger til mine formål, så jeg tænkte at en SMPS der afgiver 48V kunne trække 3 stk PWM styringer til hver sin motor.

Bortset fra de forskellige spændinger motorerne kan klare, er der så noget jeg skal være opmærksom på med sådan en opstilling ? Min viden er ikke stor nok til at vide om SMPS efterfulgt af PWM kunne give problemer.

Mvh Martin Bjerre

Reply to
Martin
Loading thread data ...

Den 10-06-2012 15:33, Martin skrev:

Dvs. du vil føde en 12V motor samt en 24V motor med 48V pulser? Kan du se problemet?

--
Uffe
Reply to
Uffe Bærentsen

Hejsa,

Mener du det er et problem, Uffe?

/Claus

Reply to
Claus

Den 10-06-2012 21:52, Claus skrev:

Ja. Uden en ret så effektiv udglatning bliver det hurtigt et problem.

--
Uffe
Reply to
Uffe Bærentsen

Hvad skal switch-frekvensen egentlig op på, før der er kapacitans nok i eksempelvis 1 meter tilledning?

Det er ikke et polemisk spørgsmål, men oprigtig interesse. Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad kapacitansen er i en almindelig ledning, men noget må der være, så teoretisk set er det vel noget der kan klares med en passende høj frekvens. Men hvis der skal switches i GHz-området, er det klart at det bliver en lidt upraktisk løsning.

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*
Reply to
Anders Wegge Keller

Man plejer nu tit at switche ufiltreret til motorer. F.eks. i RC styringer, der switcher man oftest ved 8kHz, det giver god virkningsgrad. Ledningerne her er korte og tykke, kapaciteten er uden betydning.

--
Ulrik Smed
Aarhus
Reply to
Ulrik Smed

Den 11-06-2012 07:37, Ulrik Smed skrev:

Men der er spændingen tilpasset motoren, ikke som i spørgsmålet her, hvor spændingen er 4 x Vmotor. Der er flere grunde til at anvende switching, en er virkningsgraden, en anden er at motoren får fuldt moment ved lave omdrejninger.

--
Uffe
Reply to
Uffe Bærentsen

"Uffe Bærentsen" skrev i en meddelelse news:4fd61507$0$278$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

Det ser ud til at jeg skal vælge 3 separate forsyninger..

Martin Bjerre

Reply to
Martin

Ved prof. steppermotor styringer er det helt normalt at køre med meget højere spænding en motoren er påstemplet men der har man så også indbygget strømberænsning og ofte en høj frekvens som ligger moduæeret ind i selve steppene

Det er klar at ved 12v dc motor og 48v forsyning skal man ikke åbne 100% på duty cyclen :-) men hvis den max er 25% så må effekten vel være det samme?

Det er lidt lige som lysdioder/display ved multiplexing hvor man også trækker meget mere strøm end ved dc bare gennemsnits effekten ikke bliver for høj (det er som regel varme / for høj temperatur der tager livet af komponenter

Reply to
Wiljan

Uffe Bærentsen skrev:

Effekten skal tilpasses motoren. Man kan sagtens bruge en pulserende højere spænding. Det vil ofte give bedre moment, og mulighed for højere omdrejningstal.

Reply to
Ivar

Hejsa,

Samt højere acceleration og deacceleration. Heraf hurtigere loophastighed på kontrolkredsløbet, osv, osv,....

/Claus

Reply to
Claus

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.