hvordan virker en elektrisk på-bryst-pulsmåler?

Måske er det mere videnskab end elektronik?

Spørgsmålet er hvordan de pulsure man kan købe virker. Det er typen med bånd hen over brystet og trådløs forbindelse til et armbåndsur.

Min egen overbevisning er at det er en helt banal spændingsmåler der forstærkes og konverteres direkte om til en radiosignal med en given frekvens som uret opfanger og tæller. Baseret på gennemsnitlig afstand mellem hjerneslag over et vist tidsrum beregnes pulsen.

Men.. hvordan vil sådan et hjerteslagskredsløb præcis skulle designes? Hvad måles spændingen i forhold til hvis man måler en spænding i kroppen ved slaget?

Andet spørgsmål er om nogen måske har forsøgt at lave deres egen modtagerenhed, eller ved om det er så nemt som bare at opfange radiosignal på frekvens x?

Reply to
Jakob Nielsen
Loading thread data ...

Mnage af de sendere du køber i dag, er kodet, så de ikke forstyrer / forstyres af andre.

Poul Erik Fjern cykel i adresse

--
                                        == __o             
Poul Erik Lindaa   === _'\
Reply to
Poul Erik

Hej Jakob,

Elektronik _er_ da en videnskab ;)

Ikke helt. Som Mikkel er inde på, bliver der målt via 2 eller 3 punkter (har set begge dele) på de forskellige pulsure.

Det målte signal bliver så "renset" og den enkelte puls udstyrer endelig senderen.

Jeg har et "Gpulse" fra Netto (købt alene for sensorens skyld til mere ekstensiv logging end uret kan klare). Det måler i 2 punkter og output er en sinusperiode bestemt af dit hjerteslag.

Det er vist forskelligt, fra ur til ur, hvordan algoritmen ser ud, mit viser øjeblikspulsen med tendens (målt pr. pulsslag), højeste, laveste og gennemsnitspuls (i et forløb der kan resettes)

Mine tal lige nu er: 114 stigende, 118, 98 og 106 - stillesiddende, må se at komme til lægen i morgen ;-/

Omhyggeligt ;)

I forhold til ? Hinanden ! Principielt på samme måde som når du måler på et batteri - en spændingsforskel mellem måleelektroderne. Ved 3 elektroder er der tale om en balanceret aftastning af signalet med et "nulpunkt" i "midten".

Det kan sagtens lade sig gøre, men det bliver fyldigt og besværligt at have med at gøre. Der skal nogle stejle filtre til og der skal tænkes på støj hele vejen igennem designet (det er µV-signaler der er tale om).

Og endelig, sådan et ur kan fås fra ca. 149,- af og til. Smid uret væk og du har en fin-fin sensor med strømforsyning og det hele. Dog er den ikke behagelig at bære over længere tid, så det kan være jeg går over til en IR-øreclips i stedet.

Der er tale om enkeltpulser

,-. ,-. / \ / \

---' \ ,---\\---' \ ,--- \ / \ / '-' '-'

Pulsfrekvens og repetitionsrate bestemmes naturligvis af dit hjerteslag, men de er ret lette at lave en modtager til (når vi snakker forholdsvis kort rækkevidde). Se blot efter om der kommer en puls der er over støjgulvet i din modtager.

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

Ya.. anvendt videnskab, kan man vel sige.

Mit er så et Lifetec fra Aldi. Grunden til mit spørgsmål er at jeg gerne ville gøre netop det; logge mere detaljeret. Min tanke var så at jeg eventuelt kunne lave et setup som kunne modtage signalet. Det eneste problem er egentlig at få signalet lavet til et TTL signal der evt er høj når hjertet slår. Du skriver at du også skulle logge mere ekstensivt... har du da bygget en modtager op eller hvad?

Enten lægen eller få dig et nyt ur. Det er en da skummel hvilepuls.. nu ved jeg naturligvis ikke om du sidder og ser Baywatch eller ligende, meeen ;-)

Hinanden? Uret og brystmåleren? Eller to adskildte sensorer på brystet?

Når jeg taler om modtager, mener jeg ikke hjerneslagssensor, men modtager af det signal som den eksisterende sensor afgiver.

Ligger pulssignalet ikke et et bestemt frekvensområde? ..og er det bare et AM radiosignal? Kan du foreslå et simpelt design til måling af signalet? Jeg har lavet en del digital elektronik i tidens løb, men det analoge er jeg stadig ikke på venskablig fod med. Umidelbart vil jeg mene man tager en ledning og kalder den antenne. forbinder den til stel og til en opamp der forstærker signalet. Det forstærkede signal går gennem en kondensator og spole afstemt så det er bandPASSfilter for frekvensen...derefter.. ehm..ja hvad så egentlig? Kan man bare forstærke signalet tilstrækkeligt til at det ved puls svinger op til high og køre med det signal? Der er sikkert mindst een vigtig ting jeg overser.

Reply to
Jakob Nielsen

Hej Jakob,

OK, forstod det som om du ville bygge en sensor med forstærker op fra grunden.

Øhhh, hvem skal så aflæse når signalet en dag går lav ? ;)

(Sorry, men moralen er, at når du snakker logik er det vigtigt at være præcis i definitionerne - hvis dit hjerte _ikke_ slår er du nok ligeglad med målinger :)

Jeg har kun "nået" at hacke output'et, men resten er nu ikke så svært endda.

Ja, han vil også se mig igen på fredag til ny undersøgelse og svar på blodprøver :-/

Naaah, _så_ dårlig er min smag nu heller ikke ;)

Den rem du spænder om brystet har enten 2 eller 3 "pads" af ledende gummi, der udgør elektroderne. Spændingen måles over de 2 elektroder (den der evt. er i midten er... well midtpunktet), så de måler i forhold til "hinanden".

Uret indeholder blot en modtager og har ingen indvirkning på pulssensoren.

OK, det blev jeg så klar over.

Nu kan jeg kun udtale mig om det jeg har, andre kan være forskellige fra det, fx. er der nogle ure der påstår at de benytter digital transmission.

Når det drejer sig om sensorer af den type jeg har, er der ikke rigtig tale om et frekvensområde, men om pulser (som jeg skrev tidligere). Pulsen udgør en helperiode hvor stige-/faldetider afgøres af dit hjerteslag (så vidt jeg kan afgøre, men det er ikke noget jeg har studeret ekstensivt).

Repetitionsfrekvensen er ligeledes styret af dit hjerte - det er den du vil måle.

Det kan man tilnærmelsesvist godt sige.

Simpelt og simpelt... Lav en afstemt kreds med et ikke alt for højt Q afstemt ved forsøg med sensoren i funktion. Forstærk signalet indtil du har noget der kan formes til en firkant i en komparator. En "open collector" udgang (på en småsignaltransistor) drevet af det nu firkantede signal til fx. en af gameportens knapper og gentagen pollen af porten eller via printerportens interruptben (med pull up) eller direkte til en ledigt interrupt-indgang (int.-styring er ikke vildt nødvendigt pga. den lave repetitionsrate, men så har du mere tid til at lave fancy kurver og generel housekeeping).

Digital er blot analog drevet i mætning :)

Tag hellere en afstemt kreds og kald spolen for antenne :) Lav den 5..10 cm i diameter (eller mere), så får du en retningsbestemt antenne. Begynd evt. med spolen alene og eksperimenter siden med kondensatorens værdi (mens du ser på spændingen med et 'skop).

Ja.

Om noget kan du bruge et højpasfilter til at dæmpe evt. støj.

Så diskriminere evt. støj fra og rette pulsens flanker op (komparator/schmitt-trigger).

Teoretisk ja, men så risikerer du at skidtet går i selvsving og i hvert fald bliver overfølsomt. Hvis du nøjes med at forstærke til du har fx. 0,1..1,0 Vpp og så "firkanter" det i en komparator undgår du at det registrerer hver gang et stykke metal bevæges i dets nærhed.

:)

Har du et 'skop ? (Det er ret nødvendigt for at finde ud af hvordan dit output ser ud).

Hvis du ser på sensorens bagside kan du se nogle gummipuder. Hvis du måler med et Ohmmeter på _samme_ pude kan du se at de er ledende (mål ikke fra den ene til den anden, måske dør den af det !). Hvis der er en gummipude bag på selve sensormodulet er det en 3- punktsmåling (ikke at det er vigtigt når du blot vil modtage signalet, men så ved du da lidt mere om den).

God fornøjelse med projektet :)

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.