For ikke så længe siden hørte jeg om Arduino og indså at den dims gjorde det meget lettere at føre nogle af mine mange "skøre ideer" ud i livet.
Nu måler den husets strømforbrug ved hjælp af en LDR som registerer hvert blink fra elmåleren. Pulsen styrer et interrupt og ved dels at tælle impulser og dels at time tiden mellem dem, giver den både et samlet forbrug og et øjebliksbillede af forbruget nu og her. Nøjagtigheden på aktuelt forbrug målt ud fra timingen er bedre end 0.5%.
Nu har jeg så fået den idé at detektere i hvilke perioder forskellige appaterer kører, fx fryser, køleskab, fyr osv. Min ide går ud på at det må være muligt at registrere det ved at måle på den inducerede strøm i en ledning viklet omkring forsyningsledningen til appararet. Altså ligesom en tang(clamp)-amperemeter.
I modsætning til amperemeteret er jeg dog ikke interesseret i selve værdien, blot om det er over en passende tærskel.
Kan nogen give mig et par tips til at komme igang? Fx aner jeg ikke i hvilken størrelsesorden den inducerede strøm er, eller hvordan jeg skal omvikle ledningen mht. antal vindinder, trådtykkelse etc.