genopladelig , ja go daw då

Hej

Jeg har nu smidt det fjerde Camelion 1500 mAh Metal Hydrid batteri ud fordi det lækker. De er vel knap et par år. Nogle af dem var under konstant brug i en mus. Andre var i et apparat der bruges sjældent, og som var helt slukket.

Jeg er ret overbevist om at de ikke (i hvert fald ikke alle) har tjent sig hjem i forhold til at købe alkaline batterier.

De der x antal tusinde genopladninger de skilter med, er det under forudsætning af at det gøres under et år ? Skal de helt lades helt op hver måned ?

Eller har jeg bare købt nogle skod batterier (/ lader) ?

Troels

Reply to
Troels Thomsen
Loading thread data ...

Jeg tror du har købt nogle skodbatterier. Jeg bruger Panasonic batterier og en intelligent lader til dem og de har kørt i årevis uden problemer. Bruger dem meget bl.a. til blitz m.m. som kræver meget strøm og det fungerer super godt. Jeg køber hos batterier.dk.

Peter

Reply to
Peter Andersen

Der er stor forskel på batterier og ladere. Gode batterier (Sanyo, GP f.x.) og en god lader. Jeg har celler, der er 4-5 år gamle. de har været brug i legetøj, kamera, blitz, walk/diskman, lommelygter.

Moderne NiMH batterie kan lades, efter behov, og behøver ikke tømmes. Men noget mange glemmer er at de har en selvafladning, der kan være på op til 5% pr uge, eller en halvering af ladningen på ca 3 måneder. Derfor egner de sig ikke til ting med meget lavt forbrug som f.x. tastatur og mus. Men der er kommet nogle nye typer, hvor kapaciteren er lidt mindre, men hvor egenafladningen er lige så lille som for mange alkali-batterier.

-så det korte svar: Du har nok ikke købt det rigtige :-(

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

"Troels Thomsen" skrev i en meddelelse news:47e4d5d9$0$15894$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

Tror du har været uheldig... Jeg har en god blanding af dyre og billige, gamle og nye. Og jeg har aldrig kasseret et batteri endnu.

mvh Kåre

Reply to
Kåre

Jeg vil (som andre) pege på batterikvaliteten, eller mangel herpå, som årsagen. Jeg har kortvarigt stiftet bekendtskab med Camelion, og det gør jeg aldrig mere. I samme kategori har jeg for tiden bøvl med nogle Kameda NiMH batterier. Dem holder jeg mig også fra for fremtiden.

Til gengæld har jeg gode erfaringer med Panasonic, Sanyo og ikke mindst Varta (deres 15 minutters opladelige NiMH). De har fået masser af tæsk gennem årene, og alligevel bliver de ved med at yde som om de er nye.

M.v.h. Mikael

--
Mikael Ejberg Pedersen
http://www.ejberg.dk
Reply to
Mikael Ejberg Pedersen

Hej Bo og Troels

Kig på:

formatting link

Disse batterier har lav selvafladning og er derfor væsentlig bedre egnet til al-round brug - incl. (nød)lommelygter, elektriske ure, kameraer og fjernbetjeninger.

-

NiMH er brugbare til ca. 200-500 opladninger eller måske ca. 2-5 år. Men har de bare været brugt ca. 10-50 gange har de tjent sig selv hjem - medmindre de har lækket.

Isidor Buchmann: Chapter 8: Choosing the Right Battery:

formatting link
Citat"...The NiMH offers good value for the price but falls short in expected cycle life. Although excellent when new, the performance trails off quickly after about 300 cycles due to decreased capacity and rising internal resistance. In comparison, the Li-ion can be used for about 500 cycles. The best cycle count is achieved with NiCd. Properly maintained, the NiCd delivers over 1000 cycles..."

Men bemærk at polreversering af en NiMH akkumulatorcelle dramatisk afkorter den levetid. Polreversering af en eller flere celler i en batteripakke sker hvis:

1) Cellerne har forskellig kapacitet 2) Batteripakken får lov at aflade til lavere end 0,9V per celle

formatting link

Den sikreste måde at hindre polreversering i en batteripakke er ved individuel måling af batteripakkens celler og slukke for belastningen når bare én af cellerne kommer under 0,9-1V.

21 August 2006, Inside a notebook battery pack:
formatting link
Citat: "...The internal circuitry of the battery pack thus has to monitor cells separately and shut down the whole pack if one cell is too far out of balance..."

Bærbare computere benytter normalt genopladelige batteripakker med intelligens så polreversering hindres. Det er grunden til at disse batteripakker er dyrere end de tilsvarende anvendte enkeltceller.

-

Isidor Buchmann: Choosing a battery that will last:

formatting link
Citat: "...Figure 3: Characteristics of a NiMH battery. This battery offers good performance at first but past the 300-cycle mark, the capacity, internal resistance and self-discharge start to deteriorate rapidly..."

hilsen

Glenn

Reply to
Glenn Møller-Holst

Troels Thomsen skrev bl.a.:

Det er mærkeligt. jeg har de første 20-25 stykker, hvoraf mange er 5-6 år gamle, og jeg har absolut ingen problemer med dem. Jeg har købt mange batterier i HN, og har aldrigt oplevet et eneste problem...

Claus

Reply to
Claus Tersgov

"Glenn Møller-Holst"

Måske den forkerte lader. Dem jeg har været ude for er lækket har været lav kvalitet i en dårlig lader. Men det drejer sig om ét-to stykker i det hele.

Ja, det er også den type jeg køber efter de er kommet frem. Man skal ikke lade sig narre af den lavere kapacitet. Til langt de fleste ting holder de lige så lang tid eller længere. Kun hvis man sammenligner frisk fra laderen og i et apparat der bruger forholdvis meget strøm som digitalkamera vil der være en lille forskel i kapaciteten. Men spørgsmålet er om man kan mærke de

20% i praksis.

Sjovt, så synes jeg altid mine LiIon batterier "bliver kedelige" rimeligt hurtigt hvor de fleste NiMH med undtagelse af nogle få skod, der har været for billige bare bliver ved og ved og de ældste jeg har er vist rundet 10 år. Nogle røg endda ud pga. nyere har langt større kapacitet, ikke fordi de ikke længere holdte hvad de lovede (det kan min smarte lader nemlig fortælle, den kan måle både kapacitet proppet ind og hevet ud), men fordi jeg synes fordelen ved nogle nye med lav selvafladning var for stor (både større kapacitet og lavere selvafladning).

Ja, det er en dårlig idé. Allerhelst bør man mærke batterierne i sæt og bruge dem så vidt muligt sådan. Mine er f.eks. mærket sætvis 2 og 2 og skal der bruges 4, skal sættet med det ulige nummer helst være det mindste.

Ja, det er en tommelfingerregel. Har du mange celler i en pakke bør den være lidt højere. Og tilsvarende, hvis du kun har én celle, så kan du tømme det alt hvad du kan, for der er jo intet der kan polvende det.

Det er fordi computere typisk bruger LiIon-celler. Det er et helt kapitel for sig. Hvis et LiIon bare behandles en smule forkert risikerer du ikke blot at ødelægge batteriet, men du risikerer ligefrem selve batteriet bryder i brand, hvor et NiMH blot ville blive varmt (ikke i sig selv brænde, selvom varmen i uheldige tilfælde kan starte en brand).

Mvh Morten

Reply to
Morten

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.