Virkningsgrad af piezo element

Og så er der 60 grader varm sodavand og makrelsalat i køletasken. Uhm... Been there, done that...

Leif

Reply to
Leif Neland
Loading thread data ...

Hej Bo

Ok, jeg forstår hvad du mener, men er det ikke lidt vrøvl det du skriver i første linie :)

Man laver jo også spejle med omvendt funktion, altså hvor man kun lader en bølgelængde gå gennem spejlet og reflektere alle de andre, de bruges bl.a. til IR filtre i halogenlamper så varmen stråles bagud.

Mvh Max

Reply to
Max

"es335" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@y43g2000cwc.googlegroups.com... Jacob skrev:

Der er meget jeg ikke har hørt om i det du skriver. Jeg ved ikke hvad et sweetopint er. Hvis det er noget der har elendig starteffektivitet og ender med overslag, hvad er så et overslag?

Dvs. effektiviteten er afhængig af frekvensen. Kan du nævne nogle fabrikanter som jeg kan hente specifikationer ned hos?

--------------------------------------------------- Jeg kan desvære ikke huske hvad fabrikanten hed.

Men et sweetpoint er der hvor pizoen arbejder bedst under de givne omstændigheder. effektiviteten er afhænig af frekvensen. en piezo kan du lave et equalient diagram over. det er noget med spoler og kondensatore. så det er nød til at være frekvens afhænigt. ikke kun piezoen spiller en rolle i et equalient diagram. men også de ting som piezoen sætter i bevægelse spiller ind. de har betydning for spolernes størrelse.

lad være at tro at du kan beregne effektiviteten på en piezo du kan lave noget +-10%. men det er de praktiske forsøg der afslører den ægte effektivitet.

et overslag er når der står gnister mellem de lag en piezo består af. det er når man giver den en for stor spænding.

det tryk man udsætter en piezo for kaldte vi for forspændingen. det er når man vil have overført en stor energi nytter det ikke bare at lime en piezo fast. vi lagde piezoen i spænd mellem enmet og en modvægt. modvægten var på ca 30g. den blev spændt sammen med enmet med nogle kraftige fjedre.

Jacob

Reply to
Jacob

Det er et spejl, der kun reflekterer én farve. Ved tilfælde af en helium/neon laser (rød) vil kun den røde farve blive reflekteret. Monocrome spejle fremstilles til vflere forskellige farver. De har nok størst anvendelse i forbindelse med laser. En krypton laser (grøn) forudsætter et spejl, der kun reflekterer den grønne fdarve, der selvfølgelig er veldefineret ved den aktuelle bølghelængde for lyset.

Svjg ved eller tror, så er der i dag lasere med hvidt lys, og hvor så lyset deles op spektralt netop med monocrome spejle for de farver/bølgelængder.

Det kræver godt nok en laserkanon af dimensioner. En kryptonlaser på 25 mW vil sagtens kunne brænde hul i dit garedin påp 25 m. afstand.

Til gengæld vil stømforbruget (svjh) være noget i retning af 10 kW, samt ca.

1 m³/h vand i timen til køling. Det kræver immervæg noget at fremstille en lysstråle fra 1 enkelt punkt og med den styrke, den derved kan opnå.

Jeg prøvede en gang at lege med en 5 mW helium/neon laser. Den lavede en lille, rød prik på den hvide kirkemur - ca. 5 km væk.

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
 Click to see the full signature
Reply to
Karsten H. Jensen

Jeg mener, at dichroic dækker et smalt farvespektrum, medens et monocromt kun reflekterer den ene bølgelængde, den er beregnet til.

Dichroic har jeg ikke set som spejle, men som filtre i forbindelse med lavvolts halogenlamper i reflektor. Det er hovedsageligt anvendt i forbindelse med belysning af f.eks. effekter på museer, udstillingsvinduer, fordi kun lys, der ikke får f.eks. tøj til at falme, bliver reflekteret, medens den del af lyset, der falmer f.eks. tøj, ikke reflekteres, men det tråles bagud gennem reflektoren.

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
 Click to see the full signature
Reply to
Karsten H. Jensen

Skal vi så grine eller græde? Nå nej. Det kunne jo hænde for os andre også.

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
 Click to see the full signature
Reply to
Karsten H. Jensen

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.