Hejsa.
Hvordan kan en kondensator der sidder i parallel med en diode, beskytte den? I min bog står der at den beskytter med trancientspændinger fra nettet(vi snakker AC), men det ved jeg ikke hvad er, og der står ingen nærmere forklaring.
Hilsen Anders.
En transient er en kort puls forårsaget af relæer, lynnedslag el. lign., og kan have en stor amplitude der kan ødelægge følsom elektronik. Kondensatoren kan sluge det meste af energien fra pulsen og dermed beskytte parallelkoblede kredsløb.
signing off.. Martin Sørensen
Hej
Jeg syntes der er noget der ikke passer... nu ved jeg ikke hvorstor en cap etc vi snakker om...
men en transient har jo en stor spænding en en utrolig hurtig frekvens, umilbart vil jeg se det som at kondensatoren kortsluter den transient, og så kan jeg ikke se hvad dioden skal gøre(hvis pulsen bliver negativ dør den af reverse spænding) ud over at lede, og derved har du kun impedansen i ledningerne at ligge pulsen over ?
Det vi lærte på emc kursus var at et transient filter ofte består af flere trin... først et gnistgab og så en varister(tror jeg det var) og så en transorb diode, med modstande imellem... pånær før gnisgabet som lå pulsen over nettet.. ?
Kasper
Ja, men det er bedre end ingenting. Det er blot en afkoblingskondensator, og afhængigt af kondensatorens ESR er det begrænset hvor stor transienten må være.
Ja, skal der laves en rigtig transientbeskyttelse, f.eks. beskyttelse mod lynnedslag, skal der noget mere til end blot en afkoblingskondensator.
signing off.. Martin Sørensen
Det simpleste, jeg har set, er det, der kaldes en snooper bestående af en kondensator og en modstand i serie for at imødegå brændte relækontakter ved f.eks. thermostyring af støbeforme til extrudere.
Dioder bruges da vist ofte parallelt over en relæspole og modsat rette spændingen over relæspolen for at hindre transienter i at smadre halvleder-styringer af relæer.
Det kan selvfølgelig ære, at det er for "simpelt"?
-- Med venlig hilsen KHJ
Jep, men der har du også en impedans at kortslutte pulsen over....
Jep, men det er faktisk ikke altid optimalt ikke at have en modstand i serie med, da du opretter holder magnet feltet, som gør dit relæ har længere sluk tid.
Men jeg tror faktisk jeg lige fik meningen ud af hans post, den konden satore over dioden beskytter dioden for pulsen ved den kortslutter ved den høj frekvens puls. og derved bliver pulsen vare sændt videre i systemet.. evt til et lade lyt hvis det er en ensretter
Kasper
Hvordan spiler en impedans ind i rollen her? Snooperen anbringes tværs over det kontaktsæt, der lukker for at sætte spænding til varmelegemerne og lukker op, når thermostaten/timeren for relæet til at slå fra? Da belastningen er ren ohmsk, vil der da hverken være impedans eller fasevinkel at tage hensyn til, med mindre du mener, at når relækontakten åbner og der generes en lysbue, som netop snooperen skal "kvæle"? Selvfølgelig vil spændingen over den åbnende relækontakt være 50 Hz indtil det, der skulle have være et lysbue, er kvalt af snooperen
Det har du da heller ikke. Nu taler vi om relæspolen, hvorover, der når relæet slipper, genereres der en puls med modsat polaritet. Det den puls, der kortsluttes med en diode monteret parallelt over relæspolen og modsat rettet lederetningen
Jo, men der tror jeg nok, at der menes kondensatorer parallelt over dioder i en brokoblet ensretter - også i enrettere med en diode eller 2 dioder med trafo med midtpunktsudtag: Det er simpeltghen for at dæmpe transienter.
Der kan også være tale om spændingsdoblere med en diode og en kondensator for en dobling. Man bruger nogle gange 3 eller 4-dobling. Det anvendes ofte til højspænding til anodespænding på rør til diametri, svejsning af plastiske komponenter, samt til lidt sørre PA-trin til radiosendere.
Så der er lige et par andre varianter af diode/kondensatorkoblinger.:-)
-- Med venlig hilsen KHJ
Hej
Ja også den med at fjerne AM modulationsbrum.
Mvh Max
jae, dårligt eksempel på det jeg mente :)
Det kan du ikke komme ud over, for jeg har selv set det i virkelighedens verden... Jeg vil mene problemet ligger i du ikke kan få strømmen væk fra spolen... hivs man sætter en modstand i serie, vil du ikke aflade spolen til så lav en spænding som de 0,6V og derved vil tiden "slukke" tiden blive langsommere.. og jeg er klar over det er over spolen vi snakker !
Men det er der mit "problem" opstår, for du dæmper vel ikke en udefra kommene transient (kan godt se du dæmper den støj dioden laver i swtichene ligesom relæet, men vil jeg da ikke mene det er udefrakommede transienter) de transienter der kommer ude fra vil bare blive ledt videre i systemet til en ladelyt med en høj ESR... dvs den ikke bliver kvalt der...
sætter man så en "hurtigere" kondensatore parrellelt med lade lytten risikere du jo i værste fald af lave en LC led med den cap og spolen der er i ladelytten ved den frekvens pulsen har ?
Men hvor mange af dem sidder kondensatoren og dioden parrellelt ... jeg er nu ret sikker på de sidder i serie.. !
Kasper
DC lysnet filter >
/Lars G
Jep, den glemte jeg - og det var endog det, vi først lærte i sin tid.
-- Med venlig hilsen KHJ
Næh, nej. Der er stadig ikke tale om en modstand i serie med spolen eller noget som helt i den retning. Der tale om f.eks. en 1N4007 tværs over relæspole og modsat polariseret af strømretningen. Den puls, dioden skal kvæle, kommer ikke ude fra. Den opstår i selve selvinduktionen, der partout vil prøve at opretholde en tilstand, man vil ændre. Når det så ikke lykkes, som f.eks. når man tager strømmen fra den, ja, så bliver den så eddikesur, at den sparker en skyhøj, meget kortvarrig puls omvendt polariseret. Det er den puls, man dræber med dioden. Der er fremgansmåde, man i flere år har anvendt kritikløst uanset om der var brug fr det eller ikke, så sætter man pr. definition i diode i, så man i hvert fald er sikker på, ikke at smadre halvledere, der kontrollerer relææerne.
Altså nu var det lige som om vi var færdig med relæerne. Det, der nu er tale om, er kondensatorer parallelt over ENS-retterdioder, siliciumdioder (rectifiers), hvor jeg nævnte flere typer.
Du skaber ikke et LC-led med en kondensator i parallel med en diode. I visse tilfælde sætter man også 100 nF parallelt over en ladelyt for at hindre det fænomen, der hedder modulationsbrum - kendt siden dengang ruder konge var knægt
Det kommer nu igen an på, om der er tale om en halvbølgedobler eller en helbølgedobler.
En halvbølgedobler er den, der er nemmest at beskrive princippet for her
Forestil dig sekundæren af en trafo. på den ene terminal forbinder du minus af en elektrolytkondensator, + af elektrolytkondensatoren forbindes til anoden af din silicium-enretter-diode. hvor katoden sånu er +. Minus skaber du ved at forbonde anoden af endnu en diode, hvor katoden forbindes til punktet mellem elektrolytkondensatorens + og første diodes anode. Naturligvis vil du ved den dobbelte spænding kun kunne trække den halve strøm.
-- Med venlig hilsen KHJ
Ja, det bliver bestemt ikke simplere, når det drejer sig om støjdæmpning af f.eks. SMPS'ere.:-)
-- Med venlig hilsen KHJ
Hej
Jeg har arbejdet en del med at beskytte open colektor udgange på transistorer i forbindelse med et relæ.
Den bedste løsning jeg fandt er en zenerdiode og forklaringen er som følger:
Forsyning 24 volt. Et ben af relæet er bundet til plus of så en NPN transistor til at pull down. Når du så slipper relæet vil midterpunktet "flyve" op til en spænding der typisk er 4 gange forsyningen (ca.). Hvis du så anvender en transistor der kan tåle 60 volt på colektoren sætter du en 47 volt zener over emittor-colektor benene på transistoren. Relæet skal så "yde" 47-24 = 23 volt for atfå strøm igennem dioden og spiken dør hurtigere ud.
Benny
Det er ikke lige den kobling, jeg har set mest til. Normalt finder man relæspolen mellem emitter og stel. Jeg har heller ikke lige hørt den beskrivelse, du giver af virkemåden. Det må da være uligt hurtigere at kvæle en fly-back puls (hvis man kan kalde den det) med en almindelig siliciumdiode med et spændingstab på ca. 0,7 V.
Det er imidlertid den kobling, der sådan set er standard i alle konstellationer, hvor et relæ eller en solenoide skal styres af en halvleder.
Dermed være ikke sagt, at den opstilling, du beskriver, ikke vil virke - i nogle tilfælde. Den fly-backpuls, der er tale om fra en relæspole, der skifter fra on til off, vil, såfremt den ikke kvæles med en diode modsat lederetningen, antage peak på så høj en spænding, at det smadrer næsten alle styretransistorer eller -IC'ere.
-- Med venlig hilsen KHJ
Den er nu altså sjælden. Især hvis der anvendes en µprocessor og 24 v til relæerne.
kvæle
Så gør du relæet meget langsommere til at slippe. Husk du skal have energien ud af spolen. En alm diode piller kun 0,7 volt af og virker ikke i den opstilling som jeg omtaler. Jeg kan også henvise til Omron's katalog om printrelæer. Der har de omtalt en del snopper kredsløb ned fordele og udlemper.
---------------------------------------------------- 24v | |
Relæ | -------------------- | | | | | | Zener Transistor | | | |
---------------------------------------- Gnd
Venligst
Benny
Det er heller ikke lige den type kredsløb, jeg har efarring med.:-)
Det er muligt, som sagt er det ikke til de formål, jeg har set det.
Ja se, det her var jo nok en messe værd at kikke nærmere på - man kan aldrig blive dummere. I øvrigt er det lige lidt større relæer, jeg har rodet med.
-- Med venlig hilsen KHJ
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.