Diode

Hej!

Peter Hansen wrote: ...

Dioden kvæler jo transienten så den aldrig bliver så høj.

--
Mvh, Kim Voss Schrader

Hej Peter

Den strøm som sendes igennem relæspolen, er i de fleste tilfælde lavere end eller lig 200mA:

Controlling a relay with a digital logic level:

Diode across a relay, 1N4148 or 1N4001?:

Sizing a freewheeling diode for a coil:

1N4148 kan klare 200mA vedvarende og 0,5A i ét sekund. Så den burde være fuld tilstrækkelig.

I det øjeblik den eksterne strøm gennem spolen på f.eks. 100mA slukkes, fortsætter spolen med at sende 100mA i samme retning. Det løber nu gennem dioden tilbage til den anden ende af relæspolen. Hvis dioden ikke var der, ville spændingen stige så meget, at der enten kommer overslag internt i relæspolen, eller eksternt. Ved 100mA er der ca. 1V over dioden.

Grundet relæspolens indre modstand, vil den oplagrede energi i relæspolen relativt hurtigt blive til varme i relæspole og diode.

Det resulterer i at strømmen rimeligt hurtigt bliver lavere.

Når strømmen er blevet lav nok, skubber en fjedervirkning relæet i "off"-position.

hilsen

Glenn

Hovedårsagen til, at man i det hele taget beyndte at sætte dioder tværs over relæspoler var, da man begyndte at lade ½-ledere trække relæer. ½-ledere kan under ingen omstændigheder tåle de transienter, der opstår, når en ½-leder bryder spolespændingen.

--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)
Vil du med rette have ry som lærd
Så søg det lette - og gør det svært (piet Hein)

Hej!

Karsten (7870) wrote: ...

Hvorfor overlever dioden så? :)

--
Mvh, Kim Voss Schrader

Kim Voss Schrader skrev :

Kim !!!!

;)

--
Jan_stevns

Hej Peter

Læste lidt i:

Coil Suppression Can Reduce Relay Life:

Så det bedste er en diode i serie med enten en modstand eller en 12-24V zenerdiode.

Modstanden kan f.eks. dimensioneres til 12-24V spændingsfald. F.eks.

12V/0,1A=120 ohm.

Transistoren skal under ikke-ledning kunne klare forsyningsspænding+(12...24V)+spændingssikkerhedsmargin.

-

Hvis man ikke lige kan finde en diode, er modstanden over relæspolen faktisk nok. Ulempen er at lidt mere energi går til spilde.

hilsen

Glenn

Njah... En del moderne MOSFET'er har faktisk specificeret en max avalanche strøm, og det betyder, at man kan bryde strømmen i en selvinduktion uden at brende transøsteren af.

En diode i spærreretningen over en spole, hvor man bryder strømmen vil lede og dermed holde slukspændingen over spolen nær 0V, og derfor falder strømmen meget langsomt. Det medfører at et relæ falder langsommere. Og derfor kan man brænde kontaktsættet af...

Bo //

"> Hej Peter

Tak for svar.

Det jeg experimenterer med lige i øjeblikket er at eliminerer gnistgabet i en benzinpumpe. Det er til en gammel engelsk bil. Spolen trækker op til 5A, og selv om der sidder en MOV over gnistgabet, er det så kraftigt at det slider for meget på kontaktpunkterne. Jeg lader så en IRFZ44 trække strømmen. Og det var i den forbindelse at jeg syntes en 1N4148 er for spinkel. Men Kim skriver at transienten slås ned inden den når 100 volt, kan man nu regne med det, og hvorfor fås de så til 1000 Volt? Som en af de eneste er 1N4148 nede på en reaktionstid på 4 ns, jeg har ikke fundet andre der er så hurtige. Umiddelbart har jeg fundet en BYW27 i gemmerne, er den ok til formålet?

Jeg har læst Coil Suppression Can Reduce Relay Life, det lyder ret interessant, men i dette tilfælde hvor det er en pumpe er det en robust beskyttelse af mosfet transistoren jeg er ude efter.

Peter

Det letteste og sikreste er at finde en MOSFET, der er "avalanche rated"

-og det er der rigtigt mange, der er. Så kan man bryde induktive komponenter ude nekstra beskyttelse. Og ja, en 1N4148 kan ikke bruges over en spole med 5 amp i. Når man bryder strømmen stiger spændingen, og forsøget at få strømmen til at fortsætte. Herefter falder den på grund af ohmske tab. Så lige efter brydetidspunktet går hele strømmen i dioden.

Hvis man bruger en diode til at clampe en relæspole, vil den slippe langsommere, og dermed kan kontaktsættet skades på grund af lysbuen,

Bo //

Peter Hansen skriver:

Alllt for spinkel, find en almindelig ensretterdiode i stor solid udgave og brug den.

Klaus

--
 Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
   Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                  http://home6.inet.tele.dk/moppe

Kim Voss Schrader skrev:

Ha ha ;-)

/Jan Rasmussen

Fordi den er forspændt i lederetningen, når man bryder strømmen i spolen. Dermed ligger der kun ca 0.8V over spolen, når strømmen slukkes. Det betyder at energien fjernes langsomt og magnetfeltet svækkes langsomt. Det kan i visse tilfælde give forbrændinger i kontaktsættet.

Bo //

"Klaus D. Mikkelsen" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@du.kan.finde.den...

Det her viser vel egentlig blot at hvis man virkelig skal have dækning for sine tommelfingerregler så kræver det et indgående komponentkendskab, diagramforståelse, matematisk kunnen! Noget så simpelt som beskrivelse af hvad der egentlig sker i et kredsløb bestående af: En kontakt, et gammeldags ringeapparat og et 4.5V batteri, bliver pludselig en voldsom udfordring :-)

Ja, forståelse af fysikken i et kredsløb er den eneste vej frem :-)

Bo //

Hei Peter.

Mange gode forslag her.

Om dit rele ikke trekker mer en 50 mA, vil det ikke være spenningen som ødelegger dioden. 1N4148 kan derfor brukes. Det vil være strømmen og ikke spenningen som vil knekke den. Har du et bilrele med en spole på 12 Ohm må du selvfølgelig bruke minst 1N 4001.

Med hilsen Arne Offenberg

Hej Arne

Spørgsmålet blev stillet i april og drejede sig om den diode man sætter parallel med spolen for at kvæle spidsspændingen ved afbrydelse.

--
Mvh Max