Kapacitetsmåling af genopladelige NI-MH elementer

Hej.

Jeg bruger en del genopladelige elementer i str. AA, og vil gerne parrer dem, så hvert sæt har tilmærmelsesvis samme kapacitet.

Tidligere forespørgsel her i gruppen fortaltte, at der ikke findes nogen nem måde, til at måle kapaciten i et element.

Da målet ikke er en absolut værdi, men en relativ (samenlignelig) værdi, har jeg udtænkt følgende:

Man tager et krystalstyret (quartz) vægur, som har batteriholder til et AA-element. Batteriholderen shuntes med en modstand på 4,7 ohm 0,5 W. Uret indstilles på kl.12:00, og elementet, som skal måles, indsættes. Den relative kapacitet kan senere aflæses, når uret er standset.

Elementerne har siddet i en Ansmann oplader, som har vedligeholdelsesladning, så alle elementer bør være opladede til deres optimale værdi i netop min oplader. Kun de relative kapaciteter har interesse.

Lyder ovenstående fornuftigt? Skal jeg bruge en lidt mindre modstandsværdi, for at gøre det mere realistisk?

Elementerne bruges til mange forskellige ting, med meget varierende strømforbrug; men det er de mest strømslugende ting (foto, blitz, motorer), hvor jeg gerne vil undgå en ompolarisering af et element under brug, og opnå længst mulig brugstid på hvert sæt af elementerne.

Enhver kommentar er velkommen.

m.v.h. Emil

Reply to
Emil
Loading thread data ...

"Emil" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@4ax.com...

Køb dog en computerlader fra en hobby butik. livet er for kort til at lave fusk i den kaliber Efter min mening skal du som minimum lave en konstantstrøms generator.

500mA til 1A i afladestrøm for AA batterier er furnuftigt.
formatting link
det er nok den bedste løsning hvis du spørger mig. du har glæde af laderen i mange år frem. jeg har en den er fra 2001 og lever i bedste velgående. Bedre oplader fås ikke. den kan ovenikøbet sluttes til en computer så man kan hive op/afladningskurver ud af den.

mvh Jacob

Reply to
Jacob

Hvorfor så lave mad, når det også kan købes færdigt?

Du ved godt at der er noget der hedder en hobby, ikke?

/Hauge

Reply to
Hauge

"Hauge" skrev i en meddelelse news:4258129d$0$675$ snipped-for-privacy@dread16.news.tele.dk...

Normalt kan det svare sig at lave elektronik selv. men ikke i dette tilfælde.

Reply to
Jacob

Jeg kender rigeligt til elektronik, til at vide hvad der kan svare sig. Men det afhænger af hvad man vil, altså om det er for at spare penge, eller om det er for at lave det selv, evt. for at tilføre sig selv viden, hvilken en del her i gruppen kunne trænge til ;o)

/Hauge

Reply to
Hauge

Hvad mener du? Fusk? Jeg bruger en Ansmann 16 lader, som kan det hele, bortset fra, at fortælle hvilken kapacitet det enkelte element har. D.v.s. den fortæller hvor afladet elementet er, når det indsættes til opladning. Men opløsningen af oplysningerne er ikke tilfredsstillende for mig.

Efter min _viden_, bør elementerne have omkring samme kapacitet, for at undgå ulykker. Da spændingen er ret konstant, er en konstantstrømsgenerator rent overkill.

Målet er en simpel måde til at parre elementerne.

Nu har jeg en Asmann lader, så linket er uinteressant.

Af dit svar, kan jeg udlede, at ved en afladning af et genopladeligt AA-element, er en afladestrøm på 0,5 - 1A det optimale i mit tilfælde. Altså en shuntmodstad på > 1,2 ohm og gerne > 1W? Andre forslag?

m.v.h. Emil

Reply to
Emil

lave

Når jeg snakker om fusk er det hjemmelavet elektronik. intet ondt i det. man render jo rundt og fusker med en masse

Hvis batterierne er fra samme serie kan du blot sætte dem sammen. de skal blot have samme tilstand inden de sættes sammen. Hvis du skal matche batterierne skal du også have målt den indre modstand.

laderen i

Bedre

hive

Prøv nu at kigge. Den lader / aflader kan andet og meget mere end din ansmann lader. den kan f.eks. genoplive batteripakker. blybatterier kan genopliver og meget mere.

Jeg ville vælge en 2.2 Ohms modstand. Jeg ved nemlig ikke hvad mærke batterier du bruger. er det GP /sanyo kan du imidlertid godt bruge en en ohms modstand. det samme er gældene hvis det er de gode / dyre panasonic. De billige batterier som uniross tvivler jeg på kan levere 1A stabilt.

Reply to
Jacob

Emil said the following on 09-04-2005 18:23:

....

IMO en elegant lavteknologisk løsning! Sålænge du kun sammenligner med dem du selv har målt vil det virke. En forbedring ville være at lave en "cut-off" switch med en mere veldefineret spænding, du ville så heller ikke køre dine batterier så langt ned under test, hvilket næppe er sundt. /carsten

Reply to
Carsten Holck

Tak for superlativet.

Hmm. Jeg tænkte tidligere på, om det var muligt at sætte en diode i serie med bleedermodstanden. Men selv en Germaniumdiode vil æde nogle mV, og uret er designet til 1,5 V, og alene det, at bruge et genopladeligt element, er tæt på grænsen til det mulige. Germanium- og selendioder kan næppe opdrives i DK.

Ellers har jeg læst/hørt at NI-MH-celler regelmæssigt bør aflades _helt_, før genopladning. Så den del af spøgen bør ikke være et problem, eller har jeg misforstået noget? (De billige op- og afladere bruger en glødepære til afladningen, hvilket vil være lige så 'katastrofalt').

m.v.h. Emil

Reply to
Emil

Dine ideer er ikke helt fjollede, men desværre er der flere parametre end du regner med. Har selv lige designet et par prototyper, i test viser de sig desværre ikke 100% hensigtsmæssige ;-)

Den mest lovende udgave er bygget over et referencedesign af en maximkreds, se på

formatting link
og find lidt datablade. Ny udgave er på vej indenfor de nærmeste uger.

Krav til laderen er :

Løse celler skal kunne bruges. Skal kunne lade 4 AA celler med min. 1C Skal kunne oplade NiMH og NiCd til 80% af max. indenfor 1 time, uanset ladetilstand. Skal lade både NiMH og NiCd optimalt. Skal kunne detektere defekte NiMH / NiCd Skal kunne detektere Alkaline af alle fabrikter, (incl. Duracell og andre alkaline) uanset afladestand. (du vil ikke lade på dine alkaline med 1-2A) Må ikke reagere på forbrug fra cellerne under ladning. Skal være næsten gratis.

Så lav lige sådan en - før mig ;-)

--
Jeg kan virkelig ikke se, hvad det skulle betyde, at forbinde en 0,1 mm X 1
mm tin-fyldt kobberbane i ét apparat med en anden 0,1 mm X 1 mm tinfyldt
 Click to see the full signature
Reply to
Ole Geisler

Jeg har mærket alle elementerne, så de holdes i grupper fra samme serie. Alligevel udviser de store forskelle i kapaciteten, uanset pris og mærke!

Hvordan gøres dette billigt og nemt?

velgående.

Jeg _har_ kigget på dit link. Men sikke da noget bæ! Hvis man ikke ved noget om elektronik, kan den være livsfarlig.

De 2,2 Ohm bliver så løsningen. Sjovt nok, så lever de gamle Uniross-elementer i bedste velgående med fuld kapacitet. Kapaciteten i de nyeste indkøbte elementer (i samme sæt) svinger meget, uanset prisen og fabrikanten. Motion er en god ting.

Indtil videre, vil jeg bruge UR-metoden til at teste mine elementer. Tak for dit svar.

m.v.h. Emil

Reply to
Emil

Hej Jacob,

Omvendt... Normalt kan det ikke svare sig (hvad er din timeløn fx.), men i få tilfælde, hvor det fx. drejer sig om noget der ikke findes færdigt eller i givet fald skulle tilrettes væsentligt kan det.

Men... Hvis man dyrker en hobby for bundlinjens skyld har man da helt misforstået hvad det går ud på - den slags kaldes erhverv ;-P

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

Hej Emil,

Oplad dem fuldstændigt og mål Ri på dem, så får du den bedste parring - og glem alt det andet fnidder, det er kun overflødigt besvær til dit formål - 'nuff said.

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

"Søren" skrev i en meddelelse news:Xns963D117834F41o8oLOOKatHOMEo8o@212.242.40.162...

eller

Min hobby går ikke ud på at bygge batteriladere. men skal man jævnligt bruge genopladelige batterier er en god lader et must. på lige fod med en loddekolbe. Problemet ved at lave en lader selv er programmet der skal styre laderen. derfor kan jeg kun anbefale at man køber den færdigtlavet. Man går jo ikke over åen efter vand. Men skal man have et apperat der skal køre på batterier og med intern oplader. så skal man selv følgelig selv lave laderen. for så kender man max ladestrøm dens delta peak spænding og den tempratur hvor sikkerheds afbryderen skal træde til.

Reply to
Jacob

Hej Jacob,

Elektronik er elektronik, men selvfølgelig, hvis man ikke har evnerne til noget så simpelt...

Og fx. bidetænger - alle burde have en håndfuld af hver ting, stationære varianter såvel som "rejseudgaver", men hvad har denne selvfølgelighed med sagen at gøre ??

At *du* har problemer med det skal jo ikke gå ud over andre (der fx. kunne bruge en af Maxim, Linear Technology eller Texas Instruments udemærkede kredse til formålet)

Et ordsprog der fortolket i denne kontekst betyder "man laver jo ikke batteriladere hvis man allerede har masser af dem". Hvad skal det fortælle (udover at du ikke har styr på dine ordsprog ;) ??

Bliv nu lige enig med dig selv. "Problemet ved at lave en lader selv er programmet der skal styre laderen." skrev du - hvad er ændret i den problematik ved at det er en intern lader - hvorfor bruger du så ikke en færdig lader i det tilfælde ?

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

"Jacob" skrev i en meddelelse news:4258163a$0$79461$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk...

Hvorfor skal alting dog kunne svare sig? Hvorfor skal alting gøres op i timeløn m.m.? Når nu vedkommende har lyst til at eksperimentere, og derved tilføre sig selv viden, så ville jeg mene, at det ville være mere rigtigt at svare på hans spørgsmål.

Erling

Reply to
Erling & Lene Nansen

"Søren" skrev i en meddelelse news:Xns9654470AB3926o8oLOOKatHOMEo8o@212.242.40.170...

En batterilader er ikke simpel. man skal kunne batteri-kemi, matmatik, programering samt elektronik før det bliver godt

du kan jo også selv lave en skævbider. men gør du det ?

Hvis du mener at de kredse du nævner er noget værd. så brug dem. men de er elendige. de tager kun en type batterier og inden for et snævert antal celler. det duer jo ikke hvis man har mange forskellige batteripakker.

En intern lader er beregnet til at lade en enkelt type batteri med et kendt celle antal. derfor kender man deltapeaken. Det ændrer alt.

Reply to
Jacob

"Erling & Lene Nansen" skrev i en meddelelse news:4282f553$0$756$ snipped-for-privacy@dread16.news.tele.dk...

at

Hvis man ikke den algoritme der skal bruges i en batterilader kan man lige så godt droppe det. at eksperimentere med batterier er ikke helt ufarligt.

Reply to
Jacob

Hej Jacob,

Kemi, nej blot man kan følge et datablad. Matematik, blot til husbehov. Programmering, kun hvis man bruger en controller, hvilket ikke er nødvendigt. Elektronik, læs lige hvilken gruppe du er landet i ;)

Nu har jeg ikke et smedeværksted, så jeg nøjes med at modificere den slags efter behov, men ja, ellers laver jeg en god del af mit værktøj selv, så ved man hvordan det bliver :)

De er fortrinlige og findes i mange varianter, så det udsagn siger kun at du ikke er ret velbevandret i udvalget. Bortset fra det... Du har hørt om omskiftere, ikke - de kan jo nemt laves spændingsafhængige, men ellers er den manuelle switch opfundet.

For NiMH celler er den komplet uafhængig af celleantal, eftersom den er 0V ;) For NiCd er det blot at måle batterispændingen undervejs, så ved du hvor mange celler der er. Herudover er der jo altså flere metoder til at terminere ladespændingen, men fortsæt du blot med at promovere Holte Modelhobby - med tiden kan du sikkert få procenter hvis du skaffer ham lidt salg ;)

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

Hej Jacob,

Rolig nu, ikke alt kræver processorer og selv hvis... Det er en ret let algoritme at stykke sammen.

Og du skal godt nok ramme ret meget ved siden af for at det skulle gå hen og blive farligt - det er meget værre at lodde direkte på cellerne som mange desværre gør.

--
Venlig hilsen,
Søren
 Click to see the full signature
Reply to
Søren

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.