Spaending

Ved det måske er lidt basalt, men nu må jeg altså lige vide det. Hvad er spænding egentlig? Hvis vi er enige om at strøm er antallet af elektroner pr. sekund hvad er så spænding? Hvis en strøm løber igennem en modstand så er indgangs strømmen lig udgangstrømmen, men spændingen i forhold til stel er efter modstanden R*I mindre end indgangsspændingen. Hvad er denne spænding et udtryk for.......

Jannick

Reply to
Jannick
Loading thread data ...

"Jannick" skrev i en meddelelse news:c83bns$j0m$ snipped-for-privacy@news.net.uni-c.dk...

Min gamle elektroniklærer ( for mange år siden ), havde en læresætning, citat: " Spænding er det der opstår når man ta'r strøm på en pige der gør modstand".

sorry, det besvarede vist ikke dit spørgsmål, men jeg ku' ikke la' være.

MVH Ebbe

Reply to
Ebbe

Jannick skrev:

Et udtryk for den energi hver elektron "aflever" i modstanden. Udtrykt matematisk: U = E/Q, hvor U er spændingsfald over modstanden, E er energien der afsættes og Q er ladningen. Enheden volt kan også udtrykkes som J/C (Joule per Coulomb).

--
Henry Vest
Reply to
Henry Vest

Hej spørgsmålet er ikke banalt, der er heller ikke andre der ved hvad elektrisk spænding egentlig er for noget. Det man ved noget om er hvordan den elektriske spænding samvirker med alt andet der findes her i verden. En hurtig forklaring til hverdagsbrug er "Den elektriske spændingsforskel mellem to punkter A & B er størrelsen af den uforklarlige kraft der skubber på en (eller flere) elektron og dermed forsøger at flytte den fra A til B" altså "spændingsforskel skubber til strømmen" forklaringen til søndagsbrug er en del længere og kræver et besøg på biblioteket og lidt hjernemæssig bodybuilding. MVH Bent

"Jannick" skrev i en meddelelse news:c83bns$j0m$ snipped-for-privacy@news.net.uni-c.dk...

Reply to
Bent Jørgensen

"Bent Jørgensen" skrev i en meddelelse news:40a61cc6$0$3054$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk...

elektrisk

er

strømmen

modstanden

Det giver selvfølgelig god mening at der er mindre "pres" på efter en modstand, da den reducerer strømmens hastighed og noget energi omsættes til varme. Men strømmen er jo ikke anderledes før og efter modstanden...Men det må så være fordi man ved at måle strømmen ser over tid således at det der løber ind naturligvis også løber ud. For en modstand må vel bevirke en hindring for strømmen og derved nedsætte hastigheden hvormed strømmen kan løbe igennem dette stykke på lederbanen? Men hvis strømmen rammer et sådant indsnævret rør (læs modstand) vil der så ikke reflekteres nogle af elektronerne tilbage? Så kan strømmen der løber ind vel heller ikke helt være lig det der løber ud? Hvor bliver disse reflekterede elektroner i så fald af?

Puh....det var mange spørgsmål. Måske mere komplicerede end jeg lige selv opfatter dem. Håber nogle har tid til at besvare den forvirrede Spørge-Jørgen :-)

Jannick

Reply to
Jannick

Spenning er hva du føler når du ser en spennende film.

Dette betyr at det er 2 forskjellige potensialer, din og filmskaperens. Resultatet blir en strøm av følelser. Om du tar en vannkran med 6 kg trykk og ikke åpner for slangen blir det jo ingen strøm, men vi har fremdeles 6 kg (Volt) trykk. Har vi ingen motstand i ledningen blir det fremdeles 6 kg trykk.

Med hilsen Arne Offenberg

Reply to
Arne Offenberg

*host* kun hvis vandværket kan levere uendelig mængde af vand ( og det bliver dyrt i vandafgift ;-) )

/carsten

Reply to
Carsten Holck

Jeg har eget vannverk 1L/s. Pumpe nederst i en 50 meters brønn, men selvfølgelig med trykktank (kondensator) og trykkregulator (spenningsstabilisering)

Arne O

Reply to
Arne Offenberg

"Arne Offenberg" skrev i en meddelelse news:PvOpc.164398$ snipped-for-privacy@news000.worldonline.dk...

Det er normalt det, der kaldes en hydrofor. De findes i udgaver med en gummimembran mellem vand og luft i hydrofortanken, samt vand og luft direkte i forbindelse med hinanden.

Det er nødvendigt med en hydrofor for at undgå, at pumpen starter og stopper hele tiden, hver gang, der bare åbnes en enkelt vandhane i linien. Pumpen med motor sidder i øvrigt _helt_ nede i bunden af boringen.

Tanken her er ca. 50 l., hvor membranen sidder ca. i midten af tanken.

Jeg har siddet på sådant et vandværk, der forsyner en stor gård med særskildt inspektørbolig.

I hydroforen med gummimembran er luftsiden pumpet op til et fast lufttryk - nemlig det tryk, man vil have på vandet. Lufttrykket kontrolleres lejlighedsvis og justeres (pumpes op) efter behov.

I hydroforen med blandet vand og luft et luften hele tiden holdt konstant med en tilsluttet kompressor. Der er så en flydekontakt, der bestemmer vandmængden i hydroforen - ca. halvt om halvt.

Tanken er i de tilfælde ca. 400 l. Jeg sidder nu også selv oven på sådant et vandværk, der forsyner 10 husstande. Både kompressor (selvom den ikke er stor) og pumpe kører med 3 x 400 V~.

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Reply to
KHJ

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.