Ekspantionsenhed til batterioplader

Hej, jeg er ny i dette forum, og lad mig sige det med det samme: Jeg ved ikke ret meget om elektronik, men det kommer jeg forhåbentlig til.

I forbindelse med min store hobby, som er modelfly, har jeg brug for at bygge en ekspantionsenhed til min batterioplader. Om dette overhovedet er et projekt, som jeg selv kan give mig i kast med, har jeg ingen anelse om, det er muligvis ret kompliceret, men jeg vil meget gerne bygge denne enhed, og jeg er rimelig god til at lodde, så jeg giver mig gerne i kast med et kompliceret print, hvis bare jeg kan få at vide, hvilke komponenter jeg skal lodde på hvor. Og selvfølgelig meget gerne en forklaring af, hvad den enkelte komponent gør, og hvorfor den skal loddes på lige dér.

Her er så projektet: Jeg har en masse batteripakker hver med 8 eller 10 NimH celler. Disse pakker bliver opladet på en lader (en ad gangen) med et sted mellem 0,5A og 5A afhængig af cellernes kapacitet. Det tager ca. 1 time at oplade en pakke. Ladespændingen varierer mellem 1,0V og 1,6V pr. celle afhængig af cellernes tilstand.

Når man flyver modelfly, så anvender man rigtig mange batteripakker, og efter en flyvedag, bruger man hele den efterfølgende dag på at gå og skifte batteripakker på opladeren. Det kunne jeg godt tænke mig at automatisere, så målet er derfor at bygge en enhed, der kobles sammen med opladeren, og som man kan koble f.eks. op til 10 batteripakker på. Så skal enheden kunne styre opladeren, så denne oplader én pakke ad gangen, og automatisk skifter til næste pakke, når den forrige er opladt.

Det skal jo være muligt at finde ud af, hvornår en pakke er færdigopladt, og her er der flere muligheder: 1. Det bedste vil nok være, hvis man kan fange, at der ikke længere går strøm gennem ladekablerne. 2. Laderen begynder at bippe efter opladningen. 3. Der sidder en lille blæser i laderen, som stopper med at køre. 4. En sidste mulighed kunne være en timer, der simpelthen skifter f.eks. hver 1½ time, så er pakken i hvert fald fuldt opladt.

Næste udfordring er så en eller anden elektronisk omskifter, som tilkobler den næste batteripakke i rækken.

Til sidst skal opladeren så startes igen, ved at man trykker på en knap. Her må det være muligt at foretage et indgreb i opladeren, og koble en elektronisk kontakt ind på en eller anden ledning, hvis man da ikke ligefrem skal lave en mekanisk løsning (nu er det jo elektronik det handler om her).

Lyder det som en overkommelig sag at bygge denne enhed? Hvis der er nogen, der kan guide mig igennem projektet, vil jeg være dybt taknemmelig.

Jeg har fundet denne tyske side, som faktisk er lige det jeg har brug for:

formatting link

Den har jeg studeret intenst, men jeg fatter helt ærligt ikke ret meget af det. Ikke fordi det er på tysk, men fordi det virker meget teknisk. Skal det virkelig være så kompliceret? Der er både integrerede kredsløb og alle mulige for mig ukendte komponenter.

Jeg håber virkelig at I kan hjæle mig.

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen
Loading thread data ...

velkommen

-snip-

du kan starte med at kigge på MAX713/MAX712. det er en highspeed ladecontroller for nimh/nicd batterier. kan dog kun lade en pakke af gangen. kan bruges som analog eller switchmode lader.1-16 celler, C/4 til 4C ladestrøm.

en anden mulighed kunne være at bruge en microcontroller til formålet, f.eks. en PIC. så kan du få en lader der gør lige som du selv vil.

du er altid velkommen her i gruppen. folk er meget hjælpsomme hvis man vil lægge en indsats selv.

formatting link

kig evt på

formatting link

- patrick

Reply to
Patrick Hayes

Og hvis du ikke er så stiv i programmering af sådanne kan det også være at en pc løsning var en ide (Der er større valfrihed i programmeringssprog)

Parallelporten på en pc har jo en del io og det må være nok til at styre en stribe relæer (en per patteribakke og der skal nok lige et par transistere til at trække dem) til at koble pakker ind og ud. Bare brug din eksisterende lader og så træk nogle signaler ud til at detektere når den er fædig (til en optokobler på indgangen).

Skal det være hurtigt så har f.eks weirdmüeller 5volt relæer til DINskinne montering der kan trækkes af en parallelport (selvom det er uden for specs). De har også tilsvarende optokoblere til signalerne fra laderesn der skal den anden vej. Så kan du klare dig helt uden loddekolben :-) men der skal stadig et par liniers programmering til. Men logikken er jo simpel ....

/A

Reply to
anders majland

"Frank Bertelsen" skrev i en meddelelse

Forståligt nok.....

Jeg begynder at lugte noget......

Jeg ville nok tage nr 1 eller 3 Nr 1. lavet med en spole og reedkontakt. (som i dit link) Nr 3. Tag signalet og brug det. (Evt. igennem en inverter) Nok nr 3.

En "Decade counter". Den vil give op til 9 udgange. (Lettets)

Eller en Binær tæller, efter fuldt af en Bin to hex converter. Det vil give op til 16 udgange. (Lidt mere besværlig)

Hviken betegnelse får et relæ?

Hvis man har sat et batteri til opladning, og det er efter et stykke tid er blevet opladt. Hvad gør opladeren så? Hvis man bare hiver batteriet fra, uden at slukke eller noget. Hvad gør opladeren så? Hvis man hiver batteriet fra, og sætter et afladt på. Hvad gør opladeren så?

Jooeee.....

Jeg prøver en del af vejen.

formatting link

387;p= Der er også et godt princip i det. Jeg er nemlig kommet på noget af det samme..... :)

Kompliseret? Det er faktisk meget simpelt.

komponenter. Hvis det skulle være mere simpelt, kunne man prøve at træne sin hund til det. :-) Men der går nok kun et par dage, før der kommer et indlæg fra den.:-)

Jeg syntes at det lugter lidt af noget med en:

  1. En "tæller" der bestemmer vilket batteri der skal lades på.
  2. En switch (bestående af en transistor, en modstand, en diode og et relæ), som bliver trukket af "Tælleren"
  3. Noget til at føle på om opladeren lade. (En spole og en reed-kontakt)
  4. Noget til at "resette" opladeren.

Man tænder for "Fordeleren" Denne "resetter" "Tælleren" og vælger udgang 0. Man tænder for opladeren, der straks går i gang med at lade. Når opladeren er færdig, går der ikke støm i ledningen, magnetfelten i spolen forsvinder, reed-kontakten falder fra. Via en smith-trigger (måske inverterende), får "Tælleren" en impuls til at skifte til udgang 1, fra reed-kontakten. Et RC-Led (simpel timer) koblet på samme impuls, "resetter" opladeren, som går i gang med at oplade igen.

Jeg har nok glemt nogle ting, men der skal også være lidt til andre. Det var hvad jeg syntes er en god måde. Bare spørg hvis der er noget der virker underligt eller hvis der er noget der ikke forståes.

Thomas

Reply to
Thomas S

Tak.

Min oplader kan godt oplade flere celler (op til 25 i én pakke), men den lader jo bare på den pakke man har sat på, så man skal selv skifte pakke efter hver opladning.

Denne PIC, er det en komponent, som man kan programmere til ethvert formål?

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

Se, nu begynder jeg at kunne være med. Jeg er faktisk programmør af profession, så at styre noget elektronik via parallelporten, det skulle ikke være noget problem. Eneste minus er så bare, at PC'en skal stå og køre hele dagen, men det kan jeg leve med.

Men der skal jo også noget elektronik til. Der er jeg helt blank. Jeg ved hvad et relæ og en transistor er (og faktisk kender jeg også en optokobler fra modelflyvningens verden), men hvordan man kobler det sammen, så man får et kredsløb der fungerer, det aner jeg ikke.

Jeg forstår at der skal bruges et relæ pr. pakke for at til- og frakoble den, men hvordan styrer man dette med udgangsstrømmen fra parallelporten? Skal den igennem optokobleren for ikke at brænde noget af? Og kan den spændning, som parallelporten leverer umiddelbart bruges til at styre relæet? Eller skal den forstærkes af transistoren? Og hvordan lodder man det på en printplade?

(Nu håber jeg, at det er klart for enhver, hvor stor min viden er på dette område)

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

Jeg kunne godt tænke mig mindst 12 udgange.

Er et relæ mekanisk? Det jeg tænkte på, var en eller anden "kunstig finger", som fysisk trykker på knappen, drevet af en motor (sådan lidt Storm P. agtigt).

Så begynder opladeren at bibbe, og blæseren stopper. Blæseren kører altid kun, når et batteri er under opladning. Bibberiet kan man slå fra. Det gør jeg normalt.

Så sker der det samme: Opladeren bipper og blæseren stopper.

Ingen ting. Man skal trykke på en knap for at starte opladningen. Skifter man pakke (enten ved at stoppe den pænt, eller bare hive pakken af), så skal man selv aktivere næste opladning, efter at man har tilkoblet en ny pakke.

Hvis det skulle være simpelt, så frygter jeg da lidt at gå i gang med dette projekt :-)

Er den "tæller" en IC man kan købe færdig?

Hvordan lodder man det sammen?

Kan blæseren bruges her?

Det må være at kortslutte de to ledninger til startknappen på laderen. Hvordan gør man det elektronisk? Med et relæ?

Det virker meget lovende. Jeg glæder mig til jeg en dag har fattet på det hele.

Jo, der er meget der ikke forståes. Mit problem er nok, at jeg aldrig har bygget noget elektronik før. Godt nok kender jeg til de forskellige komponenter, og ved hviklen funktion de har enkeltvis, men så snart jeg ser bare et simpelt kredsløb med 3 modstande og 2 kondensatorer, så går jeg helt i baglås. Jeg kan ligesom ikke gennemskue hvilken virkning de giver, når der koblet sammen på lige netop den måde. Og hvorfor der lige er anvende de værdier for komponenterne, som der er.

Jeg vil utroligt gerne lære at forstå det her, for jeg går tit med idéer til små kredsløb, jeg godt kunne bruge, og som jeg selv burde kunne bygge. Det er nok hele tankegangen bag opbygningen af et kredsløb, som jeg mangler - at se de enkelte dele på printet som små moduler, der har hver sin funktion, og udveksler strøm med andre moduler på printet.

Jeg kan prøve at forklare hvad jeg mener med et eksempel: Hvis man har en pære koblet til et batteri, os så serieforbinder en modstand med pæren, så er der en lavere spændning over pæren, og den lyser svagere. Så meget har jeg fattet. Hvis man nu i stedet parallelforbinder en modstand med pæren (som man jo tit ser i diverse kredsløb), så er det for mig at se en kortslutning. Godt nok ikke så kraftig, som hvis det havde været en kobberledning, men alligevel - en svag kortslutning. Hvad er idéen med at gøre det? Jeg synes tit man ser kredsløb med modstande koblet direkte mellem strømforsyningens plus- og minuspol. Hvilken virkning har det?

Og hvis I nu sidder og griner højlydt, så er det ok. Jeg erkender, at jeg er på bar bund.

Er der evt. nogle steder på nettet, hvor man kan læse noget helt elementært om elektroniske kredsløb?

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

......

frakoble

....

Hvad er dit budget på ??

De weirdmüeller relæer og optokoblere jeg snakkede om er et lille print i et plastikhus lige til at bruge. Modulerne kan forbindes direkte til paralleporten (når man også lige trækket noget strøm ud af pc'en). RS Compnents har sikkert også noget lignende i et andet fabrikat.

Men

9 udgangsmoduler (8 batteripakker og 1 til at starte laderen) 1 inputmodel (til at holde øje med om blæseren kører i laderen)

Det kan ihvertfald nemt skrues sammen af en programmør :-)

Så mangler du bare at splitte laderen af og undersøge

- Hvilken spænding blæseren kører på.

- Sikre at knappen til at starte med kan "kortsluttes" med et relæ.

/A

PS hvor i landet holder du til ?

Reply to
anders majland

gangen.

slår den selv fra når den er færdig med at lade? hvad indikerer at den er færdig med at lade? bruger du samme antal celler i hver pakke?

ja, det er en microcontroller (mikroprocessor med integreret programhukommelse og forskellige andre smarte ting: ADConverter, DAC, PWM, timere/tællere, I/O, operationsforstærker, spændingsreferencer osv. Det afhænger af hvilken type du vælger.)

formatting link
laver dem, og du kan få gratis samples tilsendt. Der er også nogle andre der hedder AVR. samme princip, bare andet fabrikat. de er dog ikke kompatible. en del PIC'er kræver ingen eksterne komponenter for at fungere (intern oscillator), kun +5V. Flere af dem kan også programmeres mens de sidder i konstruktionen (ICSP). programmering klares via en parallelporten på en PC og kræver kun en lille håndfuld billige standart komponenter. Typpisk programmeres der i assembler, men C compilere kan også fås (koster dog som regel penge)

- patrick

Reply to
Patrick Hayes

øvelse, øvelse, øvelse (og en hel del teori...)

- snip-

pæren og modstanden deler den samlede spænding. U = ( R + R(lampe) ) * I(a) = R(lampe) * I(b) dvs. når modstanden (R)stiger, falder strømmen (I). forudsat at spændingen (U) er konstant. Dette er OHM's lov. U=I*R

når du parallelforbinder to modstande, får du Ra || Rb = 1/((1/Ra)+(1/Rb)). det betyder at hvis du holder U konstant så er den samlede strøm lig summen af strøm gennem Ra og strømmen gennem Rb. dette gælder også hvis man siger Ra || Rb || Rc = 1 / ((1/Ra)+(1/Rb)+(Rc)) hvis Ra=Rb=Rc så er Rsamlet = 1/3Ra og Isamlet = 3*Ia

der starter vi alle

der er mange bøger på biblioteket om emnet.

- patrick

Reply to
Patrick Hayes

Måske er et byggesæt løsningen? Prøv at se på BR848 fra Brinck, den kan styre 8 relæer. Et mere avanceret system kan fås fra Velleman (K8000+nogle stykker K2623), men det er ikke billigt. For links se her:

formatting link

Reply to
HKJ

500 kr. vil jeg godt ofre på sagen.

Det vil jeg undersøge.

Amager.

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

Ja.

Blæseren stopper. Den bibber (Det kan man slå fra).

Nej, jeg anvender pakker med både 8 og 10 celler, men boksen behøver ikke nødvendigvis at kunne håndtere en blanding af pakketyper. Nu har jeg jo ret mange batteripakker, så jeg skal alligevel køre af flere omgange. F.eks. først 10 pakker med 8 celler, og derefter 9 pakker med 10 celler, og til sidst 4 andre pakker med 10 celler. Laderen kan desuden godt håndtere forskellige pakker, uden at man skal "pille" ved den. 8 og 10 celler kan godt klares på samme ladeprogram.

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

Jeg er godt bekendt med Ohms lov, men det jeg har problemer med, er forståelsen af, hvordan man opbygger et kredsløb. Ét er, at man kan regne på komponenterne, noget andet er at vide, hvordan man bruger dem.

Hvis jeg f.eks. har brug for en spændingskilde på 5V, men jeg kun har en strømforsyning på 12V, hvordan klarer man så det? Jo, man sætter 2 modstande i serie, så der er et spændingfald på 5V over den ene, og 7V over den anden, og så bruger man spændingen over den første modstand, korrekt? Næppe. Jeg tvivler på at dette er den korrekte måde at gøre det på. Man vil sikkert brænde begge modstande af, og i det hele taget have et meget ineffektivt system.

Eller hvis jeg vil lave en indgangforstærker til en mikrofon? Jamen så bruger man da bare en transistor, for det er jo den komponent, der bruges til at forstærke signaler med, men det er jo heller ikke nok. Der skal også både modstande og kondensatorer på.

Så selv om man ved hvordan man regner på komponenterne, og hvilken funktion de hver især har, så synes jeg der er er langt til et færdigt kredsløb som fungerer.

I min aktuelle tilfælde med batteriboksen, har jeg her i forummet fået mange gode forslag til komponenter. F.eks. IC-kredse, der kan tælle, og relæer, der kan ind- og udkoble batteripakker, men det er vel ikke nok at lodde IC-kredsen og 10 relæer sammen på en printplade, der skal med garanti både modstande, kondensatorer, dioder, transistorer og andet godt med ind i kredsløbet. Det kan jeg jo se, når jeg kigger på den tyske side, som jeg fandt med et tilsvarende apparat (og som jeg oven i købet har fået at vide er simpelt opbygget).

Er dette noget man bare ved af erfaring (at de komponenter skal lige med), eller sætter man sig ned og regner på det?

Kan man i det hele taget konstruere et kredsløb rent teoretisk, sætte sig ned og bygge det, og så virker det bare, eller prøver man sig frem? F.eks. ved at lave en indgangsforstærker, som kun består af en transistor, sætte en mikrofon på og finde ud af, at det lyder af h....... til, og så justere kredsløbet med komponenter, for at få en ordentlig lyd ud af det.

Puh ha, det var en ordentlig omgang, men jeg tror bare lige jeg skal have rigtig fat i det her, så skal jeg nok sidde og lodde kredsløb på et tidspunkt, som om jeg aldrig har lavet andet (og det glæder jeg mig til).

Jeg prøver at finde nogle bøger, det må være måden at starte på.

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

Så er det nok ikke weirdmüeller klemmer du skal bruge da de vist koster et par hundrede stykket i indkøb engros.

Men noget som

formatting link
br 848 som en anden har linket til giver direkte dine 8 output (så kun 7 batteripakker og en start)

formatting link
har også sådan noget F.eks 130217 til 30 euro

For begge gælder at du ikke har noget input (men det kan du f.eks bruge en seriel port til)..... Skal der ikke loddes kan et enkelt optokoblermodul jo nok heller ikke vælte budgettet.

Måske begrænsningen til output på printer porten ligger i windows driveren ? Jeg har ikke brugt parallelporten til io siden dos, men kan da huske at der væsenligt flere pins der kan vippes med end de 8 std output...

Men se også

formatting link

Et pci kort med isolerede indgang og relæudgange starter omkring en plovmand (ex moms)

/A

Reply to
anders majland

Der er lige et par ting, som jeg er kommet i tanker om efterfølgende, og har testet på min batterilader:

Det er nødvendigt med en tidsforsinkelse mellem de forskellige steps: Når man frakobler et færdigt opladt batteri, skal der gå minimum 2 sekunder før man tilkobler de næste. Altså 2 sekunder uden noget batteri overhovedet. Ellers når laderen ikke at registrere det (og afslutter derfor ikke ladeprogrammet). Der skal også gå et par sekunder fra man tilkobler en batteripakke til man aktiverer start-knappen.

Selvom jeg bygger en boks, som kan håndtere f.eks. 8 batteripakker, så har jeg ikke nødvendigvis altid 8 pakker ad gangen, der skal oplades. Den skulle gerne kunne nøjes med f.eks. 5. Den tæller, der skal holde styr på omskiftningen mellem pakkerne, skal altså kunne sættes til at starte/stoppe et valgfrit sted (om den så skal tælle fra 1 til 5 eller fra 4 til 8 ved jeg ikke).

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

Dvs. at jeg tager signalet fra blæseren og fører det via en optokobler ind i den serielle port. Er det rigtigt forstået? Skal der ikke loddes noget? Vil blæserens signal kunne anvendes direkte til optokobleren?

Jeg har kikket på den BR848 hos Brinck Elektronik, og den ser da virkelig lovende ud. Måske lidt ærgerligt at den kun har 8 udgange, men hva', 7 batteripakker ad gangen er også udmærket. Den tror jeg nok, jeg kan finde ud af at styre.

Jeg vil dog tillade mig at prioritere lidt: En boks, der ikke er afhængig af en tændt PC, vil være at foretrække. En boks der kan klare 12 batteripakker, er også en gulerod. En BR848-løsning med 7 pakker kunne være en sidste mulighed.

Efter også at have kigget lidt på relæer hos Brinck Elektronik, er jeg i tvivl om hvilke jeg egentlig skal bruge. Ved opladning af 10 celler med

5A, er spændingen sidst i ladeperioden oppe på 16V. Det giver 16V * 5A = 80W, som relæet jo gerne skulle kunne holde til. Er er nogen der kan give mig et varenummer på det korrekte relæ?
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

"Frank Bertelsen" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@mygate.mailgate.org...

give

Så tager vi den.

knap.

Lidt mekanisk er det vel? Men så bruger vi bare relæet.

er

Det ville jeg nok også gøre.

Så skal den resettes efter hver gang et batteri er fuldt opladt.

meget

Det skal du ikke.

Næsten. Du ville gerne have 12 udgange.

Så skal man først have en binær tæller. (Var du ikke programmør? Kender du det binære talsystem?) Hver gang den får en impuls (fra blæseren) tæller den en op(Binært). Den tæller fra 0 til 15. Altså 16 kombinationer. Men kun på 4 databen. Eller sagt på en anden måde: En databus med 4 linier. Vi kalder denne linie for Data-Binært(Db) Det var 1. kreds. (74F193)

Men vi kan ikke bruge de fire linier til ret meget da nogle af dem ville tændt samtidigt.

Så derfor skal der kobles en Demultiplexer til den binære tæller. For at få 16 individuelle udgange. (Var du ikke programmør? Kender du det hexadecimal talsystem?) Denne oversætter det binærer signal (Db) til hex, 16 udgange (0-15) Det kan vi kalde for Data-hex (Dh). Det var 2. kreds. (74LS154)

Men da 74154 har alle udgange høje untaget den pågældende skal vi have inveret alle signalerne.

Dette gøres med 3 hex-inverter kredse. En kreds indeholder 6 inverter. En funktion der gør at hvis man sætter en indgang høj, går ungangen lav. Og det samme modsat. Det var 3., 4. og femte kreds. (74ACT04)

Så tælleren består af 5 kredse.

relæ),

Transistor=2N2222A Modstand=100ohm Diode=1N4001 Relæ=Kommer at på forsyningsspændingen og hvor meget strøm opladeren lader med, ved max.

Positiv forsyning til det ene ben på spolen i relæet. Fra det andet ben på spolen i relæet, til kollektor på transistoren. Emitter på transistoren skal til stel. Signalet der skal styre transistoren skal ind på det ene ben på modstanden. Og fra det andet ben på modstanden, til basis på transistoren. Dioden skal sættes parallelt over relæet, i spærreretningen.

Hvorfor nu det, spørger du sikkert.

Jo, ser du....... Vores inverter kan give 75mA ud på datalinierne. Men for ikke at belaste for meget, Så vi vælger og sige at vi vil trække 44mA. Hvorfor sådant et skævt tal, kan jeg høre. Det kommer snart..... På data signalet kommer der nu 5V og vi vil kun trække 44mA. På transistorens Basis-Emitter (U_BE) strækning er der et spændingsfald på

0,6V. Så de 5V ind minus 0,6 volt (U_BE) er lig 4,4V over vores modstand. 4,4V divideret med 44mA giver 100 Ohm(Dejligt når skæve tal går lige op) Hvis man slår op i databladet for 2N2222A kan man se at h_FE (strømforstærkningen) er min. 100 og max 300. Så vi siger ca 200. Dvs at den vil forstærke rigeligt, til at trække et relæ der bruger under 100mA. Transistoren må max bruge 800mA i alt. Så der ser det også fint ud.

Så når demultiplexeren giver signal kommer der 5V ind på modstanden. Det vil så sende 4,4mA igennem Basis-Emitter. Transistoren vil så prøve at forstærke det til (200 * 4,4m) 880mA. Så den åbner alt hvad den kan, og reælet får stel. Men ved at relæet ikke trækker så meget strøm er der rigeligt at give af. (evt en LED, til indikerering af vilken udgang der er aktiv) Dioden sidder parallelt over relæet (med katoden til forsyningen og anoden til kollektor på transistoren). Grunden til det, er at når relæet falder fra igen, vil spolen i den prøve at opretholde strømmen ved at øge spændingen (til måske en 150-200V) og det vil slippe røgen ud af transistoren. Og vi ved alle at for at en komponent skal virke, skal der være røg inden i den. Der er jo ingen komponenter der virker når røgen er sluppet ud.

Det var lidt om transistoren koblet som switch og de dertil hørende komponenter. Det er godt at få repeteret 7 uger inden svendeprøven. :-| Håber ikke at der er nogle fejl!! Ellers må i rette mig.

Sådan en skal der laves til alle 12 udgange + en til at resette opladeren.

Ja, nok det mest åbenlyse.

Jep.

Spændingen over blæseren bliver 5V. (Du skal lige finde ud af hvad den kører på) Opladningen er færdig. Spændingen over blæseren falder fra. Via en inverterende smith-trigger, får "Tælleren" en impuls til at skifte til udgang 1.

som

Efter 3 sekunder. Man finder bare en kondensator og modstand der passer til den tid man vil have.

Man belaster strømforsyningen mere, for at få den mere stabil.

Jeg vil råde dig til at låne bøger på bibioloteket. Bare start helt fra grunden.

Noget du lige skal finde ud af: Hvilken spænding skal det hele køre på? Hvilken spændig køre blæseren i opladerne på?

Relæ: Prøv at kigge lidt på

formatting link
måske 217-2876

Hvor ange antal pakker der er koblet på, kan man fortælle den med nogle vippe-afbryder. En for tilslutning.

Mvh Thomas S

Reply to
Thomas S

De pci-kort er da ret smarte. De er godt nok dyre, men til gengæld kan man jo anvende dem til alverdens ting. Det er bare at skrive forskellige programmer, der styrer ind- og udgange.

Og den der med, at de ikke kan lave kaffe, holder ikke engang, for man kan jo koble kaffemaskinen på, og så lave et program, der tænder for den

1/2 time før man står op :-) Ok, et tænd- og sluk-ur er selvfølgelig noget billigere.
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Reply to
Frank Bertelsen

den

Det kniber stadig med at få hældt den gamle kaffe ud, og få frisk vand og bønner på :-)

/A

Reply to
anders majland

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.