Thermistor - 3 wires

Jeg er ude på lidt dybt vand her, så bær over med mig hvis jeg bruger nogle forkerte udtryk :)

Jeg har sådan et USB termometer med ekstern sensor (TEMPer V10) - de fås til småpenge over alt på ebay. Nu er det så begyndt at måle nogle helt tossede temperaturer ud, så mit umiddelbare gæt er at der er kommet vand ned til sensoren (jeg måler på væske). I stedet for at smide skidtet ud, kunne jeg mægtigt godt tænke mig at montere en ny sensor.

Jeg har selvfølgelig været i gang med at læse lidt på lektien, og det lader til at der bruges en NTC/thermistor frem for en RTD eller Thermocouple. Det ville også give god mening, da et samlet sæt koster 10-15 USD inkl. porto fra Kina.

Nu har jeg selvfølgelig pillet huset af USB stikket, og der er 3 wires der går ud til sensoren. Igen har jeg læst mig til at det er helt normalt. Hvad jeg dog ikke helt kan forstå er hvordan det rent praktisk er skruet sammen ude ved sensoren (den er pakket i et metalhus fyldt med epoxy, så jeg kan ikke se det). Alle de thermistors jeg kan finde på nettet har 2 ben - så hvor får de den 3. wire fra? Det hjælper jo ikke at jeg køber en ny thermistor, hvis jeg ikke kan finde ud af at skrue det sammen i sidste ende.

For at gøre forvirringen total, har jeg også skilt en tidligere udgave af termometeret ad (V4) - her er der 4 wires ud til sensoren. Igen ved jeg at det helt normalt, men jeg forstår stadig ikke hvordan det hænger sammen ude i enden.

Boardet ser således ud:

formatting link
Der er så bare loddet wires på i hullet nederst til venstre, samt ved de to tinklatter øverst til højre.

Og hvis der så er nogen der har en idé til hvor jeg finder sådan et rustfrit stålhylster der kun er åbent i den ene ende, er jeg også meget interesseret. :o)

Sidst men ikke mindst, hvordan identificerer man sådan en thermistor man ikke kan se? Jeg kan godt måle modstanden i den med mit multimeter, men som jeg forstår det skal der noget spænding på... Hvordan og hvor meget?

På forhånd tak!

Mvh. Kasper Hansen

Reply to
Kasper Hansen
Loading thread data ...

Der er 3 eller 4 ledere for at minimere fejlkilder. For at du kan måle modstanden i en modstand er du nødt til at sende en kendt strøm igennem den. Det du så måler er spændingen over den. Ohms lov siger at R=U/I. Så er strømmen og spændingen kendt kan du beregne R.

Nu er det jo i midlertid sådan at en ledning ikke er en ideel leder. Der er en lille smule modstand i en sådan. Og for at gøre det hele værre, så er den modstand tilmed også temperaturafhængig. Teorien er så at hvis du sætter to ledere på hver side af din thermistor, kan du sende din målestrøm igennem de to af lederne (en på hver side - en frem og en retur) og måle spændingen på de to andre. En ting der måler spænding er som regel meget højimpedant, så i de to ledere du måler spændingen i vil der kun gå en meget meget lille strøm i fht. de ledere du sender din målestrøm i. Dvs spændingsfaldet over målelederne bliver minimalt i fht. hvis du havde målt spændingen på de to ledere din målestrøm passerer igennem. Dermed minimerer du en fejlkilde.

Et 4 ledersystem er det bedste, men det koster mere kobber end et

3-leder system. 3 ledere er som regel tilstrækkelig til de fleste ting - i sær hvis du begrænser din målestrøm så meget som muligt, hvilket også giver mindre selvopvarmning af føleren. 2 leder system ses også på de helt billige temperaturmålere.

Jeg håber det kaster lidt lys over din situation. Køb en almindelig to-leder thermistor og sæt 3 eller 4 ledninger på den.

Hvad er dimensionerne? Kunne det ikke være nok bare at indstøbe sensoren i epoxy eller er det aggrasive væsker du måler på?

En thermistor er "bare" en modstand der er ekstra følsom for temperaturændringer. Dvs. du kan sagtens måle på den med dit ohm-meter. Det du skal være opmærksom på er, at en themistors modstand er defineret ved 25°C. Derudover opgiver fabrikanterne også dens alfa-værdi der er et udtryk for modstandsstigningen pr. °C. En thermistor er ikke 100% linær, men med go tilnærmelse kan man godt antage det i et mindre temperaturområde. Du kan f.eks. måle modstanden ved 25 °C og ved 30°C og så kan du beregne alfa: alfa = (R30-R25)/(30-25). Så ved du nogenlunde hvad du skal kigge efter hvis du skal have en ny termistor.

- Lars

Reply to
Lars Kristensen

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.