SMPS uden trafo?

Meget høj switch-frekvens og moderne kernematerialer = meget lille/let transformator. Stadig med galvanisk adskillelse mellem primær og sekundær. Det må ikke sammenlignes med de "gamle" stikkontakt-strømforsyninger hvor der sidder en transformater med jernkerne der kan overføre effekten ved 50Hz, hvis det er sådan nogle du tænker på..

/Lars.

Hvad er "moderne kernematerialer", og hvor store mål har sådan en trafo, hvis den skal levere en 1-200mA/5V?

Ja, det er det.

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

Hejsa,

Ferrit-materiale, 1 kubikcentimeter hvoraf en ikke ubetydelig del er isolationsmateriale....

/Claus

Det var godt nok ikke meget :) Er der så også en bedre virkningsgrad i sådan en fætter?

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

Hej Anders

Det er jo netop hele ideen, en 50 Hz transformer er i virkeligheden ikke en særlig god løsning. Derfor har man i rigtig mange år f.eks. brugt

400 Hz i flyvemaskiner da det gør transformatore meget mere effektive og deraf meget lettere. I moderne strømforsyninger køre man med meget høje frekvenser og så kan transformerne blive endnu mindre, hvilket så giver systemer med høj virkningsgrad.

--
Mvh
Max

Hvordan bliver primærsiden af en transformator påvirket at SM-kredsløbets frekvens? Er det strikket sådan sammen at der sidder en SM på 220V, der lever en høj frekvens ind i en trafo, og derefter sidder der så endnu en diodebro og udglatning?

Jeg beklager, hvis jeg stiller spørgsmål hvor svaret er indlysende, men jeg har ikke haft sindsygt meget med emnet at gøre i de sidste

15-20 år.

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

Anders Wegge Keller skriver:

Jeps, først ensretter man til 310 VDC og hakker så denne spænding i stykker med SMPS'en for at føde den ind i den (nu meget mindre grundet den høje frekvens) lille transformator.

På sekundærsiden ensrettes der så igen og der kan være feedback til switcheren på primæsrsiden, hvis der skal laves regulering. Udgaltningskondesatoren på sekundærsiden behøves heller ikke at være så stor idet den "lades op" langt oftere end en kondesator på en 50Hz transformator.

Prøv at se denne:

Ensretningen er de 4 dioder til højre, den store lyt nederst er den på "højspændingssiden". Zenerdioden og den lille kondensator er sandsynligvis styrespænding til switcheren, alternativt "kick-start" da det ligner en fritløbende SMPS. Sekundærsiden har en opretstående ensretterdiode, og en kondesator, samt en zenerdiode og en transistor der sandsynligvis udgør reguleringskredsløbet der giver feedback via optokobleren.

Klaus

--
 Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
        Min egen hjemmeside: http://www.moppe.dk
   Forum om modeltog og tog i 1:1: http://www.baneforum.dk

d t 50Hz virker ogs=E5 fint, det kr=E6ver bare mere jern og kobber hvis der bliver sparet (kvalitet og m=E6ngde) bliver det ineffektivt

en SM er ikke n=F8dvendigvis mere effektiv, men er det sandsynligvis bla. fordi de er bugget efter nye regler for effektivitet some gamle bygget til gr=E6nsen billige wallwarts ikke kan overholde

-Lasse

Tak for den fine gennemgang. Så behøver jeg ikke længere spekulere over hvordan det hænger sammen.

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

Hejsa,

en SM er ikke nødvendigvis mere effektiv, men er det sandsynligvis bla. fordi de er bugget efter nye regler for effektivitet some gamle bygget til grænsen billige wallwarts ikke kan overholde

-Lasse

---

Man skal stå _RIGTIGT_ tidligt op om morgenen hvis man skal konstruere en reguleret og stabiliseret smps med en virkningsgrad der er lavere end en tilsvarende 50Hz traditionel løsning. Og det er uanset hvor meget jern og kobber man så for lov til at hæde i den 50Hz trafo.

Ulempen ved den nettilsluttede reguleret forsyning: Den primære negative impedans.... (regn selv den ud...;)

/Claus

Den 09-04-2012 13:43, Anders Wegge Keller skrev:

Uden at kloges for meget på det kan jeg da lette sløret lidt (principielt) for SMPS.

230 V~ ensrettes og filtreres til en jævnspænding, der efterfølges af en lille transformator, samt en kondensator. Til sammen danner de en en svingningskreds, der genererer en vekselspænding (lavspænding), der i sin tur hentes ud på transformatorens sekundærvikling. Dvs, at vi også opnår galvanisk adskillelse, hvad der i sig selv ikke er uvæsentligt.

Denne vekselspænding vælges til det ønskede niveau for igen at blive ensrettet og evt. stabiliseret.

Dette stærkt skematiseret.

Fordelen? Ja, den ligger i, at selve transformatoren er meget lille, idet svingningen, den er med til at genere, ligger på en langt højere frekvens (svingningstal/S.) Øvrige komponenter er ligeledes tilpasset formålet, så man får en strømforsyning,der kan yde en langt større effekt pr. vægtenhed - og også produktionspris - end en lineær strømforsyning.

--
Ha' det rart. Karsten H. (7870)

Den mandag den 9. april 2012 20.12.49 UTC+2 skrev Klaus D. Mikkelsen:

sidder en

fter

il

=E6re s=E5

=E5

amt

Bem=E6rk trafoen, den er gappet. Dvs der er tape mellem E kerne halvstykker= ne, s=E5 det er en flyback topologi. S=E5 den virker ikke som en standard 5=

0Hz trafo, blot med h=F8jere switch frekvens, men som en koblet induktor (e= nergi overf=F8rer n=E5r swith slukker)

Det er den billigste l=F8sning og den som n=E6sten alle mobil ladere osv br= uger.

mvh

Klaus