Overslags pænding/mm på pcb

Det er ikke let at forudsige, da det afhænger af fugt i printet, kemirester (skulle der IKKE være nogen af), beskaffenhed af grønlakken, lufttryk o.s.v.

-er dit formå at lave et sted, hvod DU bestemmer at et givet overslag skal finde sted?

-Den bedste løsning er i såfald at købe et gnistgab. Så får du noget veldefineret, og ingen sorte streger på printet

Bo //

Jip den værste

beskaffenhed af grønlakken Fjernet...

Jae... men det er kun som en sikkerhed...

Jeg ved det, men det var for at undgå det.. mit krav er et sted mellem 500V og 1Kv

Kasper

Jeg ved ikke hvor lave spændinger det er realistisk at planlægge overslag til på en åben printplade, men til den relativt lave spænding vil jeg klart anbefale et gnistgab eller en bipolær transient absorber. Gnistgabet har den klare fordel, at kapaciteten er spændingsuafhængig og meget lille. Desuden kan det optage temmelig stor energi i et overslag. Jeg bruger f.x. et 90 V gab foran en højimpedant måleforstærker, der desværre en gang imellem bliver slæbt hen over et tændt markhegn. Jeg har aldrig brændt forstærkeren af.

Bo //

Bo Bjerre skrev:

Og så lyser de når der går strøm igennem dem ;-) Pas iøvrigt på, de kan blive utætte og så virker de ikke, men ellers virker de helt fint.

/carsten

Jeg bruger dem af keramik. De er mekanisk meget robuste. Desværre kan man ikke se udladningen...

Bo //

Bo Bjerre skrev:

Hvis det er de keramiske fra Siemens SVP (A71-C90) så lyser de fint, hvis du ikke kan se det virker de ikke ;-( Det er den nemmeste måde at teste dem på, en seriemodstand og 100+ Volt over dem -- ikke røre de forkerte steder ;-) --

/carsten

OK, resten af forklaringen er at forstærker og gab er bygget ind i et rustfrit rør med O-ringe i begge ender. Det hindrer udsynet en del. Men ret skal være ret, jeg har aldrig testet det uden rør om.

-Og hvis det skulle lyse igennem indbygningen, så her jeg sikkert et andet problem, der skal løses først :-))

Bo //

Bo Bjerre skrev:

;-) Jeg har erfaring fra nogle målestationer med nogle meget følsomme forstærkere og hvergang der var en der var svedet i forbindelse med lyn viste det sig at gnistgabene var defekt - og der har aldrig været nogel brændt hvor gnistgabene stadig var i live. Så efter vi begyndte at kontrollere gnistgabene regelmæssigt faldt antallet af lynskader betragteligt. Mit gæt er en levetid på 10-15 år i felten, hvordan de holder på lager ved jeg ikke.

/carsten

"Bo Bjerre" skrev

bliver

Så er det jeg mangler fantasi til at forestille mig hvad den måleforstærker laver. Udover selvfølgelig at forstærke nogle signaler der skal måles ;-)

Mvh. Uffe Ravn

Hydrogeologisk kortlægning ved hjælp af slæbegeoelektrik. Metoden er udviklet af Århus Universitet. Jeg har udviklet elektroniksiden, mens andre har lavet software og de grovere ting.

Forklaring: Man tager en konstantstrømsgenerator, der kan programmeres til at give mellem 50uA og 50mA. Tomgangsspændingen ligger på ca 500V. Strømmen sendes ned i jordoverfladen via et par store jernelektroder, der slæbes med en afstand på ca 10meter. I varierende afstand fra strømelektroderne slæbes der modtagerelektroder, der måler spændingsdifferensen. Et gement 4 punkts ohmmeter. Ved at bruge mange elektrodepar med forskellig afstand, kan man beregne indtrængningsdybden i jorden. p.t. er der 8 forskellige afstande. Slæbestøj, galvaniske spændinger og andet uvedkommende fjernes, og man bruger modstandsmålingerne til at kortlægge de øverste jordlag, så man kan vurdere anvendeligheden af eventuelle grundvandsmagasiner.

Tegninger, forklaringer, billeder:

Håber det hjalp :-))

Bo //

Den Wed, 9 Feb 2005 08:31:39 +0100, "Bo Bjerre" skrev:

Hvad siger regnormene til det?

Jeg har ikke hørt noget. Under normal kørsel har vi 5-15V/meter i felt lige i jordoverfladen, og det aftager ret hurtigt nedefter, så det er jo ikke noget stort. Strømmen fordeler sig i et volumen, så strømtætheden er også meget lille.

Bo //

Og hvad tror du der sker med spændingen når der er kommet en kulstribe, efter første overslag, på printet?