kortslutningseffekt i elektrolyt,hvordan beregne?

Har gravet en formel frem: Husk på dette er teoretisk beregnede.

Energiindhold = ½ x U^2 x C = [Ws] U indsættes i volt og C i farad.

-Bo-

Jeg er lidt nysgerrig: hvad er ideen bag den polerede overflade.?

Det lyder lidt teoretisk. Skal det bruges til noget i "det virkelige liv".?

Det er vist vanskeligt, men som en anden kommer frem til: Energien er proportional med spænding i 2. potens.

Du skal regne på energien der skal til for at smelte metallet. - Så langt kan jeg hjælpe dig. Du kan helt sikkert finde formler for det på nettet. Men husk at trække den energi der til at opvarme luften. Og husk at tage hensyn til omg. temperatur, og evt. luftstrøm. Det køler.

Du kan måske få bedre svar i gruppen dk.videnskab. Dit spørgsmål hører hjemme der.

Mvh. Jørgen

"Henrik Mortensen" skrev i en meddelelse news:ddashc$1con$ snipped-for-privacy@newsbin.cybercity.dk...

Hvis jeg var dig ville jeg prøve at glemme det. du skal kende den indre modstand i kondensatoren. den kaldes ESR. men ellers bør du sætte en 0.01 ohms modstand på så du kan måle strømmen. du skal samtidigt have en probe over punktet du gnister for at kende spændingen. derfra kan du så beregne hvor meget energi du har afsat. du kunne også nøjs med at gøre som dem der svejser nøjs med at snakke om hvormange A der løber. det bliver vel max 50A ved 300V

Jacob

Det kan næppe gøre det. Jeg har et par blitzrør kørende i en opstilling med 1R i serie med en 1000uF/450V lyt, og en 0R01 målemodstand i bunden. I de første 1,1mS gør der 250Ampere i røret som kan regnes som en ideel zener på 90V.

Gør jeg min 1R modstand mindre stiger strømmen, jeg har prøvet eet blink uden modstand, røret overlevede men det sagde godt nok "KLONK" - strømmen fik jeg ikke målt.

Efterligne virkeligheden ;-)

Ja, jeg tester reaktionen på strømgennemgang i lejeoverflader.

Ok, det vil jeg måske prøve.

Mvh Henrik

Henrik Mortensen skriver:

Spørg en vindmøllegeneratorkonstruktør. Det ved de _alt_ om.....

Jeg har set en håndfuld billeder. Der ser sjovt ud med de der brændte huller i den eller helt glatte overflade på både ruller ("kugler") og hus.

Desuden "æder" det fedtet i lejerne.

Klaus

jo men her har du jo en spænding på 90V over "pæren" og 250V over din en ohms modstand og 2.5V over din måle modstand. den resterende spænding går til inde i kondensatoren. dens indre modstand kan du så beregne. den enohms modstand er der gun for at man skal kunne måle strømmen. det er de færeste der har 0.001 eller blot 0.01 ohms måle modstande liggende.

Jacob

Yep, det ved jeg. Forskellem mellem deres problem og mit er at jeg kører ca.

Billeder man kunne få lov at kigge på?

Mvh Henrik

Henrik Mortensen skriver:

Sikkert samme skader som lynstrømme i hovedlejer...

Pas, jeg skal undersøge - men jeg tvivler.

I hvilken forbindelse skal du bruge det ??

Klaus

Henrik Mortensen wrote: > Hej. >

-spændendne projekt. Lyder som noget forskning i materiale teknologi ?

evt kontakt mig direkte på post-at-sidebanne-dot-dk

Bo //

Ifbm mit job.(nævn ikke noget med at tage arb. med hjem!) ;-)

Har noget grej der viser sjove fejl. Der sidder en kæmpe frekvensomformer i den ene ende, og der opstår måske nogle ødelæggende strømme, men jeg tror de første skader(der hvor det hele opstår) er meget mindre end når skaden har været der nogen tid. Derfor er det et skud i blinde.

Så jeg synes egentligt det kunne være int. at grave lidt i det, også udfra et materialesynspunkt.

Jeg har allerede en lille opstilling der kan mishandle sådan en fin overflade på det groveste ;-)

Dernæst blev jeg hooked på at få svar på om der er tale om nævneværdige materialeforandringer, feks mikrorevner som følge af en lokal skørhærdning lige der hvor gnisten har været trukket.

Det er præcist som da jeg startede med elektronik for snart mange år siden. Er lige tilpas "dum" på området til at jeg bliver møgstædig, og vil have et svar. Også selvom det ikke har noget med fejlen at gøre.

Mvh Henrik

Henrik Mortensen skrev:

Det er vi nogle der g=F8r.

S=E5 finder man en hobby, hvor man kan koble _helt_ fra (min kan du m=E5ske g=E6tte :-)

er i

Billede, tegn, fort=E6l...

Klaus

Mon dog så ikke også kortsluningsstrømmen vil være langt større end de

0,01 Ohms modstande er da ikke et prolem, køb dem ved RS

Nej, min 1-Ohm er der IKKE for at måle strømmen. Det gør jeg over min

Og med en blinkfrekevns på ca. 4Hz i snit og der skal lades mellem blinkene, men ikke under udladning, er det et jævnt spændende kredsløb ;-)

Ole Geisler skrev i meddelelsen ...

Det er et godt langt blink :-)

I lamperne man bruger ved vejarbejder og lign. er der ingen begrænsning på udladningsstrømmen andet end ESR i lytten. :-o Det lyder voldsomt, lysudbyttet er højt, og kondensatorlevetiden relativt kort. Natsænkning af lysstyrken foretages ved sænkning af ladespændingen. Ret primitivt :-/

mvh Orla

Jeps. Modstanden er også monteret på en kæmpekøleplade. Men det er ikke det værste, det er at slukke røret på det rette tidspunkt. Det er ikke simpelt.

Jah, jeg har en "lille" FET i serie med røret - den bruger jeg så til at slukke med når jeg har fået lys nok.

Ole Geisler wrote: =2E..

il

Hej Ole

Hvorfor lader du ikke "bare" (MOS)FETene om at str=F8mbegr=E6nse? Hvis=20 gate-sp=E6ndingerne har samme t=E6rskelv=E6rdi vil de parallelkoblede MOS= FET=20 med tilstr=E6kkelig lav sp=E6nding fungere som konstantstr=F8mgeneratorer= :-).=20 Og MOSFETene er vel s=E6rdeles egnet til k=F8leplademontage?

Du skrev ogs=E5 at r=F8ret virker som en 90V zenerdiode (n=E5r det er=20 ionieret). Kunne man s=E5 ikke bruge alle MOSFETtene som en stor=20 parallelkoblet step-down konverter? S=E5 burde energien bliver udnyttet=20 mere effektivt?

Du skal nok have ret mange spoler i step-down konverterne - f.eks. 1 per =

MOSFET?

I princippet burde du kunne tr=E6kke 230V*16A*3 fra elnettet og steppe de= n=20 ned til 90V og ca. 120A kontinuert - r=F8ret holder n=E6ppe l=E6nge...?

Du kunne m=E5ske holde ioniseringen ved lige via selvsamme step-down=20 konverter (eller een) og s=E5 i 5mSek pulser give den 100+ A?

mvh/Glenn

Den går ikke. Peak effekt i modstanden er over 50KW (!) - modstanden kan tåle det, FETen ikke.

Jo. Men PWM og 250A er ikke noget jeg lige brygger sammen. Her skal man vist være forberedt på en del smeltede komponenter inden man er færdig.

Jah.

Røret skal have min. 500VDC over sig for at tænde sikkert. Det klarer jeg ved at have en lille ekstra forsyning på 300V jeg stabler oven på den anden, med en antiparallel diode over udgangen så den ikke dør ved udladningen.

SMPS og så store strømme er jeg ikke lige frisk på at lave.