Konsekvens af overspænding på filmkondensator

Hej folkens,

Set på arbejde:

En filmkondensator(metalliseret polyester) rated til 220VAC udsættes for

250Vrms @ 50Hz. dv/dt max er langt under det kondensatoren er opgivet til. Effektafsættelsen kan med den opgivne tabsvinkel beregnes til ca. 50 mW.

Mit spørgsmål er nu: Hvad er konsekvensen, om nogen? Jeg har ikke mulighed for at høre designeren om det er en bevidst handling eller en svipser. Umiddelbart ville jeg ikke lægge navn til et sådan design, men ved han noget om filmkondesatorer som jeg ikke ved?

Kan nogle af jer forklare hvad denne overspænding forårsager? Vil det kraftigere elektriske felt skyde frie elektroner ind i dielektrikummet? Passerer elektronerne ligefrem, således at der nu løber en stor lækstrøm? Eller er konsekvensen at dielektrikummet bryder sammen med en voldsom reaktion til følge?

Det jeg i bund og grund ønsker at finde ud af, er om her er tale om et kvalitetsproblem her-og-nu eller på sigt. Fænomenet er set i et produkt der er i produktion. Kan man antage at fordi produktet passerer en elektrisk sluttest, så er der intet problem, fordi hvis det gik galt ville det gå galt med det samme. Eller er reaktionen mere langsom, og kan resultere i defekte produkter efter mange år i felten.

På forhånd tak

Torben

Reply to
Torben
Loading thread data ...

Hejsa,

En påtrykt overspænding vil medføre en højere lækstrøm, der forkorter kondensatorens levetid. Hvis overspændingen gennembryder isolationen vil den pådampede metalfilm blot fordampe. Derved er kortslutningen undgået, men kapaciteten er reduceret.

Sker gennemslagene i nærhedspunkterne mellem komponentben og metalfilm, kan der opstå afbrydelse.

Visse typer kondensatorer fra samme serie (MKP...) er opgivet til en vis levetid. Levetiden forkortes ikke hvis kondensatoren påtrykkes mærkespændingen +15% mindre end ½ tim /dag.

Hvis, såfremt, i så fald kondensatoren er monteret som X-kondensator på nettilsluttet udstyr, kan kondensatoren muligvis mangle visse sikkerhedsgodkendelser til et sådan brug.

/Claus

Reply to
Claus

"Torben" skrev i en meddelelse news:44eb60f8$0$13992$ snipped-for-privacy@dread15.news.tele.dk...

Hvis kondensatoren sidder varmt kan der teoretisk på sigt ske overslag. Jeg har set det ske hvor netop en filmkondensator fas ca 5mm fra en effekt modstand. Jeg fattede ikke hvorfor at kondensatoren kun blev ladet op til ca 300V. der burde være 500V. kondensatoren blev ladet op gennem en 1K ohm modstand. en fejl havde gjort at der var blevet afsat mere effekt i effektmodstanden end normalt. ca 10% mere. designbøf.

Reply to
Jacob

noget

der

galt

defekte

Torben

En filmkondensator rated til 220 Volt Ac er ikke beregnet for bruk som X kondensator. Til det skal det være noen spesielle stempler og 250/400 volt. Kortvarige transienter som lager gjennomslag reparerer seg vanligvis selv, men med mindre kapasitet som resultat. Kondensatorer som står over nettet er minimum rated til 2500 Volt transienter.

Arne O

Reply to
Arne Offenberg

Arne Offenberg har bragt dette til verden:

A propos transienter: Er der nogen, der har et diagram over typiske transienter og overspændinger på lysnettet - spænding versus tid. Så engang sådan et, og det var faktisk meget interessant og brugbart!

--
Mvh. / Regards Gandhi

Son, when you participate in sporting events, it's not whether you win 
 Click to see the full signature
Reply to
Gandhi

Hej Arne,

Kondensatoren bruges ikke mallem fase og nul som en typisk X kondensator. Den bruges i serie med fasen inden en ensretter bro til at neddele netspændingen, i et produkt hvor der ikke skal være galvanisk adskillelse.

Torben

Reply to
Torben

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.