Jeg har anskaffet en dykpumpe, som jeg har til hensigt at anbringe i en 30 cm brønd der er ca 2,70 m dyb. Jeg var for nærig til atkøben en Grundfoss med indbygget automatik - den koster en del over 2000 penge. I stedet valgte jeg en dykpumpe hos Harald Nyborg med flyder til 499. Problemet er bare at den har kontakterne siddende i en flyder, som der ikke er plads til i min 30 cm. brønd. (det vidste jeg godt inden jeg købte den, og der er mange gode penge at spare ved den løsning - måske!) Nu vil jeg så gerne have lavet en automatik der starter pumpen når der er 60 cm vand i brønden og først slukker den når niveauet er faldet til 10 cm vand. Der er ikke ret meget plads at gøre godt med. I første omgang havde jeg funderet over et rør med en flamingoklods som flyder med en indbygget magnet der påvirker et reed-relæ i bunden og i toppen. Det har jeg set virke som niveau-melder, men er ikke helt tryg ved det til at starte en pumpe med. + at jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvordan jeg får den til at køre hele tiden når nivauet er over 10 cm. og altså vente på at der er 50 cm vand der skal pumpes. Altrså: Jeg ønsker ikke at pumpen skal gå i gang når der er 11 cm vand og så kun pumpe 1 liter ud ad gangen. Der må være en mere genial metode, som bare kan virke HVER gang og ALTID lige så længe pumpen lever, da det ellers giver vand i min kælder. Det er højest en gang om ugen eller måske måneden at der kommer så meget vand at der er noget at pumpe.
Med venlig hilsen Erik Andersen