Det diagram, du har tegnet, svarer til en asynkronmaskine (på engelsk Induction machine hvis du vil søge på nettet). Normalt plejer man vist at have omvendt fortegn på slippet, så du har positivt slip, når du kører undersynkront.
På denne side kan du finde nogle informationer:
formatting link
Du kan jo spørge, hvis der er noget mere konkret, du vil vide.
Hej Preben På Teknisk Bibliotek kan du i en publikation der heder "Enfasede asynkrone maskiner" K. Møller Jacobsen: Elektriske maskiner (tillæg) Den er meget langhåret, og viser at enfaset transformer og motor er en og samme udregning. Erstatningsdiagrammet du har tegnet ligner til forvæksling en transformer, hvor sekundær er henført til primær. MVH Søren
Ja okay - det er nok bare mig der har været glemsom og skrevet forkert ;-)
Tak, den ser ud til at være indholdsrig. Nok det jeg søgte - må se at få det læst snarest.
Mange tak - ideer er meget velkomne! Problemet er modellering, og består i at modellere et system bestående af følgende:
En asynkron AC-motor skal drive en pumpe. Pumpen "suger" vand fra et kar og pumper det igennem et rør over i et "andet" (i dette tilfælde det samme) kar. Den asynkrone motor styres af en færdig frekvensomformer.
Problemet er at der skal opstilles en model af dette system - en samlet model. Det jeg havde tænkt mig var at opstille en model af AC-motoren til at starte med for at få et udtryk for effekten som motoren leverer til pumpen. Pumpen kunne således modelleres og herefter kunne regnes effekten fra pumpen til vandet.
Problemet er at jeg aldrig rigtig har lært modellering på andet end basis-niveau og skal altså nu have opstillet en "efter min mening" ret kompleks model af et system hvor minimum kendskab til motorer, pumper og frekvensomformere haves.
Alle ideer til hvordan dette problem bør gribes an er meget velkomne. Motorkonstanter for modellen kan skaffes - derfor tænktes at det var lettest at starte med denne.
Hvis vi antager at der er en kendt fast belastning af motoren (og udelader at tænke på pumpen) hvordan ville du/I så gribe problemet an med overgang fra frekvensomformer til AC-motor!
Med dit erstatningskredsløb har du stadig fat i den rigtige ende, det skal bare omformes. Forestil dig en landevej kun med afkørsler, hver afkørsel representere et tab eller effektudtag (akslen). Landevejen er den tilførte effekt. Afkørslerne er fe- og cu-tab, leje og luft, nogle er belastningsafhængie andre er konstanter. Den samme motor kan bygges med meget jern og lidt kobber eller omvendt. Du skal vide at disse udregninger kun gælder for sinusformet spænding (veldefineret). Når du indføre en konverter til regulering, indføre du regne problemer idet effekten (kurven) er PWM moduleret (Puls Wide Moduleret), altså ikke sand sinus. Måske kan man indføre en formfaktor?
Denne application note beskriver problemstillingen
formatting link
Nu er en model jo et vidt begreb. Det første, man skal gøre sig klart, er hvilket output, man ønsker at få fra modellen. Er det f.eks vandstanden i et stort kar eller det momentane strømtræk fra inverteren, du vil beregne? Tidskonstanten for at ændre momentet i en asynkronmaskine med en frekvensomformer burde ligge i størrelsesordnen nogle milisekunder (alt efter hvilken type, der anvendes). Så hvis resten af systemet har væsentligt længere tidskonstanter, kan du antage en statisk sammenhæng mellem styresignalet og asynkronmaskinens drejningsmoment. Ved lave omløbstal begrænses drejningsmomentet hovedsageligt af den strøm, som frekvensomformeren kan levere. Dvs., at du har et konstant drejningsmoment og dermed en effekt, der stiger lineært med omløbstallet. Ved middelhøje omløbstal er det frekvensomformerens effekt, der er den begrænsende faktor, dvs., at drejningsmomentet aftager med 1/n.
Ved høje omløbstal er frekvensomformerens spænding, den begrænsende faktor. Dvs. at drejningsmomentet aftager med 1/n² og at effekten aftager med 1/n. Jeg kunne dog forestille mig, at man ville dimensionere en pumpe, så man ikke arbejder i det sidste område.
Den mekaniske effekt, som motoren yder, er den effekt, der afsættes i den virtuelle modstand, R_l, i dit diagram. Du kan derfor beregne en stationær effektkurve under hensyntagen til strøm, effekt og evt. spændingsgrænser.
Det er den almindeligt accepterede model af en trefaset kortslutningsmotor.
Vi har netop afsluttet emnet her på 3 semester af maskinmesteruddannelsen. og vores lærebog er den bedste jeg endnu har set om emnet. Den hedder: Elektroteknik bind 3: Elektriske maskiner. den er fra Bogfondens Forlag. ISBN: 87-7463-278-7 Jeg har en af dem for meget, pga fejlkøb :o)
MEN.... Den model er faktisk ikke særligt interessant med mindre man er interesseret i ting som: Statorstrøm, rotorstrøm, og akseleffekt i sammenhæng.
Skriv lidt mere om hvad du har brug for at vide, så skal jeg se hvad jeg kan finde til dig.
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.