Hej alle
Jeg står og overvejer at installere lidt PLC til lidt intelligent styring af hus.
Jeg har flg. projekter der skal løses - En temperaturføler i stue - En temperaturføler i luftsolvarmer
Når temperaturen i solvarmer er over stuetemperatur skal der blæses varm luft ind i stuen (med mindre det bliver for varmt i stuen). Dernæst skal varmeflytteren aktiveres når temperaturen i stuen er mere end f.eks. 25 grader.
Desuden vil jeg gerne lave noget smart korrespondance i huset så jeg kan tænde slukke lyset automatisk på bestemte tidspunkter (med noget tidsstøj) i stue, køkken og entre.
Dvs. jeg har ca. 12 kontakter jeg gerne vil have forbundet til binære indgange. Den billigste løsning er umiddelbart at forbinde kontakterne med almindelig 12/24V signal via en parsnoet leder og lade denne gå ind i en PLC-indgang som så trigger udgangen på PLC'en. Der må meget gerne være mulighed for at man f.eks. kan bruge en lysdæmper (evt. styret af naturligt lysindfald).
Dette er de åbenlyse krav.
Dette vil jeg dog også gerne kunne: - måle temperutur i alle rum (8 rum) - måle fjernvarmeforbrug (kan de nye Kamstrup Multical 601 målere give et digitalt måle output?) - forbindes til PC via RS232/485 eller bedst Ethernet (evt. muligt at gemme log-data direkte i MySQL server) - vindmåling - udendørs temperaturmåling
- desuden installation af PIR sensorer som skal styre lys i entre samt fungere som alarm. - dette kræver altså en aflæsningsmulighed af kort eller kode - og et antal PIR sensorer - og et horn som skal aktiveres på en relæ-udgang - må meget gerne kunne sende en SMS ved indbrud (kan dog udelades)
Dette må antages at være de krav jeg har. Spørgsmålet er så: hvordan gør jeg dette billigst og bedst! Vil ikke have noget lort, men vil også gerne have en rimelig pris.
Jeg har overvejet:
- Mitsubishi FX1N - Mitsubishi Alpha 2 - Moeller Electric Easy serien (er det kun Easy 800-serien som kan forbindes med hinanden (remote) default?) - Fatek FXs-MA serien (der er et godt start-tilbud på smart-automation.dk, men der er vist ikke noget ur i)
Jeg skal naturligvis også have parameteren strømforbrug i tankerne!
Der er dog rigtig meget på markedet og jeg har slet ikke overblik over om de ovenstående modeller alle kan det jeg gerne vil! Og det man selvfølgelig skal overveje er den totale omkostning ved hele anlægget. Selvom første halvdel måske er nem og billig er det måske dyrt med anden halvdel. Derfor hvis man kan få en PLC med meget af det nødvendige indbygget direkte, så er det selvfølgelig klar at foretrække selvom det bliver mere end 1000 kr for de åbenlyse krav.
Der er selvfølgelig også mulighed for at blande en PLC med en AVR Atmega eller noget i den stil - det bliver bare væsentlig mere vanskeligt!
Gode forslag er velkomne. Valget på PLC er netop - det er hurtigt at komme i gang med (siges det) og det er stabilt. Og så lærer jeg også lidt ved det, da jeg aldrig har arbejdet med det før!
- Preben