Fornikling hvordan?

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Vi elektronikfolk har for vane at eksperimentere med alt muligt, derfor
denne efterlysning her NG.
Jeg savner en metode til fornikling af små metaldele, jern og messing. Det
er til brug for hjemmefusk.
Jeg husker engang vi har lavet forkobring af mønter ad galvanisk vej. Jeg
tænkte derfor at noget lignede må være muligt til fornikling.
På forhånd tak for svarene.

M.v.h.

Børge



Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it

Joh. Der er vist noget om, at du er nødt til at forkobberre jern først for
at nickel til at hæfte på, men er det ikke muligt at kikke på hos en
fornicklings- og forcromninsanstalt.

Det laves vist altsammen som elektrogalvanisering - altså i et syrebad med
emnet som den ene elektrode og den anden elektrode baseret på det materiale,
man ønsker emnet belagt med.

Strømmen gennem elektroderne bestemmer homogeniteten af belægningen (kobber,
messing, chrom, sølv og f.eks. guldplettering. Jo større strøm, jo hurtigere
sker processen og jo før skalder det evt. af. Sker processen over night
eller endnu længere ved en svagere strøm får du et væsentligt mere homogent
resultat.
--
Med venlig hilsen
KHJ



Re: Fornikling hvordan?
Hej Karsten,


Quoted text here. Click to load it

Lige omvendt. Før kobber kan hæfte skal der bruges et såkald strike-bath,
hvor der lægges en ultratynd nikkelhinde på så kobberet har noget at hæfte
på (Det fandt jeg desværre først ud af flere år efter at jeg forgæves havde
forsøgt alle mulige tricks for at forkobre nogle pianostål-spiraler (til
"gummiantenner" for at forbedre virkningsgraden)


Quoted text here. Click to load it

Hvis blot der startes med lav strøm går det nu meget godt, men højere strøm
= større "korn" og lavere kasteevne, så huller og fordybninger bliver ikke
belagt i nær samme grad.

_Svag_ jævn cirkulation i badet øger kastningen og ensartet afstand mellem
alle punkter på emnets overflade og anode(r) hjælper også med at få en
ensartet belægningstykkelse.

Det udnyttes (omvendt) af nogle kunstnere til fx. at opbygge konturer med,
hvor der af og til lægges indtil flere mm på (anode) styres så manuelt og
strømmen er _høj_.


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it

For mange år siden så jeg, hvordan de forcromede cyckelstyr og lignende ting
af jern. Der blev jernemnerne altså forkobberet først. Jeg så det, jeg
spurgte om, hvorfor og fik ovennævnte svar - andet kunne jeg sådan set ikke
gå ud fra.
Quoted text here. Click to load it

Det afhænger alt af, hvilke egenskaber, man primært ønsker.
Quoted text here. Click to load it

Lyder absolut logisk.
Quoted text here. Click to load it

Jo, men der er der jo for så vidt heller ikke tale om en slags slidflade.
Det er jo nok ikke meningen, at man skal gå og gramse på kunstværkerne.:-)
--
Med venlig hilsen
KHJ



Re: Fornikling hvordan?
Hej Karsten,


Quoted text here. Click to load it

Tjoe det har jeg da også både hørt og oplevet. Begrundelsen skulle vist
være at undgå rustbobler under chromen, men jeg skal ikke kunne sige om de
er startet med en gang nikkel-flash eller hvad, blot at alt hvad jeg har
læst og prøvet siger at kobber ikke kan hæfte direkte på jern/stål.


Quoted text here. Click to load it

Naturligvis :)


Quoted text here. Click to load it

Arhhh, lidt lokalt slid kan der vel godt opstå hvis det nu er en moderne
Venus de Milo (den arme stakkel ;)


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Hej Børge

Quoted text here. Click to load it

Jeg har en lille tysk bog (50 sider), den beskriver en mængde forskellige
elektrolytiske metalfarvninger og belægninger. Hvis det skulle have
interesse kan jeg da scanne og maile den.

Mvh Max



Re: Fornikling hvordan?
Hej Max,


Quoted text here. Click to load it

Hvis nu du alligevel scanner den vil jeg meget gerne have en kopi hvis det
ikke er til ulejlighed (skønt mit tyske lader meget tilbage at ønske :)


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?

Quoted text here. Click to load it

Rak Max!

Det har i høj grad min interesse, jeg vil meget gerne have en kopi.
På forhånd tak.

m.v.h.
Børge

bl-dk(fjern)@post.tele.dk
Quoted text here. Click to load it



Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it
Det

Ja det lyder spændende, jeg kunne også godt tænke mig en mail :)


Brian



Re: Fornikling hvordan?
Bog er sendt

Mvh Max



Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it

Og modtaget, mange tak :)


Brian



Re: Fornikling hvordan?
Hej Børge,


Quoted text here. Click to load it

Det er det da.

Jeg har kun noget om forkobring (og elektrostripping) liggende online, men
forskellen er ikke så vildt stor.
Du skal have fat i et nikkelsalt/-sulfat til badet og (helst elektrolytisk)
ren nikkel til anode.
Hvor godt du kan få det til at spille afhænger af hvor godt du rengør emnet
der skal fornikles (et afsluttende dyp i ren svovlsyre er godt til at tage
de sidste fedtrester).
Det skal siges af de kommercielle nikkelbade vist alle indeholder cyanider
i ubehageligt store mængder, men det øger chancen for vedhæftning.
Bl.a. Selva i tyskland sælger vædsker såvel som hele elektroplaterings-kit
til både guld, sølv, nikkel etc.

Hvis du vil have opfrisket forkobringsproceduren:
<URL:http://www.ElektronikTeknolog.dk/Pages/ElectroPlating/


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it
Hej Søren,

Cyanid eller blåsyre kræver giftcertifikat. Det anvendes vist også til
hærdning af bl.a. værkstøjsstål.
--
Med venlig hilsen
KHJ



Re: Fornikling hvordan?
Hej Karsten,


Quoted text here. Click to load it

Ja og flere af mine opskrifter kræver op til 1 liter af det stads, så de
bliver nok aldrig afprøvet.


Quoted text here. Click to load it

OK, til kølebadet eller hvad ?


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it

Ja, det gåt jeg så absolut ud fra. Jeg fik det i tidernes morgen at vide fra
min far, der oprindeligt var uddannet klein- og låsesmed.

Nu om dage bruger man temperaturstyrede opvarmings- og specielt
afkølingsovne. F.eks. de stansestifter Richard Müller i Ballerup bruger til
udstansning af de finplader, der senere bliver til hul-plader er hærdet på
en helt specielt måde. Nedkølingsfasen blev i begyndelsen af 80'erne lavet
med slags variabel controller.

Den fungefrede på den måde, at et vinylbånd kørte i en endeløs sløjfe. Det
ønskede programforløb m.h.t. kurven for temperaturerne under afkøling blev
indtegnet med en tusch-streg, der så aflæstes af et søgehoved, der faktisk
mekanisk-elektrisk overførte signalet til en triac-styring, der kunne
håndtere effekten til ovnens varmelegemer. Tiden bestemtes af rullebåndets
fremføringshastighed.

Det er nok noget, der gøres på en noget mere moderniseret måde i vore dage.,
så betragt det som 20 års nostalgi. Men på den anden side: det er jo heller
ikke så længe siden, at x-talapparatet samt en Poulsen buesender blev
opfundet.:-)
--
Med venlig hilsen
KHJ

We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Hej Karsten,


Quoted text here. Click to load it

Næh og ved hærdning af stål i de tidligste tider foregik tidsstyringen ved
"magiske" chants, de største "troldmænd" (hvad godt stål angik) var dem der
havde en magisk remse der varede lige præcis så længe at messe at det
passede med optimal hærdning - men dengang mente de jo at det var remsen i
sig selv der gjorde det :)

Måske morer de sig lige så meget over os om nogle tusinde år ;)


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it

Hvad får dig til at tro det vil vare så længe ;o) ??



Re: Fornikling hvordan?
Hej Poul,


Quoted text here. Click to load it

Point taken :)


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Quoted text here. Click to load it

Nå ja, du mener de historiske damasener-klinger? Jeg tror, at de højt
berømmede samurai-sværd også er hamret ud lag på lag på lag og efter
tilstrækkelig man gange også hærdet i løbet af fremsigelsen til diverse
skytsånder efter samme recept.

Det er så blot de timing-codec'es vi endnu ikke har lært i den moderne
industrialiserede verden.
--
Med venlig hilsen
KHJ

We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Fornikling hvordan?
Hej Karsten,


Quoted text here. Click to load it

Nej, jeg mener længere tilbage, helt tilbage til den tidligste begyndelse
mht. brug af stål.
Damascusstål var jo en temmelig avanceret ting i forhold til den primitive
start - og uanset hvor godt det var, tror jeg dog ikke det var på højde med
det "Damascusstål" der laves i dag, hverken mht. styrke, hårhed eller
skønhed - der laves rene kunststykker i dag og der eksperimenteres meget
med mønstre og teknikker.


Quoted text here. Click to load it

:)

De blev jo foldet mindst adskillige hundrede gange under smedningen (nogle
påstår omkring 1000 gange men det er nok lidt overdrevet) og der var en
eller to assistenter hos de største sværdsmede, til at holde stålet og hive
det ind og ud af essen (og sikkert til at hente sake til mesteren ;) så
smeden daskede blot til det med hammeren. En stor del af den lange proces
var efterbehandlingen af klingen; slibning, polering, gravering og
skæftning - ikke ligefrem samlebåndsproduktion :)

En forskel er dog at til Damascenerstålet brugtes der forskellige
legeringer, for at give de karakteristiske mønstre, mens de Japanske smede
brugte ensartet stål (i hvert fald mht. farve).


Quoted text here. Click to load it

Det kunne ellers være forfriskende med lidt "work songs" :)


--
Venlig hilsen,
Søren
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.

Site Timeline