Fornikling hvordan?

Joh. Der er vist noget om, at du er nødt til at forkobberre jern først for at nickel til at hæfte på, men er det ikke muligt at kikke på hos en fornicklings- og forcromninsanstalt.

Det laves vist altsammen som elektrogalvanisering - altså i et syrebad med emnet som den ene elektrode og den anden elektrode baseret på det materiale, man ønsker emnet belagt med.

Strømmen gennem elektroderne bestemmer homogeniteten af belægningen (kobber, messing, chrom, sølv og f.eks. guldplettering. Jo større strøm, jo hurtigere sker processen og jo før skalder det evt. af. Sker processen over night eller endnu længere ved en svagere strøm får du et væsentligt mere homogent resultat.

-- Med venlig hilsen KHJ

Hej Børge

Jeg har en lille tysk bog (50 sider), den beskriver en mængde forskellige elektrolytiske metalfarvninger og belægninger. Hvis det skulle have interesse kan jeg da scanne og maile den.

Mvh Max

Hej Børge,

Det er det da.

Jeg har kun noget om forkobring (og elektrostripping) liggende online, men forskellen er ikke så vildt stor. Du skal have fat i et nikkelsalt/-sulfat til badet og (helst elektrolytisk) ren nikkel til anode. Hvor godt du kan få det til at spille afhænger af hvor godt du rengør emnet der skal fornikles (et afsluttende dyp i ren svovlsyre er godt til at tage de sidste fedtrester). Det skal siges af de kommercielle nikkelbade vist alle indeholder cyanider i ubehageligt store mængder, men det øger chancen for vedhæftning. Bl.a. Selva i tyskland sælger vædsker såvel som hele elektroplaterings-kit til både guld, sølv, nikkel etc.

Hvis du vil have opfrisket forkobringsproceduren:

Hej Karsten,

Lige omvendt. Før kobber kan hæfte skal der bruges et såkald strike-bath, hvor der lægges en ultratynd nikkelhinde på så kobberet har noget at hæfte på (Det fandt jeg desværre først ud af flere år efter at jeg forgæves havde forsøgt alle mulige tricks for at forkobre nogle pianostål-spiraler (til "gummiantenner" for at forbedre virkningsgraden)

Hvis blot der startes med lav strøm går det nu meget godt, men højere strøm = større "korn" og lavere kasteevne, så huller og fordybninger bliver ikke belagt i nær samme grad.

_Svag_ jævn cirkulation i badet øger kastningen og ensartet afstand mellem alle punkter på emnets overflade og anode(r) hjælper også med at få en ensartet belægningstykkelse.

Det udnyttes (omvendt) af nogle kunstnere til fx. at opbygge konturer med, hvor der af og til lægges indtil flere mm på (anode) styres så manuelt og strømmen er _høj_.

Hej Max,

Hvis nu du alligevel scanner den vil jeg meget gerne have en kopi hvis det ikke er til ulejlighed (skønt mit tyske lader meget tilbage at ønske :)

Hej Søren,

Cyanid eller blåsyre kræver giftcertifikat. Det anvendes vist også til hærdning af bl.a. værkstøjsstål.

-- Med venlig hilsen KHJ

For mange år siden så jeg, hvordan de forcromede cyckelstyr og lignende ting af jern. Der blev jernemnerne altså forkobberet først. Jeg så det, jeg spurgte om, hvorfor og fik ovennævnte svar - andet kunne jeg sådan set ikke gå ud fra.

Det afhænger alt af, hvilke egenskaber, man primært ønsker.

Lyder absolut logisk.

Jo, men der er der jo for så vidt heller ikke tale om en slags slidflade. Det er jo nok ikke meningen, at man skal gå og gramse på kunstværkerne.:-)

-- Med venlig hilsen KHJ

"Max" skrev i en meddelelse news:41ae1057$0$166$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

Rak Max!

Det har i høj grad min interesse, jeg vil meget gerne have en kopi. På forhånd tak.

m.v.h. Børge

bl-dk(fjern)@post.tele.dk

Det

Ja det lyder spændende, jeg kunne også godt tænke mig en mail :)

Brian

Bog er sendt

Mvh Max

Og modtaget, mange tak :)

Brian

Som knægt tog min fat mig ind til Løvens, eller var det Struers kemiske fabrik og købte 2 forskelliget slags pulvere, (hvad de hed kan jeg desværre ikke huske) samt en nikkel stav, med det kunne jeg fornikle bla øl kapsler og andre mærkelige ting som vi brugte som smykker, som jeg husker det brugte jeg bare et 9 v batteri, og nikkelen blev helt grå når den var overført på det rå jern som først var godt affedet, derefter skulle det poleres.

Jeg mener bestemt at blev overført direkte på metallet uden anden forbehandling end rensning og affedtning (en ølkapsel blev bare brændt af og renset med sandpapir og rensebenzin) og det sad ganske godt fast, jeg er sikker på at du uden de store problemer kan finde opskriften over kemikalier og spænding på nettet.

God fornøjelse, det er vældig hyggeligt.

Med venlig hilsen Michael Sørensen

Jeg laver ikke noget i dag, for i går lavede jeg heller ikke noget, og det blev jeg ikke færdig med.

"Børge Larsen" skrev i en meddelelse news:41ade502$0$56263$ snipped-for-privacy@dread16.news.tele.dk...

Hej Karsten,

Tjoe det har jeg da også både hørt og oplevet. Begrundelsen skulle vist være at undgå rustbobler under chromen, men jeg skal ikke kunne sige om de er startet med en gang nikkel-flash eller hvad, blot at alt hvad jeg har læst og prøvet siger at kobber ikke kan hæfte direkte på jern/stål.

Naturligvis :)

Arhhh, lidt lokalt slid kan der vel godt opstå hvis det nu er en moderne Venus de Milo (den arme stakkel ;)

Hej Karsten,

Ja og flere af mine opskrifter kræver op til 1 liter af det stads, så de bliver nok aldrig afprøvet.

OK, til kølebadet eller hvad ?

Ja, det gåt jeg så absolut ud fra. Jeg fik det i tidernes morgen at vide fra min far, der oprindeligt var uddannet klein- og låsesmed.

Nu om dage bruger man temperaturstyrede opvarmings- og specielt afkølingsovne. F.eks. de stansestifter Richard Müller i Ballerup bruger til udstansning af de finplader, der senere bliver til hul-plader er hærdet på en helt specielt måde. Nedkølingsfasen blev i begyndelsen af 80'erne lavet med slags variabel controller.

Den fungefrede på den måde, at et vinylbånd kørte i en endeløs sløjfe. Det ønskede programforløb m.h.t. kurven for temperaturerne under afkøling blev indtegnet med en tusch-streg, der så aflæstes af et søgehoved, der faktisk mekanisk-elektrisk overførte signalet til en triac-styring, der kunne håndtere effekten til ovnens varmelegemer. Tiden bestemtes af rullebåndets fremføringshastighed.

Det er nok noget, der gøres på en noget mere moderniseret måde i vore dage., så betragt det som 20 års nostalgi. Men på den anden side: det er jo heller ikke så længe siden, at x-talapparatet samt en Poulsen buesender blev opfundet.:-)

-- Med venlig hilsen KHJ

Stadig med hang til det analoge

Hej Karsten,

Næh og ved hærdning af stål i de tidligste tider foregik tidsstyringen ved "magiske" chants, de største "troldmænd" (hvad godt stål angik) var dem der havde en magisk remse der varede lige præcis så længe at messe at det passede med optimal hærdning - men dengang mente de jo at det var remsen i sig selv der gjorde det :)

Måske morer de sig lige så meget over os om nogle tusinde år ;)

Hvad får dig til at tro det vil vare så længe ;o) ??

Nå ja, du mener de historiske damasener-klinger? Jeg tror, at de højt berømmede samurai-sværd også er hamret ud lag på lag på lag og efter tilstrækkelig man gange også hærdet i løbet af fremsigelsen til diverse skytsånder efter samme recept.

Det er så blot de timing-codec'es vi endnu ikke har lært i den moderne industrialiserede verden.

-- Med venlig hilsen KHJ

Stadig med hang til det analoge

Hej Karsten,

Nej, jeg mener længere tilbage, helt tilbage til den tidligste begyndelse mht. brug af stål. Damascusstål var jo en temmelig avanceret ting i forhold til den primitive start - og uanset hvor godt det var, tror jeg dog ikke det var på højde med det "Damascusstål" der laves i dag, hverken mht. styrke, hårhed eller skønhed - der laves rene kunststykker i dag og der eksperimenteres meget med mønstre og teknikker.

:)

De blev jo foldet mindst adskillige hundrede gange under smedningen (nogle påstår omkring 1000 gange men det er nok lidt overdrevet) og der var en eller to assistenter hos de største sværdsmede, til at holde stålet og hive det ind og ud af essen (og sikkert til at hente sake til mesteren ;) så smeden daskede blot til det med hammeren. En stor del af den lange proces var efterbehandlingen af klingen; slibning, polering, gravering og skæftning - ikke ligefrem samlebåndsproduktion :)

En forskel er dog at til Damascenerstålet brugtes der forskellige legeringer, for at give de karakteristiske mønstre, mens de Japanske smede brugte ensartet stål (i hvert fald mht. farve).

Det kunne ellers være forfriskende med lidt "work songs" :)