Vacuum Capacitors... Hvad bruges de lige til?

Feb 24, 2006 13 Replies

Hej,



Nu har jeg nogle gange set sådan nogle Vacuum Capacitors omtalt. Men hvad bruger man lige sådan en fætter til?



Mvh Jan


Hej Jan

Høje spændinger.

Mvh Max

Hehe. Selvfølgelig! Derfor tit set i forbindelse med rør HF trin! Tak for svaret!

Mvh Jan

Max wrote:

Man bruger dem netop i sendere og PA-trin fordi de på lille plads kan håndtere meget store spændinger og en respektabel kapacitet.

I store PA-trin er der ikke blot flere kilovolt på anoden af udgangsrøret men på grund af svinghjulseffekten i afstemningsledet i senderudgangen opstår der nemt spændinger der kan være mere end det dobbelte af anodespændingen. Og da vaccum-kondensatorer mageligt tåler 6

- 8 kilovolt (alt efter type self.) bruges de ofte frem for store "æggedeler" kondensatorer med flere mm. imellem pladerne.

/Lars

Hej Lars

Nu ved jeg ikke om det lige er det du mener, men drejekondensatore findes jo også i vacum udgaver, jeg mangler forøvrigt en til at lege med noget magnetic loop system.

Mvh Max

Hej Lars - long time no hear

Var det ikke vacuumrelæer, der blev spurgt om? Bortset fra det, er vacuum'et jo af samme årsag: Lille komponent i forhold til høje spændinger/effekter.

Med venlig hilsen Karsten H. Jensen Stadig med hang til det analoge - 8877

Hej Karsten

Kniber det med at læse emnelinien ?

Mvh Max

Så var derfor, der ingen leverpostej var på maden i dag - det sidder nok på brillerne - og så kunne jeg så heller ikke se at finde leverpostejen.:-)

Du er nu også så venlig Max.:-)

Med venlig hilsen Karsten H. Jensen Stadig med hang til det analoge

Sorry, jeg tænkte for meget i radioamatørbaner underforstået og glemte at anføre at de netop bruges som *variable* kondensatorer i f.eks senderes antennetilpasningsled ved høje effekter fordi de er noget mere håndterlige endluftisolerede variable kondensatorer.

/Lars

Hej igen Max,

Jeg kommer nok også til at lege med at bygge sådan en antenne når min bedre halvdel flytter ind i løbet af sommeren. Hun elsker at lege med PSK31 på 20m. Jeg så forresten en loop bygget specielt til 14,071 MHz forrige gang jeg var i EDR-Århus afdelingen. En firkant i 3/4" kobberrør med en kantlængde på ca 120 cm monteret på et trækors. Kondensatoren var lavet med en halv meter RG213 der var klippet af så loopen havde den rigtige resonans. Der var iøvrigt en snøvs på få centimeter af midterlederen med isolering hvor skærmen var klippet af i hver ende for at forebygge overslag.

Der er en tysker der sælger variable Vaccum-kondensatorer på

formatting link
Se under sælges og passive komponenter.

/Lars

Hej Lars Peter

Du kan se min test model her, den er 63 cm. i diameter og kan køre fra 40 til 10 meter. Med 15W PSK31 stående her i kontoret, ja der dækker den hele europa og noget af afrika og asien.

Ok, ja jeg skal jo bruge en tæt model til at sætte en motor på så jeg kan få min loop op på masten.

Mvh Max

Hej

Detr gamle fjols glemte jo linken :)

formatting link

Hej Karsten

Ja, jeg er typen der når folk rækker mig hånden, ja så sparker jeg lige deres knæskaller af :)

Mvh Max

Jeg trækker lige sokker op over, og de lange underhylere ned over.:-)

Med venlig hilsen Karsten H. Jensen Stadig med hang til det analoge

Join the Discussion

Have something to add? Share your thoughts — no account required.

Didn't find your answer?

Ask the community — no account required