Slukke ubelastet transformator? Overslagsinducerende?

(svar sendes til: dk.teknik.elektronik)

I de glade elektronrørsdage anvendtes i langt de fleste tilfælde  
udgangstransformatorer.

Nogen har pÃ¥ et tidspunkt fortalt mig, at en rørforstærker med  
udgangstransformator ikke mÃ¥ elfødes, hvis der mangler en passende lav  
modstand på sekundærsiden.

-

Mon man i samme ombæring kan argumentere for, at en ubelastet  
nettransformator ikke må få el?

Der skal vel sidde VDR/TVS-lignende enheder pÃ¥ indgang eller udgang for  
at hindre overslag, ved slukning af en nettransformator?

F.eks. skal et relæ jo have en belastning f.eks. i form af en  
modsatledende diode ved jævnstrøm.

Glenn

Det er også anvendt i transistor forstærkere, også den dag idag.


Pga. udgangs impedansen, den følger efter en nærmere formel
omsætningsforholdet i trafoen, så uden belastning er udgangs
impedansen meget stor og det er ikke alle forstærker konstruktioner
der kan lide det.


Nej ikke på helt samme måde, det er lidt andre faktorer der gør sig
gældende.


Jaaa, men også for at dæmpe spikes som følge af pludselige ændrede
strømme i trafoen (som følge af pludselige strømændringer på
forbrugssiden af trafoen). I praksis kan man benytte en kondensator
til dette.


Ikke belastning, men til at dæmpe/kvæle den spike der opstår når man
slipper relæet, denne spike har jo modsat polaritet.

Mit bud, andre kan have en anden mening, sig frem.


/Hans

Glenn wrote:


Jeg tror at forskellen er om transformatoren kan opfattes som værende  
strømstyret eller spændingsstyret. I praksis er en transformator en  
selvinduktion hvor der sker ændringer i magnetfeltet nÃ¥r strømmen i den  
ændres. Selvinduktioner har det med at modsætte sig ændringer i strømmen.

En lysnet-transformator er spændingsstyret. Den bruger kun den energi  
der skal til for at vende fluxen i kernematerialer nÃ¥r den er ubelastet  
(tomgangstab). Den sidder tværs hen over en spændingskilde og er  
ligegald med om den er bleastet elelr ej.

En ubelastet transformator der sidder i en anode eller collector sidder  
i serie med en strømkilde og er styret af strømmen der løber igennem den  
og kan opfattes som en spole hvor magnetfeltet i den modsætter sig  
ændringer i strømmen, og kan dermed lave nogle gevaldige  
spændingsspidser primærsiden nÃ¥r den søger at opretholde magnetfeltet i  
kernen og giver dermed anledning til spændingsspidser pÃ¥ anoden eller  
collectoren. Hvis transformatoren var belastet ville energien blive  
overført til belastningen på sekundærsiden.

Rør kan sikkert bedre tÃ¥le disse spændingsspidser end en transistor, men  
  i begge tilfælde er det en god ide at indbygge en vis  
minimumsbelastning. (Det er her pÃ¥budet om ikke at tænde for  
forstærkeren uden højttalere kommer fra. Til gengæld tÃ¥ler den  
kortsluttet udgang uden at kny.)

Analogien er en relæspole hvor der oftest sættes en diode hen over  
spolen til at danne en belastning der afleder spændingsspidser der  
overstiger forsyningsspændingen nÃ¥r magnetfeltet i spolen ændres  
drastisk fordi strømmen igennem den afbrydes.
Kørt helt ud ad tangenten er der eksemplet med magnetspolen i en  
fjernskriver. Den trækker udmærket ved 10 volt men styres i praksis fra  
en spænding >100 volt igennem en faldmodstand. Derved bliver den  
strømstyret og reagerer hurtigere med ændringer i magnetfeltet nÃ¥r den  
skal trække eller slippe ankeret, hvilket er nødvendigt ved baudrater pÃ¥  
mellem 50 og 110.

Ved indkobling af (store) lysnet transformatorer er der ofte en form for  
softstarter. I det smÃ¥ kan det være en VDR der snupper strømspidsen hvis  
indkobling ikke sker tæt pÃ¥ en nul-gennemgang, ellers ses ofte en stor  
modstang der er koblet i serie med primærsiden indtil ladekondensatoren  
er ladet nogenlunde op for at undgÃ¥ at transformator, sikringer,  
ensretter og ladekondensator kommer hoppende ud af kabinettet for at se  
hvad der sker ;-)

/Lars

Den 25-04-2013 19:19, Glenn skrev:



Det er ikke samme sag, - og gamle dages transistorforstærkere kunne ogsÃ¥  
brænde af, hvis ikke belastningen var korrekt, - simpelthen fordi strøm  
og spændinger over komponenterne var beregnet efter at den ideelle  
belastning var tilstede, komponenterne var ikke særlig  
overdimensioneret, og at bygge sikringskredsløb var dyrt og kompliceret.  
Udgangstransformatorerne havde til formÃ¥l at impedanstilpasse, - fx  
kunne en rørforstærker have en udgangsimpedans pÃ¥ 2 kOhm, og højttaleren  
var på 4 Ohm, så en tilpasning var nødvendig.

En transformator i en strømforsyning vil ubelastet fungere som en stor  
spole, og ja, den vil ved tilslutning og afbrydelse kunne give en  
strømpuls, men ikke noget der ligger ud over hvad transformatoren og  
andre komponenter i elsystemet kan klare. Derimod vil en transformator  
med efterfølgende ensretter og elektrolytkondensator ( som man byggede  
strømforsyninger standardmæssigt) kunne trække en voldsom strøm i et  
kort øjeblik, mens kondensatoren ladede op for første gang, sÃ¥ man var  
nødt til at sætte fx. et timer-relæ og en formodstand ind til  
beskyttelse det første par sekunder.

Relæ med diode har ikke noget med belastning at gøre, men dioden skulle  
kortslutte den strømpuls der opstod, nÃ¥r strømmen tilsluttedes eller  
afbrød til relæet, fordi relæspolen ogsÃ¥ fungerer som en spole, der kan  
producere en kraftig spændingspuls, der kan aflive den transistor der  
forsyner den.

Faktisk er det den puls, som man senere begyndte at udnytte til  
switching strømforsyninger, idet man kunne transformere op og ned uden  
at skulle igennem en jernkernetransformator. Her var man stadig et  
stykke vej fra at kunne få transistorer til at overleve 230 volt ++.

Idag kan halvledere sagtens fÃ¥s til høje spændinger, derfor kan man  
"switche" de 50Hz i lysnettet op til nogle hundrede kHz, som kan  
transformeres i bittesmÃ¥ ferritkernetransformatorer, og dermed lave  
effektive strømforsyninger i størrelse som en tændstikæske, hvor man med  
en jernekernetransformator som er nødvendig ved 50 Hz, skal have plads  
som i en skotøjsæske.

Man kan idag ogsÃ¥ med avanceret elektronik tænde og slukke  
kapacitive/induktive forbrugere i vekselspændingsforsyningen i 0  
V-overgangen fra positiv til negativ spænding, (eller omvendt), sÃ¥ man  
undgÃ¥r disse strømpulser, der ellers ville give uønsket elektrisk støj.  
Til gengæld giver de høje frekvenser i switchmode strømforsyninger andre  
udfordringer mht. elektrisk støj, der skal afskærmes/dæmpes.

/Claus

Den torsdag den 25. april 2013 18.28.35 UTC+2 skrev Glenn:

de  

  


Hej!
En ofte anvendt metode ved start af transformatorer er at starte i 2 trin,  
for at begrænse det store indkoblings strømstød. Det gøres simplest
 ved at serieforbinde en modstad, som sÃ¥ kortsluttes et øjeblik efter m
ed en timer.

Børge

Den 26-04-2013 19:01, Børge Larsen skrev:

at begrænse det store indkoblings strømstød. Det gøres simplest ved at
serieforbinde en modstad, som så kortsluttes et øjeblik efter med en timer.

Eller en nuvistor.

On 26-04-2013 19:57, Karsten H. (7870) wrote:




Under ingen omstændigheder. Nuvistoren var et lille lavspændingsrør i  
metalkappe, som var egnet til brug i UHF antenneforstærkere i  
1955-1970'erne. Den fandtes både som triode og tetrode.

http://en.wikipedia.org/wiki/File:6DS4NuvistorVacuumTube.jpg


Min fÃ¥rste 70cm modtager var baseret pÃ¥ sÃ¥dan een tingest i starten af  
1970'erne

Bo //

Den 29-04-2013 22:08, Bo Bjerre skrev:

Nu var det absolut - og selvfølgelig ikke - sÃ¥dan en, som du beskriver,  
jeg mente, men jeg mener at have set flere reklamer med sÃ¥dan en dims,  
der udviser en "stor" modstand i kold tilstand og en lav modstand, nÃ¥r  
den bliver varm pÃ¥ grund af strømtrækket. I gamle brugte man en  
urdoxmodstand i serie med "U"-rør, hvor glødetrÃ¥den jo havde en lille  
modstand i kold tilstand og en højere modstand ved glødetrÃ¥dens  
driftstemperatur, så det udlignede hinanden.

Mon ikke Karsten mente en Termistor/PTC modstand?

mvh
HEME

"Hansen"  skrev i meddelelsen  

Mon ikke Karsten mente en Termistor/PTC modstand?

mvh
HEME

------------------------------------------------------------------------------------
Hej Alle
Jeg tror nærmere det er sådan en her (varistor)
http://da.wikipedia.org/wiki/Varistor
m.v.h Claus

Den 30-04-2013 13:21, Claus skrev:

------------------------------------------------------------------------------------

Bare man nu kunne huske, men jeg har set reklamer med billeder af trafo  
+ dimsen, der nok nærmere er en NTC-modstand - altsÃ¥ negativ  
temperaturkoefficient.

Men jeg er absolut lydhør over for korrektioner.

On 30-04-2013 00:54, Karsten H. (7870) wrote:


YES: en MOV, Metal-Oxid-Varistor bruges ofte som transienslukker.


Bo //