Mellem år og dag har jeg fået fat D-Link udstyr hvor strømforsyningen (stikkontakt-type der leverer 5 Volt og 2,5 - 3 Ampere) har været kaput og jeg har prøvet om jeg kunne lokalisere fejlen uden det store resultat. (Well - jeg kan ofte finde alternative strømforsyninger.)
Det er som at der er en typefejl hvis det ikke ligefrem indbygget planlagt forældelse i de switch-mode strømforsyninger. Enten sker der noget med styre-kredsen (type CM3843 og i dette tilfælde fabrikat Champion) eller med transformatoren under drift.
Mine iagttagelser: Der sidder en stor formodstand til strømforsyning af kredsen som leverer ca 1mA til at den kan starte - Det sker omkring 8volt - derefter bliver kredsen strømforsynet fra et udtag på transformatoren. Forsyningsspændingen bliver hængende ved 8 volt på de strømforsyninger der ikke vil starte. Ved at gøre formodstanden mindre kan jeg ofte men ikke hvergang få strømforsyningen til at starte og det virker heller ikke på alle strømforsyninger. Jeg har også iagttaget at ladekondensatoren på højspændingssiden er limet fast til kredsen og at den ofte er gået løs, som at det hele har været varmet op. Det leder tanken hen på at kredsen kan være beskadiget af varme eller transienter og derefter bruger for meget strøm til at starte, eller ikke får tilstrækkelig strøm til at blive ved når den starter.
Jeg har prøvet at skifte elektrolyt-kondensatorer og formodstande mv. uden det store held.
Er der nogen der kender en kur mod problemet, evt har en kreds liggende jeg kan tiltuske mig.
Joh, jeg kan sikkert også finde en ny strømforsyning på Ebay eller DealExtreme etc, men lige nu koncentrerer jeg mig om forsøget på at få dem jeg pt. har liggende repareret inden jeg går ud for at se hvad markedet byder.
/Lars