Goddag,
>
> Min dejlige og elskede 21" Nokia Multigraph 445XPro ser ud til at mene at
> året 2006 er hvor den skulle gå på pension efter 8 års tro og problemfri
> tjeneste.
>
> Nytårsmorgen gik den nemlig i sort. Men på dioden som stadig lyste grønt
> kunne jeg se, at den stadig modtog signal fra computeren.
> Men eftersom jeg lige var kommet hjem fra nytårsfest orkede jeg ikke at rode
> med det der. Og min glæde var da også stor, da jeg stod op igen kunne tænde
> min skærm og få et billede.
>
> Dette varede dog kun omkring en time, så gik den i sort igen. Jeg prøvede om
> jeg umiddelbart kunne åbne skærmen for efter 8 år må der da have lagt sig en
> god bunke støv og måske var der en komponent der overophedede eller noget.
> Det lykkedes dog ikke for mig, så jeg opgav det formål. Da jeg havde fået
> samlet den igen (jeg fik den en smule åbnet), kunne jeg dog tænde for
> skærmen igen. Men igen gik der kun 1-1½ time så gik den sort.
> Jeg fandt så ud af at den skal stå slukket i en halv time, før den vil tænde
> igen. Det fortsatte så resten af dagen, men det er jo bare ikke holdbart at
> den slukker i tide og utide.
> Jeg prøvede at lægge en stor ventilator oven på skærmen så den blæste ned i
> skærmen. Det hjalp en smule og fik tiden op på 2 timer og nogen gange 4-5
> timer, men det skete stadig at den gik i sort.
> Det stod så på i et par dage og derefter gik der 1½-2 uger så begyndte den
> igen.
> Og i går var det så nede på kun 20 minutters drift så går den i sort.
>
> Er der nogen fagkyndige derude, som har en idé til hvad det kan være? Er det
> billedrøret der er færdigt eller er det måske en anden komponent i skærmen
> som måske kan repareres?
Det lyder til at enten en lodning er gået død (kun kontakt når monitoren er kold) eller et tilsvarende problem med en komponent.
Jeg har krydspostet til news:dk.teknik.elektronik (og sat FUT), da der sidder en del elektronik folk som har prøvet at reparere skærmne før.
Kai