Lysbro, DIY

Hej.

Jeg pønser lidt på at bygge min egen lysbro til måling af hastighed på en bane(motorsport)

Jeg ville lave en "fælde" med 2 lysbroer med x meter imellem, og regne mig til farten.

Problemet lige pt er at der er temmeligt langt fra sender til modtager. Noget i retningen af mindst 10m, måske 15.

Jeg påtænker flg. setup.

Laser til at skyde tværs over banen. Ikke det vilde problem i sig selv.

"recieveren" skal jo så bygges så den fanger laseren, og når den bliver afbrudt, og det er her det bliver lidt besværligt. Laseren sidder tæt på varm asfalt, dvs der vil være lidt varmeflimmer der får prikken til at "flakke" lidt.

Jeg vil forsøge flg setup i første omgang:

Ø50mm plexiglasskive, sandblæst på bagside og glat på forside. Monteret inde i et rustfrit stålrør, sortmalet de første 30cm, og herefter blankpoleret rundt hvor skiven er monteret. Lige bag skiven monterer jeg 7x fotodioder, fototransistorer, eller lign. der hver i sær kan trigge udgangen, via en opamp.

Tricket skal så være at skiven "spreder" laserlyset nok til at trigge mindst

2 ad fotodioderne, uanset hvor på skiven pletten rammer, og således bortkompensere for en lille "urolighed" på nogle få cm.

Elektronikken vil så bestå af en triggerdel på fotodioden, feks en opamp eller lign? plus en OR kobling, så uanset hvilken der ser lyser får jeg en udgang til at gå lav.

Nogen forslag/kritik?

Mvh Henrik

Reply to
Henrik Mortensen
Loading thread data ...

"Henrik Mortensen" skrev i en meddelelse news:eth8td$rl2$ snipped-for-privacy@newsbin.cybercity.dk...

Har du prøvet med feks. en laserpointer, for at se om den flakker. Jeg tror ikke det bliver noget problem. Laser bliver bla. brugt til styring af asfaltudlæggere.

Tror spredningen bliver for voldsom.

Du kan ikke detektere på at se laseren, kun på ikke at se den.

Hvad bliver usikkerheden på målingen hvis du regner worst-case. Det jeg tænker på er hvis trigningen bliver på de 2 sensorer der er nærmest hinanden, eller dem der er længst væk fra hinanden.

--
mvh Uffe
Reply to
Uffe Bærentsen

Ok, det kan jo komme an på en prøve. Man kan fornemme laseren flakker en lille smule hvis man lader strålen krydse varmestrømmen fra 3 fyrfadslys på række. Selvf. højere temperatur end asfalten en varm dag, men tilgængæld ikke +10m.....hmmm. Måske et problem, måske ikke.

blankpoleret

lign.

Ok. Jeg ville helst undgå at skulle opstille laseren med mm nøjagtighed. Det var realistisk hvis jeg blot skulle ramme inden for 3cm.

en

Ikke forstået?

nærmest

Worst case er usikkerheden på målingen plus/minus 2,5cm ved et mål på ø5cm. Hvis jeg strammer kravet til fastgørelsen op(bolt i asfalten), så kan jeg realistisk set nok nå ned på ø2cm mål på 15m afstand. Hvis jeg smider 7x ø5mm fotodioder i den cirkel er der næsten garanti for hit. Men Ø5cm var nu nemmere at ramme pålideligt over en hel dag, uden kritisk justering...

Tror du ikke helt på det?

Mvh Henrik

Reply to
Henrik Mortensen

Hvorfor kan du ikke bruge en konveks linse af passende diameter (60mm), den retter lysstrålen mod brændpungtet (detektor) uden det store tab?

mvh Søren

Reply to
Søren Leth Danielsen

"Søren Leth Danielsen" skrev i en meddelelse news:45fd3e83$0$899$ snipped-for-privacy@dread12.news.tele.dk...

den

Det kunne jeg såmen også godt, men sådan en linse er ikke lige umiddelbar tilgængelig. Har du en god kilde til sådan en linse, så er jeg da bestemt interesseret.

Reply to
Henrik Mortensen

"Henrik Mortensen" skrev i en meddelelse news:ethn5i$1966$ snipped-for-privacy@newsbin.cybercity.dk...

Det du kommer til at detektere på bliver en afbrydelse af strålen. Hvad vil en flakken af strålen kunne medføre?

Hvad vil flakken af strålen kunne medføre?

PS. jeg tror på ideen, er kun kritisk overfor mulige fejlkilder :-)

--
mvh Uffe
Reply to
Uffe Bærentsen

"Henrik Mortensen" skrev i en meddelelse news:etjiqr$24bf$ snipped-for-privacy@newsbin.cybercity.dk...

Du kunne jo prøve at få fat på en defekt kikkert :-)

Loppemarked var måske et bud.

--
mvh Uffe
Mondeo 1,8i
 Click to see the full signature
Reply to
Uffe Bærentsen

"Henrik Mortensen" skrev i en meddelelse news:eth8td$rl2$ snipped-for-privacy@newsbin.cybercity.dk...

Jeg har kigget lidt på denne feks:

formatting link

Istedet for at bruge IR, ville jeg tage en alm. laserdiode og skyde direkte på fototransistoren.(via en linse som det er foreslået herinde)

Linsen giver mig klare fordele, ser jeg. Jeg kan justere laseren så prikken er ca. ø2cm(!) på 15m og med en billig luplinse fra TIGER(ø60mm) kan fototransistoren placeres i brændpunktet, således at både vinkelfejl mellem laser og sensor, og "off-center" kan tolereres. Meget fint!

Næste "problem" er så hvordan elektronikken skal se ud omkring fotodioden/transistoren. Jeg vil jo gerne have knivskarp switch, og gerne lynhurtig reaktion. Hvad vil "tog lysbroen" ovenover feks have af stige/faldetider, og hvad vil max hastighed være for sikker detektion af et 30cm langt objekt? Jeg forestiller mig nok at den vil være relativ "sløv", men måske det ikke er et problem?

Mvh Henrik

Reply to
Henrik Mortensen

Nærmeste optikker? Et brilleglass.

HM

Reply to
Harald Mossige

Hej Henrik

Jeg ser at du har fået linsesystemet til at virke, fint

Den type af forstærker til fotodioden, du henviser til er for simpel. Du skal lede efter "transimpedansforstærker", en ret simpel kobling der udligner/eliminere ændring i baggrundslys, og konvertere et analog signal (lys) til digital (0/1). Konverteringen skal måles i nSec.Til sammenligning vil et skifte 0/1 i en kobbertråd vandre ca. 164 m/uS. Du skal sagtens kunne detektere et emne på 30 cm. En 4 bladet propel 60000 o/m giver et 4 khz signal med din opstilling, og bladet er kun 12 -15 cm. bredt! Angående forstærkeren har jeg set, tror jeg, noget hos Siemens i forbindelse med fiber optisk receiver, jeg har ikke direkte en henvisning. For at beregne hastigheden er det jo ikke alene de to signaler der er afgørende, også afstanden mellem de to "broer" vil inflyde på resultatet. Kunne du ikke bruge laseren også til præcis opsætning eller udmåling, triangel?

mvh Søren

Reply to
Søren Leth Danielsen

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.