Hvor mange watts? LED-skilt

Feb 01, 2007 13 Replies

Kære Gruppe



Jeg har købt et LED-display (en "lysavis" der kan vise tekster fra en computer/RS232) i USA. Det vil jeg gerne bruge herhjemme.



Jeg havde købt en 50 watt 240V 110 V transformer til det. Den virkede fint i ca. 4-5 timer, så smeltede den. De eneste data jeg har fra producenten er disse (for mig lidt kryptiske):


INPUT:


90V-132V / 3.6A max


176V-264V /
1.8A max


50/60Hz

OUTPUT:


5.0V-25.0A


Er der nogen der kan fortælle mig, hvor mange watt dette skilt trækker, og hvilken transformer jeg skal købe?



Tak


Mvh Jonas


"Jonas Nielsen" skrev i en meddelelse news:45c1d62f$0$180$ snipped-for-privacy@dreader1.cybercity.dk...

Idet jeg gætter på, at de 132V og de 264V er for 60Hz, og vi har 50Hz

Som du skriver det, kan jeg ikke umiddelbart se, hvor meget skiltet kræver. De data du opgiver, hører sikkert til på en transformer, - måske sidder den på lysskiltet, og hvis det er korrekt, kan du godt se, at 50 Watt ikke rækker. Watt er i enkelt form blot volt gange amperer.

Erling

Tak for dit svar.

Ja, det lyder sandsynligt. Og "output" er så hvad selve lysskiltet tager (?). Hvis det er 125 Watt, er jeg så sikker med en 125W (eller derover) 240 110 V transformer?

Hvis jeg har en 200W, kan jeg så bruge den?

Mvh Jonas

De data du opgiver her. Er det opgivelserne på den til lysavisen tilhørende strømforsyning?

Hvis det er tilfældet, kan du med al sandsynlighed bruge den her hjemme. Input skal være imellem 90 V og 132 V eller imellem 176 V og 264 V. I US kører de jo som du ved med 110 V, i DK kører vi 230 V. Altså bør du kunne bruge den medfølgende adapter _hvis_ de data du har opgivet her, er korrekte!

-- MVH Troels

Hvorfor dog ikke sætte den til 230 volt når at den nu er beregnet til det ;-)

Du har et apparat med universal input, typisk moderne SMPSU :-)

mvh Orla Pedersen http://home20.inet.tele.dk/tfv/vtr

Hej Troels og Orla, m.fl.¨ Mange tak for svarene!

Jeg beklager - jeg burde have skrevet det med det samme, men det første jeg gjorde, var at købe en dims til en 20er der omformer det amerikanske stik til et dansk.

Og så satte jeg den til 230 V - Resultatet var en voldsom røgudvikling, så jeg hev det ret hurtigt ud igen!

Måske skal strømforsyningen "skrues af" skiltet, og omstilles til 230?

Jeg har derfor satset på at køre den på 110 V, det er derfor jeg har mest "lyst" til at prøve en 240 110 V adapter.

Hvad er det bedste bud på antal W på en 240 - 110 V adapter?

Med venlig hilsen Jonas

"Jonas Nielsen" skrev i en meddelelse news:45c20e86$0$175$ snipped-for-privacy@dreader1.cybercity.dk...

Jeg ville også skyndsomt finde ud af, hvor man omkobler denne dims. Det er garanteret noget med to stk. 115 v. viklinger - i serie eller parallel. og det kan også være en elektronisk dims, men et eller andet sted med mulighed for omkobling. Der er sikkert en anvisning på et bette skilt. Undskyld, jeg overså muligheden i første omgang.

Erling

Det er ok, mange tak for hjælpen, prøver at se om ikke man kan omstille det.

Mvh Jonas

Jonas Nielsen skriver:

90 volt * 3,6A =324W

Klaus

-- Modelbane Europas hjemmeside:

formatting link
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
formatting link

"Klaus D. Mikkelsen" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@du.kan.finde.den...

Jamen Klaus da. Du er kommet til samme resultat, som jeg har beskrevet højere oppe.

Erling

Erling Nansen skriver:

Hov, du har jo bare skrevet det inde i den citerede tekst, den sprang jeg let og elefant hen over, der var jo nene af > tegn foran

Klaus :-)

Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://home6.inet.tele.dk/moppe

Tak til alle for svarene.

Det er vist en "SMPSU". Jeg prøvede at skille skiltet ad, og fandt efter et stykke tid, en lille switch/jumper til 240V - det er dog ikke noget jeg normalt ville turde gøre!

Men det virker nu!

Mvh Jonas

Fint fint, underligt i grunden at den ikke selv kunne skifte, hvis at man ser på en hvilken som helst adapter/apparat idag, så er der automatisk skift. Vi bruger selv en Astec SMPS-ting i vores produkter, og den er også helt automatisk. :-)

mvh Orla Pedersen http://home20.inet.tele.dk/tfv/vtr

"Jonas Nielsen" skrev i en meddelelse news:45c3897b$0$182$ snipped-for-privacy@dreader1.cybercity.dk...

Tillykke!

Erling

Join the Discussion

Have something to add? Share your thoughts — no account required.

Didn't find your answer?

Ask the community — no account required