Hvilken kondensator

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Hejsa
Jeg har kigget lidt nærmere på denne side:
http://hjemmesider.eucsyd.dk/ejl/webservertemp/defaulttemp.htm


Og regner med at lave sådan en, da det jo er en billig temperatur
måler :)

MEN......
Så vidt jeg kan se så er de 47uF kondensatorer af typen "elektrolyt"
men hva dælen er de der 100nF for en type? Er det tantel, keramisk
eller hvilken type kondensator for man i denne størrelse? Jeg går ikke
ud fra at det er en elektrolyt, da en elektrolyt jo har polarilitet
hvilket det ikke fremgår af tegningen af den skal have¿?

De tegner den sådan her --||--

hvorimod elektrolytten er tegnet sådan her --)|--  med + herimod


Nogen der lige kan hjælpe mig :) ???
/Johnny

Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it

hej

det er en ganske normal Tantel/keramisk type på 100nF
de er standart i alt digital teknik, til afkobling

det er jo ikke en polirasieret Condensatore ligsom en "lyt" er

Mvh
Rasmus

www.linuxfromscratch.dk
http://irc.linux.dk




Re: Hvilken kondensator



Quoted text here. Click to load it


En tantal ER en po-la-ri-se-ret kondensator, og den er pga sin serimodstand
ikke egnet til afkobling af logik komponenter. Her skal du ubetinget bruge
en keramisk type.

Bo //



Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it

OT OT OT OT OT

Hej

Men en tantal er så vidt jeg har fundet ud af meget bedre en end lyt, den
skulle være hurtigere, dvs lavere ESR, men foruden evnen til at kortslutte
hvad er fordelen ved tantalerne så ?

Kasper



Re: Hvilken kondensator
Quoted text here. Click to load it
bruge

At de kan laves små i forehold til deres kapacitet.


--
Hilsen
   Peter N Petersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Hvilken kondensator



Quoted text here. Click to load it

Efterhånden er keramik kond med ned i størrelse og med en MEGET mindre ESR.
f.x bruger jeg nogle 22uF keramik, der ikke fylder mere end en tilsvarende
tantal. Men mindre ERS, kan håndtere meget større strømme, ikke polariseret,
og ikke sart overfor overspænding på samme måde som tantaler.

Bo //



Re: Hvilken kondensator
Quoted text here. Click to load it

Tantaler er IMHO noget hysterisk skrammel (der kan kortslutte). For
sat.. da hvor har jeg skiftet mange af det lort.

Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
     Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it

Skyldes meget tit at kredsløbs designerne kun kender fordele, men ikke
ulemper ved tantal kondensatorer. Der findes mange typer at tantaler, og
nogle af dem kan ovenikøbet bruges i SMPS'er. Men det kræver omhu fra
designerens side, og det kræver, at en indkøbsafdeling ikke senere bare
køber en billig rullevare, hvis den skal sidde et kritisk sted.

Bo //
-designer



Re: Hvilken kondensator
Quoted text here. Click to load it

En tantal i en simpel seriereguleret forsyning til -15 volt
forsyningen til A/D i en AIC vejecomputer........ Fuck mand jeg har
skiftet mange...... men så kunne man lige tage deto store lytter med,
når man nu alligevel var igang. De sidder lige hen over den store
transformator der er rigeligt med varmetab i....


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
     Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
WAS: Re: Hvilken kondensator. IS: tantal kondensatorer


Quoted text here. Click to load it

Sikkert en 16V type direkte over forsyningen, i kombination med høj
temperatur. Det kan anbefales at bruge en 25V til 15V forsyning, og sikre at
det et en type der er egnet til "decoupling". Der findes også tantaler med
fuse indbygget.

-og at anbringe almindelige våde elektrolytter over en varmekilde lyder for
mig som en design brøler. Undgå varme, og brug 105graders longlife
kondensatorer, så holder det i mange år. De koster lidt mere i produktionen,
og mindre i serviceafdelingen. Jeg var engang i et firma hvor indkøberens
kendskab til lyt'er hovedsageligt stammede fra, hvad han kunne aflæse på en
skydelærer. -og så skulle de være billige.

Og endelig er der stadig mange designere, der ikke læser datablade og
application notes for passive komponenter.

Bo //



Re: WAS: Re: Hvilken kondensator. IS: tantal kondensatorer
Quoted text here. Click to load it

Det kan være at det var på 9 volts siden..... jeg kan ikke huske det,
men den var til rimelig overspænding. Vi skiftede til elektrolytter og
fik x5 levetid ud af det.
 
Quoted text here. Click to load it

Håh, du skulle bare vide.......
I pågældende apparat var der en traditione transformer til det hele,
den skulle kunne køre fra -10% til + 10 % spænding. 5 volten blev
lavet ud fra en 16 volt, først reguleret ned med en 7812 og derefter
en 7805. Kølepladen sidder fast på tværst i hele bunden af apparatet
(til transformer og regulatorer) og hen over den sad lytterne.

På samme vis, en italiensk termoprinter, her lavee man 35 volt gennem
en stor diodebro. Fint nok med to styks 4700uF/50 volt. Lige under den
ene kondensator sidder faldmodstanden til 12 volt (ud fra de 35 volt)
der reguleres med en zenerdiode. Der var problemer med at modstanden
brændte over, indtil vi begyndte med 2W modstande. Så kogte lytten i
stedet. Den kunne kortslutte, så man ødelagde diodebro og sprang en 2A
på primærsiden af transformatoren.
Det er for øvrigt i samme printer at -12 volt laves ud fra en af
velkselspændingerne til 35 volten, der clampes med dioder og overføres
vha elektrolytter.
For sat.. noget skrammel

Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
     Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it

De fleste af de gange jeg har skiftet dem var det fordi de var vendt
forkert(!). Sidst var det på mit tudsegamle udviklingsbræt til Hitachi H8
uC'er på jobbet. Der sad 4 stk. i serielport spændingskonverteren (MAX232
stil), og to af dem vendte forkert, og det gjorde silketrykket også.
Alligevel holdte de i ca. 10 år. Brættet har dog ikke være brugt så meget
samlet, men i perioder ganske intensivt.

Men ja, det er noget pis når de kortslutter, kan sq starte en hel lille
brand i apparatet!

--
Ulrik Smed
Århus, Denmark



Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it

Wee.. der er min lærers hjemmeside :)

Kasper



Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it

Keramisk kondensator, og i dette tilfælde vil det nok være en 25 eller 50 Volt
type du har nemmest ved at finde.

--
  Med venlig hilsen,    Ove Kjeldgaard,    nospam AT privat DOT dk
  Natur og Friluftsliv: <http://hiker.dk

Re: Hvilken kondensator

Quoted text here. Click to load it
Brug dog de små MKT afkoblingskondensatorer eller keramiske (upolariserede).
Personligt anvender jeg altid kunststof/polyester el.lign som dielektrikum
med gode resultater, men tænker man meget over ESR faktoren er keramiske nok
lidt overlegne for visse fabrikaters vedkommende.

Man anvender ikke polariserede typer til afkobling af digitale signaler
(el.lyt eller tantal er derved udelukket)



Re: Hvilken kondensator


Quoted text here. Click to load it

Til afkobling af digital kredse bruger man keramik, af to årsager: De har en
lav ESR og lav ESL. De keramiske kondensatorer anbringes meget tæt på
kredsenes forsyningsben og til et stelplan. Disse kondensatorer sikrer at
der dynamisk kan leveres meget store strømme i forbindelse med hurtige skift
i kredsene. Man ser ikke plastfolie kondensatorer som afkoblinger i
industrielt fremstillet udstyr.

Som supplement bruger man OGSÅ elektrolytter eller tantaler til "bulk
decoupling"

Jeg kan varmt anbefale bogen "Right the first time" (Lee Ritchey), hvor der
faktisk regnes en hel del på den slags.

Hvis det er til 74HCxxx kredse og CD4000 kredse er det ikke kritisk, da de
er skikkeligt langsomme.

Bo //



Site Timeline