Hvad kan thyristor klare?

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Hej    har fået fat en kraftig thyristor, som jeg vil bruge istedet
for et kraftigt relæ.
Men hvad kan den reelt klare vedvarende med DC strøm på 24 og 48 V?

Der står Semikron  semipack 3   SKKT 213/14E    9708    på den.

http://www.semikron.com/internet/ds.jsp?file82%0.html


Jeg har bruger en kraftig DC seriemotor og har været oppe på ca 228 A
i ca 5 sek  og så efter ca 10 sek dalede til 50-100 A  vedvarende op
til ½-1 time.
Vil den kunne klare det, og vil den blive varm?

Et mekanisk relæ kommer et gnist når man afbryder, er det der står at
thyristor kan klare 8500 A?

MVH

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?
Quoted text here. Click to load it

370A kontinuerligt
(ITRMS = 370 A (maximum value for continuous operation))
 
Quoted text here. Click to load it

Ja og ja

Kig på aller første diagram kurven der hedder "cont" fortæller, hvor
meget varme der afsættes i den ved en given strøm. 100A kontinuerligt
giver 105W (ca) per thyristor, eller godt og vel 200W der afsættes i
varme.

Den varme skal du have ledt bort, ellers brænder lortet af :-)


Klaus
--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html

Re: Hvad kan thyristor klare?


Quoted text here. Click to load it

Hej Klaus
Tak for svaret.   Så kan de jo sagtens bruges til mit formål.  Men
virkningsgraden svinder jo lidt når de bliver rimelig varme.  Det er
så derfor de 3 thyristorer sidder på en tyk aluplade  300*100*25 mm,
finder nok også lige en lille blæser til spidsbelastningen.
Når de 370 A er for vedvarende brug, er det så DC?
Og de 213 A  vedvarende AC?


Så på dit link,  ja du har en god hobby og fundet den rigtige kone;-)

Når tog er interessen, ved du så hvordan el tog i fx Østrig der kører
på DC, vistnok 900 V DC, hvordan de regulerer strømmen/effekten?

MVH

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?
Quoted text here. Click to load it

Jeps


Okay, overvej temepraturmålinger...

Quoted text here. Click to load it

Det er jeg lidt i tvivl om.

 
Quoted text here. Click to load it

Jeps
 
Quoted text here. Click to load it

De fleste tog i østrig kører 15kV 16,33Hz.

Der transformaterer man i dag som regel ned og bruger en
frekvensomformer.

Som i vindmøller (don't get me started)


Klaus
--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html

Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it

Ok   det er så de nyere tog, med 15 kV.
 Disse 900 V DC  er så noget ældre, og nok før den tid med
frekvensomformer.  DC togene var vist bedre til at trække gods op ad i
bjergene.  Og de må jo have kunnet regulerer strømmen.
Måske har de samme princip i Polen, hvor de bruger 3 KV DC.

Har hørt det skulle være i princip som en transistor, bare på en anden
måde, men ved ikke hvordan?

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?
Quoted text here. Click to load it

Siden 1905 eller lignende.....

Quoted text here. Click to load it

3KVDC er meget udbredt i Europa (BeNeLux, Franakrig, Polen Ungarn osv)
DC bruges også på s-togne herhjemme.
 
Quoted text here. Click to load it

DC er så gammelt at der var transisoren ikke opfundet. Man bygger
motorer med feltviklinger, og rotorviklinger. Starter med motorene i
serie og viklinger i serie med hinanden, dernæst kobler man over på
parallel, afhængigt af hvor meget effekt man skal have. Samms sytem
findes i ældre dieselelektriske lokomotiver (som eksempelvis MY i
Danmark)

Må jeg anbefale et kompendie på tysk:
http://www.mel.tugraz.at/lehre/zusatzinformationen/310214/310214.html



Klaus
--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html

Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it
 
Tak for link.  der er et godt kort over Europa i kapitel 3, hvor der
de forskellige tog spændinger.  Godt man ikke har et lille privat el
tog (som personbil)  og skuller rejse rundt i Europa på ferie, med
alle de skift.




Quoted text here. Click to load it

Min  DC motor er også en seriemotor med viklinger, og trækker også
jævnt som et S tog i min el bil.
Kan se at i togene bruger de ofte formodstande, det må give temmelig
varme.  Mere end min thyristor.

Ved du hvordan selve kontakterne er i eltog, dem som kobler hovedstrøm
og formodstandene ind.  Er det bare kraftig forstørret bilrelæ?

MVH

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?
Quoted text here. Click to load it

Har du overvejet hvordan du vil slukke den når du har fået den tændt (er det
DC du vil bruge den til)  ?
mvh Niels



Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it

Hej  Niels  
Den er rigtig nok nem at tænde med triggeren.
Og ja det er kun til DC.    Ved endnu ikke den helt rigtige måde at
slukke den på. Har nok været brugt i svejseværk, og det ser ud til den
vist kan åbne begge veje til et midtpunkt, som om den kan ensrette
vekselstrøm eller noget i den stil.

Den kan dog slukkes hvis man lige kortslutter polerne på hovedstrøm så
går thyristor i nul igen.  Og det er den rigtige metode ved jeg ikke,
har du et bedre forslag?

Ellers afbryde hovedstrømmen før thyristor.
Men det bedste var hvis man kan trigge den til at tænde og slukke.

MVH

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?
Quoted text here. Click to load it

Med 200+ A til rådighed, bliver det noget af en kortslutning

Quoted text here. Click to load it

Er det fra batterier eller en transformer du trækker DC spændingen ?

Hvis det er fra transformer skal du "bare" undelade
udglatningkondensatorene, så har du pulser og tæt på 0 volt.


Klaus
--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html

Re: Hvad kan thyristor klare?


Quoted text here. Click to load it

Jeg mener polerne på Thyristoren, at kortslutte hovedstrømmen der, så
er det jo lidt spændingsfald.  Indtil nu kun testet med ca 8 A.

Spændingen kommer fra akkuer.

Meningen med at bruge disse Thyristor er at tilkoble stor strøm ca 200
A i et snuptag, og at de kan holde til strømmen, samt at der ikke
kommer et gnist når der afbrydes som på et relæ. Da gnisten på relæer
kan varme kontaktfladerne meget og tilsidst skabe dårlig forbindelse,
men det er måske bare hvis relæet ikke er stort nok?

Tilgengæld var I jo skrevet at disse thyritore bliver varme.
Så tænker lidt.

Overvejer om det er muligt bare at trigge thyristoren til at tænde og
tage den store startstrøm  og så efter fx 10 sek at koble et relæ over
thyristoren på hovedstrømmen, så reelt sætter thyristor ud af
funktion, og intet varmetab.
Og så afbryde via relæet, kan det lade sig gøre?

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it

Hvis du lægger en relækontakt parallelt over thyristoren for at slukke
den, vil du bare flytte strømmen over i relækontakten og slukke den her.
Hvad skal du så med thyristoren, andet end at varme den op. Find en
relækontakt, der kan slutte/bryde den strøm du har brug for. Så slipper
du for en thyristor, der ikke kan slukkes, samt køling af nogle få
hundrede watt varme.

Bo //

Re: Hvad kan thyristor klare?
Hejsa,


Quoted text here. Click to load it

Med baggrund i de oplysninger du har givet, er det stadig kun vildt gætteri
på hvad du har gang i.
Jeg kan dog kommentere lidt på noget af det:

* En DC-motor der ikke er energisat, kan betragtes som en (næsten) ren
induktiv belastning. Det betyder at ved spændingssætning vil strømmen vil
vokse op fra tæt på nul ampere til fuldlasstrøm - altså ideelt set ingen
gnister i startforløbet (forudsat preltiden..., ...., ...)

* Overspændingsbeskyttelse på relækontakter ved udkobling af induktive
laster udføres typisk ved anvendelse af kondensatorer, varistorer,
transcil/tranzorb el. lignende.

* Kontaktorer/relæer skal, for at sikre lang elektrisk levetid, bryde en vis
strøm med kontaktsættet. Lysbuen der opstår 'brænder' fremmedlegemer og
oxideringer på kontaktfladerne væk.

* Det vilde gætværk: det er selvstarteren fra en bil du vil drive til et
eller andet formål... Kan denne DC-motor (uanset type) tåle vedvarende drift
(12/24V, 100A = 1,2kW/2,4kW)

* Hvis du anvender thyristorer, har du så overvejet fejlscenariet, hvis
thyristoren kortslutter??

Lad os høre lidt mere om projektet, så det hele ikke bliver til rent
gætværk....


/Claus



Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it
Hej  Bo og Claus.

Har lært fra tidligere indlæg at man kun skal spørge om det mest
relevante. Men sådan er det jo forskelligt, så her er flere
oplysninger.

Motoren sidder i en Ellert. Det er en seriemotor fra en el truck og
styringen, men styringen kunne ikke give nok power/hastighed på
Ellerten.  Derfor kobler jeg akkuer direkte til motor, via et kraftigt
relæ angivet til 160 A.  Og har også en hovedafbryder hvis relæ
og/eller thyristor ikke holder.

Og fra tidligere erfaring med mindre relæer, skal  med sikkerhed kunne
klare strømmen.  Da jeg har brændt et relæ fast, det var ellers
angivet til 70 A  og jeg trak kun ca 35-40 A  og så brændte
kontakterne i relæ fast.
Og her kommer der også en gnist, og har kun fået reduceret den til det
halve med 3 stk varistorer.

Og bemærk  strømmen kobles direkte til motor, ikke noget med gradvis
effektforøgelse.

Derfor havde en af mine venner disse thyristore, og de kan klare
strømmen. Men ærgeligt at de bliver varme, og svært at slukke dem.

Har set på kontakterne i en bilstarter og de virker ikke som sådan
imponerende til at trække ca 100 A vedvarende på en flade på ca 10*4
mm.  Og spolen kan ikke holde, til at være trukket vedvarende.

Det nemmeste var at bruge 2 kraftige relæer som kan holde.  Men har
kun det ene, og så disse thyristore,  og lidt mindre relæer.

Kommer der størst belastning på et relæ, ved tilkobling  eller
frakobling?

MVH

Torben

Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it
gætteri
Quoted text here. Click to load it
vis
drift

En kamerat av meg hadde det samme problem med elektriske biler til sine
børn. Motorene som var 24 Volt, trakk ca 100A i start, og brant i stykker
alle releer han kunne finne. Nå er det vel slik at en elektromotor som skal
starte fra null til full last, faktisk trekker mest strøm i starten, selv om
den induktive last sier det motsatte. Dette kommer jo av at induktiviteten
ser en kortslutning i startøyeblikket, før motoren begynner å bevege seg.
OK. Vi løste hele hans problem med flere paralell koblede MOS Fet. En
tyristor er ikke velegnet til dette, da den typisk vil ha minst 1,4 volt
over seg. For det andre må strømmen brytes for at den skal slå seg av.
Resultatet var meget vellykket, og det kostet ikke mye. Han kjøpte dobbelt
antall av hva han trengte, og sorterte dem. Det er ikke spesielt vanskelig.
Noen motstander på gaten, alle i paralell og en Zener for å begrense en
eventuell overspenning. Dette har gutta hans kjørt med i flere år. Jeg
husker ikke alle detaljer, men mener de var overflatemontert, og at han la 6
kv ledning som forbindelse. ellers brukte han vel faktisk Veroboard som
mekanisk støtte.

Med hilsen
Arne Offenberg



Re: Hvad kan thyristor klare?
Quoted text here. Click to load it

Er du ved at tune en Ellert?

NS

Re: Hvad kan thyristor klare?

Quoted text here. Click to load it

Har du overvejet at bruge mosfetter ?
Jeg lejer lidt med modelbåde. mit seneste projekt er en sød 1.1m lang
katamaren der bliver udstyret med 2 3 fasede ac motore som hver især trækker
90A vedvarende ved 35V. når man har mosfetter der klarer den belastning må
der også findes nogle der klarer din belastning. siden det er mosfetter kan
du køre pwm på motoren og få en regulering. og en blød opstart. er der noget
der er dræbende for en dc motor er det fuld skrald fra stilstand. det bedste
til opstart er at man starter med måske 20% af spændingen og så pwm til
finregulering. dette er bare oftest umuligt.

Jacob



Re: Hvad kan thyristor klare?
Hejsa,


Quoted text here. Click to load it

Udkoblingen, helt klart.

Har du nogen sinde prøvet at svejse med en elektrodesvejser??

Hvis du har ved du også godt hvad der skal til for at slukke lysbuen, og det
er egentlig også det dine relæer som et absolut minimum skal kunne holde
til.

Jeg tilslutter mig forslagene fra andre omkring anvendelse af MOS-FETs i en
eller anden form for H-bros konfiguration (hvis du vil regenerere
bremseefekten) - det kan medføre strømløs ind- og udkobling af relæer.

Med tanke på person og køresikkerhed, syningshallen, .... er det efter min
mening et helt forkert spor at gå ud af mht. til anvendelse af thyristorer

Et kontaktsæt på 10x4mm har en (ideel) anlægsflade på 40mm^2... 2,5A/mm^2
synes nu at være en ganske lille størrelse, eller...??

Mht. relæerne, så husker du at anvende relæer, der er egnet til at bryde
DC-strømme med, ikke?? Det er bestemt ikke sikkert det er hyldevarer i
nærmeste Bauhaus..;->


/Claus



Re: Hvad kan thyristor klare?
Hej  Her er lidt opsamling.

Arne  
tak for forslag med Mosfet, det skal jeg overveje. Har dog ikke lige
erfaring med dem.
Lad os sige jeg har fundet en MOSFET på 53 A og 100 V    og jeg har så
trukket 228 A  så skal jeg bare have 5 af dem   og kan gange antal med
2  så 10 stk parallet, så er det overdemintioneret. Og så lidt andet
som du skriver, og skal de så bare tændes og slukket med en lille
kontakt. Således at det faktisk bliver et elektronisk relæ?

Ja en motor bruger ofte 5-7 gange så meget strøm lige i
startøjeblikket end hvad den er angivet til. ihvertfald magnetmotorer,
men det er kun kortvarigt strøm spids.
Min DC motor er en seriemotor uden magnetter.  strøm løber både i felt
og anker viklinger.

Jeg bruger 50 kv kabel til min motor


NS
Jeg er ved at sætte en forbedret motor i Ellerten, da jeg bor et sted
med mange bakker, så denne motor giver bedre trækkraft. Og den
oprindelige motor var med magnetter og lige lille nok.  De nyere
Ellert kører med større motorer i,  og min motor er en mellemting  på
ca 2 KW.


Jacob
interessant modelbåd du har, det er meget at du har ca 8 HK i en
elbåd. Hvor store er akkuerne så, hvor lang tid kan du sejle?  Jeg har
også modelbåde, startede med elbåde, med da akkuer ikke holdt strøm
længe nok, har jeg nu brændstof modelbåde.

Jeg starter jo med 24 V på motor   og skal op på 48 V,  så 24 V er ½
power at koble til, det kan motor godt holde til.  36 v går også lige,
men ikke vedvarende løsning.

Kan der sættes et pot.meter på så jeg kan styre trinløs  0-48 V  på de
MOSFET ?



Claus
Ja har prøvet elektrodesvejser.  Derfor var jeg glad for at have
fundet de kraftige Thyristore som kan holde til stor strøm. Men
skuffer mig at der bliver afsat så meget varme i dem.  Samt måden at
slukke dem på. For i disse datablad står jo at de kan bruges til
jævnstrøm motore, så de må da kunne slukkes på fornuftig måde.
Dem jeg har  er ligesom dobbelt, kan de mon trigges tændes på det
modsatte kontaktsæt, så det hovedpolsæt jeg bruger at det bliver
slukket?

Min Ellert er synet.  Men den oprindelige styring kunne kun bruges på
fladt terræn, ikke på bakker.
Sikkerhed skal selvfølgelig være i top, det er jo derfor jeg spørger
med dette indlæg......
Og som ekstra sikkerhed har jeg monteret en hovedafbryder, så kan
tilhver tid afbryde hovedstrømmen.

Det kraftige relæ jeg har sad på en hydraulikpumpe som blev trukket af
en 4 kW DC seriemotor, og det var også kun et enten/eller tilkobling
af hovedstrøm, så det kan holde.  Så hvis jeg kan finde endnu af sådan
et vil det være løst.  Tilsammenligning siger en alm bil relæ  bare et
bitte lille klik når det bliver slået til. Mit relæ siger kraftigt
klunk når det bliver aktiveret. Så det har jeg tillid til.
Men tænker.....

Og kører nu med de 36 V.

Torben

mosfet styring

Quoted text here. Click to load it


Clive Sinclair (England) prøvde i sin tid å lansere en liten elektrisk bil,
det ble det ikke noe av, men både motorene og styringskretsene var
tilgjengelig på surplus-markedet i lang tid, helt opp til nylig? Jeg husker
ikke data for disse motorene, med det er kanskje noe i nærheten av det du
driver med.
Kunne det være mulig å spore opp diagrammet til denne styringen, er du
kanskje et stykke på vei?



Site Timeline