Forslag til printer til "Print på den lette måde"

Hej.

Jeg bruger Eagle CAD til mine print, og indtil nu har en Laserjet 3030 (1200x600 DPI) printer været fint til mit behov, men nu er jeg løbet ind i problemer.

Jeg har brug for et hav af I/O så jeg har købt nogle 80 pins PIC kredse hjem. De er i 80 pins TQFP hus med 0.5mm pin spacing.

Problemet er, at printeren "smører" det lidt sammen, uanset hvad papir jeg printer på, så det er printerens opløsning der halter.

Så er spørgsmålet hvad jeg skal købe - 1200x1200 ægte DPI er selvfølgelig et _must_.

Farvelaser er lige meget, alt det transfer roller osv. beder bare om papirstop, og jeg kunne forestille mig at farvemaskinerne ikke er lige så præcise (dog uden at have noget at have det i)

Jeg har kigget lidt rundt på nettet, det er meget forskelligt hvad der anbefales, dog har jeg læst op til flere steder at Brother bør undgåes, da toneren er svær at smelte i laminatoren/strygejernet, alligevel er der altså en person her der har godt held:

formatting link

Så jeg må indrømme, at jeg er lidt usikker på, hvad der er det rigtige køb.

Prisen er selvfølgelig også vigtig, da mit printbehov derudover ligger på et meget lille stil. Jeg havde tænkt mig maks 1500 kr.

Har du et forslag, så giv lyd.

// Per.

Reply to
Per Jensen
Loading thread data ...

For ca 1500kr kan du bestille 5stk 10x16 print hjem fra olimex... så hvis det er sjældent du skal lave finepitch var det måske en mulighed og så bruge din gamle printer til resten?

Kasper

Reply to
Kasper

1: det er prototype 2: 1500 for en "test" er lidt dyrt i længden...

Det er trods alt amatør elektronik - på arbejdet sender jeg det bare til Olimex, men prototypen laver jeg selv, da det er både er for dyrt og tager for lang tid at få dem lavet ude.

// Per.

Reply to
Per Jensen

Det var bare et forslag :), for 1500kr skrev jeg du har 5x tests..., jeg mener det er ca 300kr pr bestilling med porto...

Kasper

Reply to
Kasper

KLIP

Jeg kan ikke se at det skulle være printeren der skulle være problemet her, men snarere måden du gør det på. Hvorfor ikke lave det på alm. gammeldags vis med belysning af fotoprint? der får du absolut ingen problemer med baner eller clerence i 0,5mm størrelsen.

Peter

Reply to
PA

Tænker det er afstanden fra center pin til center pin, så skal du have bredden af 1 pin + lidt til loddeøen

Kasper

Reply to
Kasper

PA skrev:

Jeg kan da godt hive lyskassen frem hvis det kan glæde dig, jeg har alle remedierne, MEN det som PRINTEREN putter på min folie er ikke OK! - PAD'erne er fine og flotte men de flyder en lille bitte smule sammen imellem PAD'erne på min kreds. Jeg kan evt. tage et billede af det efter arbejde idag.

// Per.

Reply to
Per Jensen

Kasper skrev:

Præcis. Det er 0,5 mm imellem center til center, og PAD'erne fylder jo også lidt - det er mellemrummet imellem mine PAD'er den er gal med.

// Per.

Reply to
Per Jensen

Jeg bruger en HP LaserJet P1005 og skriver ud på Kalke papir med tonersiden mod printet og siden hen i lyskasse og herefter fremkaldes og i ætsebad med finætsekrystal. På det kan jeg godt opnå at lave print med

8 mil (0.2mm) clearance, som du vil have på 0,5mm pitch komponenter. Men der er ikke 100% success rate. Hvis ikke væskeflowet i dit ætsebad er optimalt kan du risikere at skulle have printet meget længe i ætsebadet for at få kobberet mellem padsne væk. Det betyder at der er stor risiko for at nogle af dine meget tynde baner (8-10 mil) også vil forsvinde pga. underætsningen tager dem. Jeg ville kun kaste mig ud i at lave så fine prototyper hvis ikke der er tid til at vente de 2 uger på at få et professionelt print lavet. Det kan hurtigt blive dyrere at lave et prototypeprint selv, hvis du skal slås med underætsning og afbrudte baner. I øvrigt kan der være fordele i at gå i 4 lags i stedet når du er nede i den pitchstørrelse - i hvert fald hvis der er mange ben - og det er ikke sådan lige at hjemmesnedkerere.

- Lars

Reply to
Lars Kristensen

Ah, ok. Så er det din folie den er gal med. Det er altafgørende hvilken folie du bruger. Hvis ellers din printer er i orden så bør du kigge efter noget tegnefolie og prøve med. Det bruger jeg og det fungerer fremragende. Dernæst har printeren rigtig meget at sige også, men hvis det ikke er en gammel 300dpi printer så burde det være i orden. Dernæst skal du sørge for at fremkalde med siden der er printet på ned på kobbersiden. Ellers belyser du skævt og får flossede baner når du er nede i den størrelse. Dernæst har fremkalden naturligvis også meget at sige. Jeg bruger NaOH og har den bedste erfaring med at lade printet ligge lige så stille i vandet (blot i en skål) fx. 20 sekunder og så vippe baljen frem og tilbage nogle gange, og så lade det stå stille lidt. Det er en lidt blidere fremkaldning end at have noget der bobler eller skvulper frem og tilbage hele tiden og det kan have stor betydning.

Men ale i alt er det meget enkelt.

Peter

Reply to
PA

Update på sagen.

Jeg har nu gennemført tests på mit arbejde på de printere jeg nu havde til rådighed.

De er bl.a.:

Epson AL-C4100 Epson CX11-NF Xerox Workcentre 7328 HP Laserjet 2600n

Resultatet af testen kan ses her:

formatting link

Da jeg ikke gad at installere alle printerne på min bærbare med eagle, foregik nogle af udskrivningerne fra en PDF-fil genereret i Eagle, den er ihvertfald fin til at vise resultatet med, og en umiddelbar sammenligning imellem en PDF og en udskrift fra Eagle, der er der måske

2 % bedre afgrænsning af øer direkte fra Eagle.

Udskrift fra Mac OS X er helt i skoven, så det har jeg helt opgivet. Der er noget helt galt i Eagle's printerdriver på Mac OS X. Så her tales kun om udskrift fra MS Windows XP/Windows 7.

Jeg har nu indkøbt mig en sød lille Samsung ML-2580N, en hidsig lille

1200 DPI printer, og den sidder LIGE i skabet, ligesom på den store Xerox på de viste billeder - og heldigvis er Toneren nem at smelte i laminatoren så det virker til UG.

Papirmediet har i denne sammenhæng altså ringe indflydelse, hvis printeren ikke kan smide toneren præcist nok ned til at lave de 0.2 mils spacing.

Billedet af kobberprintet er en toner-transfer fra Samsung printeren, og det er perfekt resultat. Det der overføres på printet er hverken værre eller bedre end det printeren smider på mit papir, så jeg kan ved gud grød ikke se, hvordan at fotoprint skulle kunne gøre det pænere. Jeg har alle remedier, men det er bare så bøvlet.

// Per.

Reply to
Per Jensen

Hej Per

Jeg bruger en farveprinter/farvekopimaskine til at printe på Laserstar ark. Den er mere målfast, og printer sortere sort og hvidere hvid end vores sort/hvid printer/kopimaskine. Begge Minolta, vistnok model 260 og 720 (ikke sikker). Selvom de to maskiner er købt samtidig virker det som om at der er stor forskel på algoritmerne til densitet/kontrast.

Men det når stadig ikke copyproof til sokkeholderne. (Agfa reprofilm der desværre ikke produceres mere.)

Jeg bruger fotoprint metoden, men ville da lige gøre opmærksom på at du ikke skal afskrive en farveprinter uden at teste den først.

Angående dine billeder: Jeg ville gerne se et billede af det _ætsede_ print. Det er jo slutresultatet der tæller.

/Bo.

Reply to
Bo Braendstrup

Will do, jeg skal bare lige have strikket det sammen ;-)

Eksperimenterer med noget direct drive af et LCD-display uden backplane, derfor alle de I/O ben...

// Per.

Reply to
Per Jensen

Hej

Ja, det ser rigtig fornuftigt ud det du fik lavet syntes jeg - jeg er imponeret, men vil også meget gerne se det endelige resultat hvis du har mulighed for at scanne det.

Hvilket papir har du brugt sammen med din ML-2580N printer?

Peter

Reply to
PA

Jeg bruger IKEA kataloget :-)

Printer først på et almindeligt stykke papir, så klistrer jeg en side fra kataloget oven på med noget dobbeltklæbende tape i toppen og så igennem printeren igen.

Jeg er igang med at bygge et Word Clock, og ville faktisk lige smide det igennem processen først, men det viser sig nu, at min laminator ikke er glad for at varme store print op, så jeg må lige låne kærestens strygejern :-)

// Per.

Reply to
Per Jensen

Vil det sige at du overføre printet fra det alm. papir til IKEA papiret?? og så over til printpladen bagefter?

Peter

Reply to
PA

Nej. Jeg lægger blot IKEA papiret ovenpå det almindelige papir og kører igennem printeren igen.

Det har dog vist sig at drille med hele sider fra kataloget - printerne krøller nemt papiret, og så ryger det i vasken, så jeg sprængte banken og købte det Verbatim papir der anbefales her

formatting link

Jeg købte det i Harald skrald for 129,-

Det virker fuldt ud lige så godt, og man undgår at noget krøller, da der ikke fødes to stykker papir i printeren ad gangen.

// Per.

Reply to
Per Jensen
[klip]

Hvorfor så printe på det almindelige papir først?

Tomas

Reply to
Tomas Pedersen

Tomas Pedersen skriver:

Vel for at se, hvor IKEA kataloget skal klistres fast?

Klaus

--
  Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
     Min egen hjemmeside nu med nyt domæne http://www.moppe.dk
 Click to see the full signature
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Bingo.

// Per.

Reply to
Per Jensen

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.