Maale om bil lader

"Erling Nansen" skrev :

Det kan være korrekt - og den kan være ukorrekt

En måling af en given spænding på et givent tidspunkt, kan kun bruges som ledetråd, intet andet

problemerne kan (og er) være flerfold - man skal være istand til at isolere dem fra hinanden, i den optimale rækkefølge

Nogle lader faktisk slet ikke i tomgang - men igen må jeg holde fast i den fokusering på 14 volt - den dur ikke !

du ser ofte biler, hvor ladningen først starter når man giver speederen et dap - man skal lige over generatorens cut_in speed

visse fabrinkanter er blevet meget glade for at hæve spændingen, det ses på vejene - de enøjede ;)

--
Jan_stevns

skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@dtext.news.tele.dk...

De 14 volt dur stadig !!!!! Det er generatoren født til og endda komma fire ca. Det kræver batteriet for at holde en nogenlunde livstid. Og det der med, at nogle skal speedes op for at komme i gang, passer i tråd med min forklaring om forskellighed i de kuglepenne, der har tegnet anlæggene. Forskellige generatorer, - forskellige systemer, - forskellige remskivestørrelser. Min generator kører vel omkring fire gange krumtappen. Men, når du genlæser, hvad jeg har postuleret, vil du også se, at jeg nok har forstået indlægget med, at det hele gælder under normal drift, og ikke i tomgang, idet det burde være langt den mindste del af tiden, man opholder sig der. Problemet må nødvendigvis være under nogenlunde normal kørsel, og der skal generatoren virke optimal. (med 14,4), Ups, der var den igen. Hæver man spændingen ret meget, lever lampefabrikanterne ret godt, men det giver da et godt lys, som jeg laver ved at sætte et ekstra relæ i, med en separat kraftig ledning direkte. det virker.

Erling

Igen er det emner, der forklares på hjemmesiderne for de forskellige akkumulatorfabriker.-:)

--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)

"Erling Nansen" skrev :

tsk tsk ...

Det er noget pludder ;)

Du påstår åbenbart hårdnakket, at hvis du kan måle 14.4 volt, så er dit ladekredsløb iorden - jamen - for min skyld, må du hjertens gerne have den indstilling til tingene - et langt liv med biler, har givet mig en noget anden erfaring, men pyt nu med det.

Det er vel også iorden - man snakker i generatorverdnen om generatorens omdrejningstal - hvordan fabrikkerne så opnår det - er jo ligemeget.

resten af dit indlæg, kan jeg ikke rigtigt forholde mig til.

--
Jan_stevns

skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@dtext.news.tele.dk...

Ok, - dit lange liv med biler. Mit lange liv med batterier og ladere !!!

Erling

Hvor jeg må tilstå, at jeg var inde og kigge grundig på den foreslåede, uden at finde spor i den retning. Mest om, hvad køretøj, der skulle have hvad for et batteri, og hvad afgiften var derpå.

Erling

"Erling Nansen" skrev :

Du havde disse 2 i overskud ( !! )

At du har erfaringer med batterier og ladere må jeg da respektere, på samme måde som du må acceptere at jeg fortæller dig, at jeg har en god ide om hvordan virkeligheden i et motorrum ser ud.

ellers bliver det en pisse_langt konkurrence, som ingen har nytte af

--
Jan_stevns

skrev i en meddelelse

Det er da muligt , men tror i taler lidt forbi hinanden

Spørgsmålet må jo være , hvad er den bedste (og nemmeste ) indikation på om en lader virker som den skal, og det er vel stadig et voltmeter.

--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen

"Michael Meidahl Jensen" skrev i en meddelelse news:46f5629e$0$15899$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

Det vil jeg mene. Det har ikke meget værdi at måle, om man lader 10 amp. når man ikke er klar over, om man bruger 35 amp. Så skal man have to målere på. Voltmeteret fortæller batteritilstanden. Hvis forbruget er stort i forhold til ladestrømmen, er spændingen lav. Jeg havde lavet mig et lup-meter engang.

0 til 5 volt, - en 10 volt zener foran, og så et ettal foran alle tallene på skalaen. Hvad skal man bruge det stykke under 10 volt til? Blot for en ide. Det giver en god aflæsning.

Erling

"Michael Meidahl Jensen" skrev :

Måske du har ret.

Nummer 1 er nok et amperemeter - det kan hurtigt fortælle dig om der flyder strøm på, eller fra akkumulatoren.

(og ja - jeg så godt det andet svar)

--
Jan_stevns

"Erling Nansen" skrev :

Jep - Man kan nu klare sig med 1 instrument - et amperemeter

Det vil nok også afsløre om akku'en er skvattet sammen

mjoehhh.....

Sådan er mange instrumenter indrettet - det der sidder i min Pontiac - anno 76' virker næsten som du beskriver.

--
Jan_stevns

Nu er det jo ikke den eneste hjemmeside fra akkumulatorfabriker.

Men:

Ladespændingen er op til 14,4 V. for at de enkelte celler når op til gasspændingen. Når ladningen ophører fordi ladekredsløbet slår fra, vil du typisk måle >13,8 V. ubelastet svarende til en syrevægt på ca. 1,2. En syrevægt på 1,26 er nok det højest opnåelige og fortrinsvis ved nyere akkumulatorer.

Afhængig af belastning vil spændingen synke til 12 - 12,5 V. Falder spændingen til 10 V. eller derunder, trænger akkumulatoren til opladning. Vær opmærksom på, om det bobler i alle celler. Hvis bare én celle ikke bobler og syrevægten slet ikke løftes, er det kun vand, og cellen er faldet sammen - køb en ny akkumulator.

Ladekredsløb i biler.

Desværre er det ofte sådan, at hvis akkumulatoren er faldet til under den halve kapasitet, vil laderen tro, at akkumulatoren er fuldt opladet og slår derfor fra ved ca. 1800 omdr./m. Eneste middel er at oplade akkumulatoren med udvendig ladeapparat til over halv kapasitet, så kan laderegulatoren håndtere den igen.

I de fleste tilfælde opdager man det ikke lige i første omgang, da en akkumulator ved 20° C. og den halve kapasitet sagtens kan starte en motor, da den om sommeren er så meget desto lettere at starte.

Vær også opmærksom på, at en akkumulators kapacitet falder til det halve ved

0° C. Ved opladning af afladet akkumulator (20° C.) skal man regne med en tidsfaktor på 1,4. D.v.s. at en akkumulator på f.eks. 60 A/h. (1 A. i 60 timer eller 60 A. i 1 time) først vil være fuldt opladet efter en ladetid på ca. 8½ time

Der kan nok hentes yderligere oplysninger f.eks. her:

Der kan også hentes oplysning om ladere til forskellige formål, hvor der også kan være noget af interesse i forbindelse med akkumulatorer til forskellige formål her:

--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)

Det ligner min opfattelse af tilstandene. Så vil jeg vende tilbage til det oprindelige. Man foreslog at måle i strømledningen fra generatoren evt. med en ferritring, og, - hvad vil man her måle, - DC ? - ikke umiddelbart, vel. Man vil højst måle det rippel, der er, og, hvis man så forestiller sig, at kullene er slidte så meget, at de berører ringene 50% af tiden (extremt) har vi max rippel, og tror dermed, at vi lader med en mægtig strøm. Kun lidt fantasi, men jeg synes langtfra, det er en god løsning. Så er en regulær måleshunt langt at foretrække, og endog monteret så man ikke ser ladestrømmen, men om den flyder til eller fra batteriet, og dermed også, om arbejderen derude nu også kan følge med. Er den sammen med før omtalte voltmeter, er man helt med på toppen.

Erling

Med en hall-sensor i stedet for en sekundærvikling, kunne man gøre det med godt resultat. Sådan virker mange tang-ampere-prober til scoper.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

Du er ude i nogen teoretiske betragtninger - eller rettere utopiske.:-)

--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)

Mener stadig, at det er helt ude af proportioner i relation til opgavens art.

--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)

Nej hvorfor det? Det er bedst og billigst og mest driftsikkert. Men det er sådan, at i dag kan man ikke foretage sig noget, uden man skal have elektronikken med i billedet.

Erling

Jeg læste lige forkert, sorry. Selvfølgelig er en shunt det rigtige. Skægt nok, så måles strøm med et voltmeter og spænding med et amperemeter.

De shunte, der i sin tid blev lavet hos HM, var store kobbervinkler med en masse manganinstave, der så blev filet det sidste for tilpasning til strøm og instrumemt. Den gang var det lagt ud ti en standard med et spændingsfald på 60 mV for fuldt skalaudslag, og da det var DC, var det et lineært instrument. Selvklart var det shunte beregnet >til kA-klassen, og hvor instrumentet kunne monteres i en tavle væk fra shunten.

Nå, det var endnu en gang nostalgi.:-)

--
Med venlig hilsen
Karsten H. (7870)

Men det virkede.

Erling