Engangskameraer

Det forekommer mig at man er nødt til at frembringe en højspænding i et engangskamera til at få blitzlampen til at lyse ?

Nogen der ved nogen om spændingsstørelser på disse ? evt. hvor meget (lidt) strøm man kan trække fra dem ?

Forestiller mig en billig måde at lave stunguns på :) hehe

Reply to
Jan Pedersen
Loading thread data ...

"Jan Pedersen" skrev i en meddelelse news:435f51b3$0$8816$ snipped-for-privacy@dread14.news.tele.dk...

Uden at vide alt for meget om emnet, mener jeg at de blitz faktisk kan fungere ved ret lav spænding i forhold til de normale blitz på kameraer... der sidder som regel et lille AAA batteri i engangskameraet... Strømmæssigt tror jeg ikke på at der er noget som helst...

/Rasmus

Reply to
Rasmus M. Jensen

(lidt)

Der lades typisk til 290-330volt.

Kortslutningsstrømmen er ganske enorm. Prøv at lade en op, og sæt en finger tværs over plus og minus. Den laver lige to brandsår hvor strømmen løber, og det giver et seriøst ryk i armen, og en meget ubehagelig følelse i et par timer. Reaktionsmæssigt er det værre/lig med det stød lysnettet kan levere. Hvis du lige prøver det på dig selv først, så er dit stungun forsøg nok ikke så aktuelt bagefter(det håber jeg ihvertfald ikke!!)

Jeg er ret overbevist om at det er livsfarligt, så tænk dig nu lige om FØR.

Mvh Henrik

Reply to
Henrik Mortensen

"Henrik Mortensen" skrev

finger

og

Farlighedsmessigt vil jeg nu meget hellere have et 300V DC stød end et 230V veksel.

Mvh. Uffe Ravn

Reply to
Uffe Ravn

"Uffe Ravn" skrev i en meddelelse news:435fea0e$0$180$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk...

løber,

par

230V

?? nå ?? på teknisk skole blev vi ellers belært om at DC var farligst da det presser hjertet ud i en yderstilling med stor kraft ???? Men ok...ac får det til at stå og flimre med 50Hz nok heller ikke så morsomt .....vi må nok have nogle læger på banen her og forklare os hvad der er fakta....måske en ingeniør med medico baggrund ???

Reply to
Jan Pedersen

"Jan Pedersen" skrev

det

morsomt

Her råbes af lungernes fulde kraft: _BO_ (Bjerre)

Mvh. Ufe Ravn

Reply to
Uffe Ravn

DC over 60 volt er livsfarlig, så hellere et 230 Vac dask over nallerne. mvh Erik

Reply to
Erik Rasmussen

en

n l=F8ber,

et par

re.

t 230V

Str=F8mstyrken + varigheden m=E5 da ogs=E5 have noget at sige, et elhegn er jo typisk 10.000 V DC.

mvh

Christian

Reply to
Christian B. Andresen

Nu er dimsen i kameraet jo batteridrevet, så den kan vel ikke aflade til jorden gennem kroppen!? For at strømmen kan gå gennem hjertet skal du så holde f.eks. en hånd på hver pol...

Brian

Reply to
Brian Lund

Så vidt jeg husker er det ganske få mA der er fatale, om det så er ac eller dc er egentligt ligegyldigt. Kroppen virker som en stor kondensator med huden som isolator, og alle de indre organer som en glimrende leder. Det betyder bla. at hvis man sveder, skal der en meget mindre spænding til at trænge igennem isolatoren (huden). Det der så risikerer at ske, er at hjertet ved et moderat stød begynder at "flimre" (i stil med når man får krampe i armen), og denne tilstand er desværre stabil :-(. Hvis man derimod får et ordentlig zap (kilovolt) trækker hjertetet sig helt sammen, og der er en god chance for at det kommer igang igen. Det er bla. derfor du kan starte en hjertestops patient med stød.

230v er faktisk et lidt problemmatisk valg, da der ved denne spænding er ret stor chance for "flimer".

Jeg undskylder på forhånd for unøjagtigheder. Det er hvad jeg husker fra studiet...

/Kåre

Reply to
Kåre

Nej! Når et hjerte flimrer vibrerer det. Dvs. det slår meget hurtigt og meget svagt. Hvis hjertet flimrer længe nok dør man. Og derefter står hjertet stille.

Nej! Man kan _ikke_ starte et helt stoppet hjerte med stød, selvom det er det man ser i utallige amerikanske TV-serier. En "flatliner" er død! Man kan bringe et flimrende hjerte i gang med et stød, maskinen hedder en defibrillator.

Det har temmelig stor betydning, hvor meget energi der er i det elektriske stød, et elhegn angives ikke med spænding og strøm, men med hvor mange joule der er i hver puls/stød.

/Bo.

Reply to
Bo Braendstrup

Det var det jeg mente, men jeg kunne ikke lige finde en god måde at beskrive det på. tak for korrektionen

Det forstår jeg ikke...Hvad er så ideen med at lære folk hjertemassage? Det kan godt være at en typisk hjertesops-patient har flimmer, men det betegnes vel stadig hjertestop? Hvis der ikke er puls er der vel tale om et hjerte stop, og så kan man enten bruge hjertemassage eller defibrillator?

Generelt har folk svært ved at forholde sig til energi, joule kan jo også regnes om til watt-minutter...men det er svært at lave en fare grænse på XXX joule, det er lettere med en spænding, eller en strøm.

/Kåre

Reply to
Kåre

Jo, en person med hjertestop har næsten altid hjerteflimmer. Hjertemassage får sjældent hjertet igang igen, den har alene til formål at holde blod- cirkulationen igang. Og blodcirkulationen skal sørge for at hjernen får ilt.

/Bo.

Reply to
Bo Braendstrup

Joule og watt-minutter er energi. Spænding er ikke energi Strøm er heller ikke energi Men spænding x strøm er energi Man _kan_ altså ikke sammenligne æbler med pærer

Bortset fra det, så lyder det interessant at hjertemassage ikke får hjertet igang igen, men udelukkende tjener til formål at skaffe blod til hjernen...?

VH Klaus

Reply to
Klaus C Nielsen (DK)

Strengt taget er spænding x strøm vel effekt ;-) - som er energi per tid...

--
Med venlig hilsen / Kind regards
Jesper Larsen
               Dansk Forening for Rosport: www.roning.dk
                  Aarhus Studenter Roklub: www.asr.dk
Reply to
Jesper Larsen

Af hjertet tak...

Ja, jeg har jo "in the morning of the times" arbejdet med defibriatorer, der bruges til at genstarte et flimmer-hjerte.

En blitz består af et batteri, en DC/DC converter og en kondensator. Energi indholdet i kondensatoren er (C*V^2)/2. Kondensatoren ligger direkte over røret. For at starte strømmen i røret, ligger der en elektrode (ofte en pådampet metalstribe uden på røret). En lille kondensator udlades i et spole, og laver en HV puls, der ioniserer gassen i røret, og lysbuen starter. Spændingen over et rør, der lyser er ikke ret høj, 10-30V.

For almindelig oplysning ligger energien i en defi på 300 til 500Joule, og det er meget.

Ladningen i hovedkondensatoren er ikke ret stor i et eengangskamera. Derfor er der heller ikke ret meget rækkevidde i den lille blixt. Jeg har ikke undersøgt det, men vel omkring 100uF og 200-300V. Det svarer til 3-4Joule, eller nogenlunde det samme som et elefent hegn kan præstere (pr stød)

Skal det være andet en ubehageligt, skal man have fat på en måde, så strømmen passerer hjerteregionen (brug begge hænder). Har nogen "slået sig" på en kondensator? Jeg vil ikke gøre det, men farligt er det nok ikke for sunde og raske folk.

Hvis man absolut vil experimentere, så brug google med "flash disposable camera experiment", og hold mig udenfor, hvis nogen kommer til skade.

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

Hjerteflimmer er det, der i folkemunde hedder hjertestop, fordi hjerter ikke pumper blod rundt i den tilstand.

Hjertemassage kan mekanisk påvirke hjertet. Hvis denne påvirkning samtidigt får hjertet til at pumpe, kan meget reddes.

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

...og efter alle advarslerne er her den ultimative flash repair side:

formatting link

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

det er åbenbart så længe siden, at jeg ikke længere kan stave til defibrillator.

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

det gok man giver i brystkassen inden man starter hjertemasagen siger man at det har til opgave at standse eventuelt hjerteflimmer.

Bo hvad er spændingen på sådanne en defilbrator 500V ??

Jacob

Reply to
Jacob

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.