Skal have skiftet nogle dårlige lytter på et bundkort, de eksisterende er 3300 µF 6.3 v. Jeg har fundet nogen her, mon ikke de kan bruges?
Elektrolytter til bundkort
Hej Rado
Umiddelbart ja - 105C og lav ESR.
Du bør undersøge om de fysisk passer med benafstand og diameter.
Du skal trække den gamle kondensator af, uden loddekobleopvarmning, så tilledningsstumperne er tilbage.
Herefter lodder du benene af en ad gangen.
/Glenn
Det er da godt nok en metode, jeg ikke har hørt om før og følgelig aldrig har brugt. Hvad er der nu i vejen for at anvende endten sugelitze og/eller tinsuger?.
Hvem siger, at kondensatoren slipper tilledningerne, førend tilledningerne evt. i givet fald skader en gennemplettering af printet?
Hejsa,
Fordi de færreste GDS'er har det rette værktøj og evnen til at lodde et komponentben ud af et 14-lags print??
Men jeg er enig, Glenn's beskrevne fremgangsmåde er klyt og klamp.
/
Litze er uegnet på et gennempletteret bundkørt - og så skal der bruges en meget varm loddekolbe når der loddes. En Weller med en "7" loddespids er ikke varm nok men en moderne godt opskruet thermostat-loddekolbe gør det, og så skal hullerne suges tomme for tin når kondensatoren er fjernet. Jeg har prøvet at skifte kondensatorer på et bundkort med godt resultat, men loddekolbens temperatur er afgørende.
/Lars
En loddepistol med en kort, tyk kobbertråd som spids, til at få lytterne ud med. Og loddepistolen på den ene side, og en sugestation på den anden side af printet, til at tømme hullerne. :-)
Eller også en næsten-tagrende-loddekoble. De små fine kolber har som regel for lidt 'varmemasse' til at batte noget.
Men ellers, ben på lytter er ret nemme at trække ud (af lytten), der er ikke den store fare for at trække en gennemplettering ud af printet, hvis man gør det uden at varme. Forsynings- og stel-gennempletteringerne er ret solide.
Husk også at bemærke plus og minus på kondensatorene på printet, før du afmonterer kondensatorene.
/Glenn
Det gør de, så vidt jeg kan se.
Den metode har jeg godtnok aldrig hørt om før. Har skiftet lytter på et par kort allerede, og der brugte jeg loddekolbe til at fjerne dem, det fungerede fint (og det gør kortene også).
Jep, der plejer godtnok at være markering for dette på bundkortene, men der er nogen der ikke følger standarden (Gigabyte f.ex.) så det kan man ikke rigtig stole på.
Join the Discussion
Have something to add? Share your thoughts — no account required.
Didn't find your answer?
Ask the community — no account required