Hej, Jeg har et par trafoer, som jeg har placeret i et stålkabinet:
formatting link
Billedet viser trafoerne, når kassen er åben. Jeg har et stållåg, som lægges ovenpå og skrues fast. Låget berører ikke boltene (ca. 2 cm frigang), der går gennem trafoerne. Er der risiko for, at kabinettet kan komme til at virke som en enkelt vinding igennem hver enkelt trafo, og at der så kommer til at løbe en meget stor strøm igennem det, så trafoerne smelter (forhåbentligt springer den
6,3A sikring jeg har installeret først)? Hvis det er et reelt problem, kan jeg så løse det ved at bruge et aluminiumslåg, der vist nok ikke kan magnetiseres?
Noget helt andet er, at trafoerne summer en del, når der kommer belastning på. Er det meget almindeligt?
ingen forskel, andet end at aluminium leder bedre end jern. transformatorens vikling er lavet af kobber, der heller ikke er magnetisk, og der får fint strøm i den :-)
Ja, hvis ikke de er viklet stramt, eller er kogt i transformerlak. Og en jernplade er en glimrende klangbund til at sprede lyden.
"Kim Therkelsen" skrev i en meddelelse news:443c3146$0$15787$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk...
lægges
meget
Så længe du ikke laver en "vinding" gennem kernen, ved f.eks. at binde trafoen fast med ståltråd, så burde der ikke opstå problemer i det du har lavet der.
Jeg læste et sted, at der var nogen der mente, at man kunne købe "ringkerner", og så kunne man købe "ringkerner til audio". Om det har noget på sig ved jeg ikke, men hvis de snerrer af dig ved belastning, så kunne det godt lyde som lidt løse viklinger.
Jeg har før med held druknet en trafo i klar-lak med belastning på nogle timer, og så hevet den op til tørring. Resultat: tavshed, ( og ja, trafoen virkede ). Det har dog været ei-kerner, men det burde jo være samme princip, bortset fra, at det ikke ser så spændende ud at skulle afvikle/påvikle beskyttelsestape.
mvh Ebbe
--
Mænd holder ikke op med at lege fordi de bliver gamle.
Mænd bliver gamle fordi de holder op med at lege.
Det var også en af de ting jeg ledte efter. Jeg var ude i Biltema og Silvan i håb om, at de måske havde noget, jeg kunne bruge. Jeg købte en meter at noget gummiliste med klister på bagsiden i Bauhaus, men tror ikke det vil virke så godt. Jeg fandt noget "rigtigt" kantbånd på elektronik-lavpris.dk, men mindste køb er en hel rulle. De gummityller jeg har tænkt mig at købe hos cypax gør også bare kanterne bløde.
Det er utrolig at du får så dårlige svar. Selvfølgelig vil en ringkjerne trafo bli kortsluttet av en skrue gjenom senter, og et elektrisk ledende kabinett. Det er det en trafo er laget for. Din feste skrue må derfor være fullstendig isolert.
"Arne Offenberg" skrev i en meddelelse news:443ede27$0$15793$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk...
fullstendig
Nej, sikke noget sludder. For at kortslutte kræver det, at "vindingen" er sluttet, hvilket en skrue gennem center _ikke_ er. Hvis skruen havde gået gennem både top og bund på stålkabinettet, så er det en helt anden sag.
(se evt. foto:
formatting link
)
mvh Ebbe
--
Mænd holder ikke op med at lege fordi de bliver gamle.
Mænd bliver gamle fordi de holder op med at lege.
Ole. Du har helt rett, om ikke kabinettet kommer i kontakt med mutteren/skruen, da hjelper det jo ikke om skruen er isolert fra spennskiven. Er det klaring nok til topp-platen burde det ikke være noe problem, og som han sier er det 2 cm klaring. Han nevner at problemet kunne løses med et aluminiumslokk, i stedet for stål, da aluminium ikke er magnetisk. Det hjelper ikke mye. Kobber er heller ikke magnetsk men det er det som vanligvis brukes som ledende materiale i en trafo. Det er altså den varierende feltstyrken som skaper induksjonen i alle elektrisk ledende materialer. Et godt eksempel er de vanlige kW time målere vi har i huset. Der er den roterende skiven laget av aluminium.
En annen ting er at det alltid vil være et spredefelt fra en trafo. Den er ikke fullstendig magnetisk isolert. Hans kabinett har tydeligvis tatt hensyn til dette. Det er nemlig et lite problem som dukker opp med hensyn til jording. Det er ikke likegyldig hvor i kabinettet man kobler sin lyd jord. Poenget er at det vil alltid bli indusert litt spenning i et jordsystem, da det nesten er umulig å lage en ideell stjerne jord. Den minste form for sløyfe vil gi støy problemer. Spesielt ille om man kobler 0 Volt fra lyttene, nett jord og inngangsjord litt forskjellig. Er man heldig er det uhørbart. men det kan faktisk føre til forvrengningsprodukter ved høye frekvenser. Jeg kan illustrere det ved å fortelle at det ikke er likegyldig hvor jordreferansen tappes på en 4 cm lang 6 kvadrat ledning som går mellom lyttene, i en kraftig forsterker. Egentlig ikke noe hokus pokus, da selv så kraftige ledninger har en viss induktivitet. og dette blir en liten tidsforsinkelse ved 20 kHz, som faktisk leder til litt 2. harmonisk forvrengning. Jeg senket faktisk forvrengningen ved 20 kHz og 100 watt fra
0,015 til 0,005 ved hjelp av dette engang. Ikke at det betyr så mye annet enn på papiret. Det er svært få av oss som hører forskjell på sinus og firkant når frekvensen blir 7 kHz, eller høyere.
Nei. Beklager. Spørsmålet ditt var tankevekkende. Jeg laget mange meget gode Mos-Fet forsterkere i 1980 og eksprimenterte mye med jording og måter å tilbakekoble på. Jeg hadde stjålet et skjema fra Erno Borbely som jeg omarbeidet mye, med bedre strømgeneratorer og 3 ganger så høy slew rate. På testbenken fikk jeg helt fantastiske resultater, men i kabinettet øket forvrengningen ved høye frekvenser. Jeg eksprimenterte mye med jord referanser, og fant ut at dette var et komplekst spørsmål. Trodde den gang at jeg hadde funnet grunnen, men etter ditt spørsmål begynte jeg å fundere litt. Jeg har en følelse av at dette skyldes en energipendling, i likheten med en høytaler, som man har mellom spolen i utgangen og modulasjon av strømmen i referansen. Tydeligvis noe andre også har vært opptatt av. Douglas Self har nylig skrevet en bok som jeg fant på biblioteket, om disse problemer. Boken heter "Audio Power Amplifier Design Handbook" og i kapittel 6 beskrives noe av det samme: NFB take of point Distortion og induction distortion. Han har satt seg mye bedre inn i dette enn meg, som strengt tatt synes at maksimalt peak sving er meget viktigere enn noen tusendels prosent forvrengning.
ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here.
All logos and trade names are the property of their respective owners.