Hej
Jeg kæmper med fejlfindning på en forstærker fra en Subwoofer.
Diagrammet er vist i dk.binaer (Emne: Sub-Pow-Amp)
Forstærkeren levere periodisk -Vcc på udgangen (der sidder et beskyttelseskredsløb der så kobler højtaleren fra med et relæ)
- forsøg: Alle transistorer blev loddet ud og målt igennem med et ohm-meter - ingen defekter. Efter at de var loddet i igen virkede den og spillede bas i 2 dage hvorefter der igen var -47 V på udgangen (før relæ'et)
- forsøg: Apparatet er fremstillet i Kina selvom det er solgt som et super-mærkevare og lodningerne ser generelt ikke godt ud. Loddetinkvaliteten er dårlig og hullerne som komponenterne er proppet igennem er alt for store i.f.t. bentykkelsen hvilket gør at det er svært af lave en ordentlig lodning hvor tinnet flyder ud på print-ø'en. Jeg påvirkede alle komponenter mekanisk og trykkede på et tidspunkt printet kraftigt ned på midten - og vupti - så virkede den igen. Jeg tømte en dåse kuldespray ud over hele mollevitten en komponent ad gangen - det fik den ikke til at fejle. Jeg loddede "alle" lodninger der har noget med power-delen at gøre apparatet spillede så igen i 2 dage !!!
- forsøg: Jeg udloddede de 2 modstande (R104 og R105) der forbinder udgangen af U12A (opamp'en) og Q11 og Q13 og modkoblingsmodstanden R102 for på denne måde at får transistordelen isoleret fra forstærkningen. Nu blev udgangsspændingen
- forsøg Samme komponenter udloddet igen og udgangen er 0 V DC.
Da den i perioder kan spille kan det vel ikke være den defekt komponent - og jeg synes at alle lodninger er OK nu.
Spørgsmål:
Kan jeg tage de 0V på udgangen når U12 er koblet fra som udtryk for at alt i transistorafdelingen er OK?
Andre gode ideen modtages gerne.
Mvh
Jens