Hej alle
Jeg skal bygge en kasse med noget netværksudstyr i. Kassen skal kunne bruges i bil og i det fri, og skal derfor kunne forsynes fra 12 volt og have indbygget batteri. Udstyret kan godt forsynes fra 12 volt, og forbruget er omkring 25 watt, dvs jeg kan fint finde et forseglet blybatteri der kan holde den med strøm i en dags tid.
Men jeg mangler en komponent der kan forbinde batteri, 12 volt input og udstyret, dvs nærmest en slags UPS til 12 volt. Komponenten skal levere strøm til udstyret og lade batteriet, når der er spænding på inputtet. Da inputtet kommer fra en bil, vil det være rart med noget spændingsregulering, evt supplering fra batteriet ved lav spænding på inputtet. Desuden skal trækket fra inputtet holdes under 10A Når der ikke er spænding på inputtet tages strømmen selvf. fra batteriet.
Nogen der har et forslag til et byggesæt eller en færdig komponent?