Sv: simpel radio

Hej Brian Uanset om du kan købe en radio til 20-30 kr. så lærer du intet af det. Nede på biblioteket kan du finde mange gode gamle bøger, om elektronik og der er også opskrifter på en radio uden alt for mange IC'er. Se det lærer man noget af. Du kunne også prøve, om der er en lokal amatørradioklub i nærheden af hvor du bor. De vil stå på ryggen af dig, for at lære dig noget, om radioer.

Rigtig god byggelyst.

Vy 73 de OZ2ESA Ejvind Andersen Fjern"xx"

Kasper skrev i en nyhedsmeddelelse:3f1c2690$0$5138$ snipped-for-privacy@dread11.news.tele.dk...

Hey > > på 88-108 mhz ?? > > Søg på det på google... der findes mener jeg noge TDAxxxx kredse fra > phillips... > > men søg på google.... men det kan aldrig betale sig, da mna kan få de > miniradier til 20-30 kr... > Sorry med mailen !! > > -- > Mvh Kasper > > Tjek Elektronik Chatten på ->
formatting link
> > Er der ikke der kan hjælpe mig. > > Jeg vil gerne lave en FM radio, da jeg er begynder må den gerne være så > > simpel som mulig. og helst med komponenter der er til at få fat i. > > > > V.H. > > Ravnborg > > > > > >
Reply to
EA 2730
Loading thread data ...

Jeg har prøvet biblioteket, men der fandt jeg kun meget gamle bøger om emnet, hvor der kræves komponenter som jeg ikke kan finde.

Jeg vil gerne lave en radio der ikke er for dyr, samt hvor der er en chance for at jeg forstår hvad der sker.

V.H. Ravnborg

Reply to
Brian Ravnborg

Hej Brian

chance

Så skal du lave en efter gammeldags facon, en IC udgave er bare en kasse med ben på, ikke særlig lærerig.

Du kan finde nogle modtagere her

formatting link

Harry,s hjemmeside er noget af det bedste for begyndere der findes på nettet, så se dig rundt på den.

Med hensyn til stumper, så skriv her hvad du ikke kan finde, så får du hjælp til at finde dem.

Mvh Max

Reply to
Max

Jeg har fundet et diagram på

formatting link
som jeg nok går igang med, men der er lige 2 ting.

1: Hvad er "18 guage wire" og "bare 22 guage wire" og "bare 24 guage wire" Jeg har regnet ud at der er kobbertråd, men hvor tyk?

2: 15-140 var kondensator. hvor kan jeg skaffe den? kan jeg bruge en anden størrelse f.eks. 6-80 eller 7-105?

V.h. Ravnborg

Reply to
Brian Ravnborg

Det er amerikanernes mærkværdige måde at angive ledningstykkelser på. Du kan finde en tabel her:

--
-- Torben.
Reply to
Torben Simonsen

Hej Brian

En sjov lille lærerig konstruktion som også er et vældigt godt begynderprojekt.

"bare" betyder stiv enkeltkoret tråd. Gauge er amerikansk for størrelse, de tænker anderledes en europærer så de opgiver størrelser på tråd (AWG American Wire Gauge), små bor, små skruer, små søm, kugler til kuglelejer og den slags ved at opgive hvor mange der kan ligge ved siden af hinanden på en tomme. Da en tomme er 25,4 mm. svare Gauge 24 til ca 1 mm, Gauge 22 til 1,2 mm og Gauge 18 til 1,4 mm. Vær opmærksom på at spolen 5 skal vikles tæt, så der skal der bruges isoleret kobbertråd, og du kan fint bruge Gauge 24 til det hele, tråddiameteren er ikke særlig betydningsfuld..

Det er drejekondensatoren der bruges til afstemning og værdien giver frekvensområdet der dækkes, ved at bruge en mindre får man også et mindre frekvensområde, men det er jo heller ikke sikkert at det gør noget.

Held og lykke med projektet.

Mvh Max

Reply to
Max

Er der ikke en der kan komme med en simpel forklaring på hvordan dette dette kredsløb kan lave radiobølger om til lyd?

V.H. Ravnborg

wire"

anden

Reply to
Brian Ravnborg

Det er faktisk ret indviklet at forklare, men jeg kan ikke modstå den udfordring der ligger i at gøre et forsøg...

For det første: så er FM-modtageren

formatting link
et umådelig primitivt kredsløb hvis man sammenligner med en normal moderne FM-modtager.

Kredsløbet består dels af et FET-højfrekvens-trin (arbejder på ca. 100 MHz og et lavfrekvensforstærkertrin (integreret kreds.)

FET-højfrekvenstrinnet er forsynet med såkaldt "tilbagekobling" (regeneration) der reguleres med skydemodstanden "20" (i virkeligheden regulerer den forstærkningen og ikke tilbagekoblingen, men det er en anden historie...) Tilbagekoblingen fører en lille del af det forstærkede HøjFrekvens-signal tilbage til indgangen så det løber igennem forstærkeren igen og bliver ført tilbage igen osv. Hvis man skruer tilbagekoblingen tilstrækkelig højt op bliver forstærkertrinnet "selvforsynende" med HF og går i selvsving dvs. bliver en oscillator (på ca. 100 MHz). Hvis man skruer tilbagekoblingen lidt mindre op, så har den i stedet den virkning at den bare forøger forstærkningen kraftigt. Det var derfor et kredsløb der var meget populært for 70 år siden da et forstærkertrin (med et radiorør) kostede en månedsløn. I dag bruges det stort set ikke mere.

Tilbagekoblingen øger også "selektiviteten" dvs. evnen til at skille tætliggende stationer fra hinanden.

Diagrammet viser altså et HF-forstærkertrin med høj forstærkning og selektivitet + et LF-forstærker trin. Men hvordan bliver HF/FM-signalet lavet om til LF ("lyd")???

Her bliver forklaringen RIGTIG indviklet. Sagen er at kredsløbet i virkeligheden ikke er en FrekvensModulation-modtager, men en AmplitudeModulation-modtager hvor signalet demoduleres på grund af ulineariteten (="forvrængningen") i FET-kredsløbet. Og det er muligt at høre et FM-signal på en AM-modtager, hvis man indstiller den lidt ved siden af frekvensen - og hvis modtagerens "selektivitet" er passende - dvs. ikke alt for lille eller for stor.

Hvis du vil have en dybere forståelse af det, må du nok sætte dig ind i hvad Amplitudemodulation og Frekvensmodulation egentlig er for noget.

Håber det har bragt dig lidt videre...

Alex

PS: en alm. FM-modtager virker på en HELT anden måde (det er en "super-modtager" med en "FM-detektor")

Reply to
Alex

Du skulle ikke ligge inde med et link til et diagram over en "alm. FM-modtager" som ikke koster en bondegård al lave.

Ravnborg

PS. tak for forklaringen.

Reply to
Brian Ravnborg

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.