Hvad kan thyristor klare?

Hej har fået fat en kraftig thyristor, som jeg vil bruge istedet for et kraftigt relæ. Men hvad kan den reelt klare vedvarende med DC strøm på 24 og 48 V?

Der står Semikron semipack 3 SKKT 213/14E 9708 på den.

formatting link

Jeg har bruger en kraftig DC seriemotor og har været oppe på ca 228 A i ca 5 sek og så efter ca 10 sek dalede til 50-100 A vedvarende op til ½-1 time. Vil den kunne klare det, og vil den blive varm?

Et mekanisk relæ kommer et gnist når man afbryder, er det der står at thyristor kan klare 8500 A?

MVH

Torben

Reply to
2
Loading thread data ...
2 skriver:
370A kontinuerligt (ITRMS = 370 A (maximum value for continuous operation))

Ja og ja

Kig på aller første diagram kurven der hedder "cont" fortæller, hvor meget varme der afsættes i den ved en given strøm. 100A kontinuerligt giver 105W (ca) per thyristor, eller godt og vel 200W der afsættes i varme.

Den varme skal du have ledt bort, ellers brænder lortet af :-)

Klaus

--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Hej Klaus Tak for svaret. Så kan de jo sagtens bruges til mit formål. Men virkningsgraden svinder jo lidt når de bliver rimelig varme. Det er så derfor de 3 thyristorer sidder på en tyk aluplade 300*100*25 mm, finder nok også lige en lille blæser til spidsbelastningen. Når de 370 A er for vedvarende brug, er det så DC? Og de 213 A vedvarende AC?

Så på dit link, ja du har en god hobby og fundet den rigtige kone;-)

Når tog er interessen, ved du så hvordan el tog i fx Østrig der kører på DC, vistnok 900 V DC, hvordan de regulerer strømmen/effekten?

MVH

Torben

Reply to
2
2 skriver:

Jeps

Okay, overvej temepraturmålinger...

Det er jeg lidt i tvivl om.

Jeps

De fleste tog i østrig kører 15kV 16,33Hz.

Der transformaterer man i dag som regel ned og bruger en frekvensomformer.

Som i vindmøller (don't get me started)

Klaus

--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Ok det er så de nyere tog, med 15 kV. Disse 900 V DC er så noget ældre, og nok før den tid med frekvensomformer. DC togene var vist bedre til at trække gods op ad i bjergene. Og de må jo have kunnet regulerer strømmen. Måske har de samme princip i Polen, hvor de bruger 3 KV DC.

Har hørt det skulle være i princip som en transistor, bare på en anden måde, men ved ikke hvordan?

Torben

Reply to
2
2 skriver:

Siden 1905 eller lignende.....

3KVDC er meget udbredt i Europa (BeNeLux, Franakrig, Polen Ungarn osv) DC bruges også på s-togne herhjemme.

DC er så gammelt at der var transisoren ikke opfundet. Man bygger motorer med feltviklinger, og rotorviklinger. Starter med motorene i serie og viklinger i serie med hinanden, dernæst kobler man over på parallel, afhængigt af hvor meget effekt man skal have. Samms sytem findes i ældre dieselelektriske lokomotiver (som eksempelvis MY i Danmark)

Må jeg anbefale et kompendie på tysk:

formatting link

Klaus

--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Har du overvejet hvordan du vil slukke den når du har fået den tændt (er det DC du vil bruge den til) ? mvh Niels

Reply to
niels

Tak for link. der er et godt kort over Europa i kapitel 3, hvor der de forskellige tog spændinger. Godt man ikke har et lille privat el tog (som personbil) og skuller rejse rundt i Europa på ferie, med alle de skift.

Min DC motor er også en seriemotor med viklinger, og trækker også jævnt som et S tog i min el bil. Kan se at i togene bruger de ofte formodstande, det må give temmelig varme. Mere end min thyristor.

Ved du hvordan selve kontakterne er i eltog, dem som kobler hovedstrøm og formodstandene ind. Er det bare kraftig forstørret bilrelæ?

MVH

Torben

Reply to
2

Hej Niels Den er rigtig nok nem at tænde med triggeren. Og ja det er kun til DC. Ved endnu ikke den helt rigtige måde at slukke den på. Har nok været brugt i svejseværk, og det ser ud til den vist kan åbne begge veje til et midtpunkt, som om den kan ensrette vekselstrøm eller noget i den stil.

Den kan dog slukkes hvis man lige kortslutter polerne på hovedstrøm så går thyristor i nul igen. Og det er den rigtige metode ved jeg ikke, har du et bedre forslag?

Ellers afbryde hovedstrømmen før thyristor. Men det bedste var hvis man kan trigge den til at tænde og slukke.

MVH

Torben

Reply to
2
2 skriver:

Med 200+ A til rådighed, bliver det noget af en kortslutning

Er det fra batterier eller en transformer du trækker DC spændingen ?

Hvis det er fra transformer skal du "bare" undelade udglatningkondensatorene, så har du pulser og tæt på 0 volt.

Klaus

--
Pænt pynt i stuen:
http://home6.inet.tele.dk/moppe/togstue.html
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Jeg mener polerne på Thyristoren, at kortslutte hovedstrømmen der, så er det jo lidt spændingsfald. Indtil nu kun testet med ca 8 A.

Spændingen kommer fra akkuer.

Meningen med at bruge disse Thyristor er at tilkoble stor strøm ca 200 A i et snuptag, og at de kan holde til strømmen, samt at der ikke kommer et gnist når der afbrydes som på et relæ. Da gnisten på relæer kan varme kontaktfladerne meget og tilsidst skabe dårlig forbindelse, men det er måske bare hvis relæet ikke er stort nok?

Tilgengæld var I jo skrevet at disse thyritore bliver varme. Så tænker lidt.

Overvejer om det er muligt bare at trigge thyristoren til at tænde og tage den store startstrøm og så efter fx 10 sek at koble et relæ over thyristoren på hovedstrømmen, så reelt sætter thyristor ud af funktion, og intet varmetab. Og så afbryde via relæet, kan det lade sig gøre?

Torben

Reply to
2

Hvis du lægger en relækontakt parallelt over thyristoren for at slukke den, vil du bare flytte strømmen over i relækontakten og slukke den her. Hvad skal du så med thyristoren, andet end at varme den op. Find en relækontakt, der kan slutte/bryde den strøm du har brug for. Så slipper du for en thyristor, der ikke kan slukkes, samt køling af nogle få hundrede watt varme.

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

Hejsa,

Med baggrund i de oplysninger du har givet, er det stadig kun vildt gætteri på hvad du har gang i. Jeg kan dog kommentere lidt på noget af det:

  • En DC-motor der ikke er energisat, kan betragtes som en (næsten) ren induktiv belastning. Det betyder at ved spændingssætning vil strømmen vil vokse op fra tæt på nul ampere til fuldlasstrøm - altså ideelt set ingen gnister i startforløbet (forudsat preltiden..., ...., ...)
  • Overspændingsbeskyttelse på relækontakter ved udkobling af induktive laster udføres typisk ved anvendelse af kondensatorer, varistorer, transcil/tranzorb el. lignende.
  • Kontaktorer/relæer skal, for at sikre lang elektrisk levetid, bryde en vis strøm med kontaktsættet. Lysbuen der opstår 'brænder' fremmedlegemer og oxideringer på kontaktfladerne væk.
  • Det vilde gætværk: det er selvstarteren fra en bil du vil drive til et eller andet formål... Kan denne DC-motor (uanset type) tåle vedvarende drift (12/24V, 100A = 1,2kW/2,4kW)
  • Hvis du anvender thyristorer, har du så overvejet fejlscenariet, hvis thyristoren kortslutter??

Lad os høre lidt mere om projektet, så det hele ikke bliver til rent gætværk....

/Claus

Reply to
Claus

Hej Bo og Claus.

Har lært fra tidligere indlæg at man kun skal spørge om det mest relevante. Men sådan er det jo forskelligt, så her er flere oplysninger.

Motoren sidder i en Ellert. Det er en seriemotor fra en el truck og styringen, men styringen kunne ikke give nok power/hastighed på Ellerten. Derfor kobler jeg akkuer direkte til motor, via et kraftigt relæ angivet til 160 A. Og har også en hovedafbryder hvis relæ og/eller thyristor ikke holder.

Og fra tidligere erfaring med mindre relæer, skal med sikkerhed kunne klare strømmen. Da jeg har brændt et relæ fast, det var ellers angivet til 70 A og jeg trak kun ca 35-40 A og så brændte kontakterne i relæ fast. Og her kommer der også en gnist, og har kun fået reduceret den til det halve med 3 stk varistorer.

Og bemærk strømmen kobles direkte til motor, ikke noget med gradvis effektforøgelse.

Derfor havde en af mine venner disse thyristore, og de kan klare strømmen. Men ærgeligt at de bliver varme, og svært at slukke dem.

Har set på kontakterne i en bilstarter og de virker ikke som sådan imponerende til at trække ca 100 A vedvarende på en flade på ca 10*4 mm. Og spolen kan ikke holde, til at være trukket vedvarende.

Det nemmeste var at bruge 2 kraftige relæer som kan holde. Men har kun det ene, og så disse thyristore, og lidt mindre relæer.

Kommer der størst belastning på et relæ, ved tilkobling eller frakobling?

MVH

Torben

Reply to
2

gætteri

vis

drift

En kamerat av meg hadde det samme problem med elektriske biler til sine børn. Motorene som var 24 Volt, trakk ca 100A i start, og brant i stykker alle releer han kunne finne. Nå er det vel slik at en elektromotor som skal starte fra null til full last, faktisk trekker mest strøm i starten, selv om den induktive last sier det motsatte. Dette kommer jo av at induktiviteten ser en kortslutning i startøyeblikket, før motoren begynner å bevege seg. OK. Vi løste hele hans problem med flere paralell koblede MOS Fet. En tyristor er ikke velegnet til dette, da den typisk vil ha minst 1,4 volt over seg. For det andre må strømmen brytes for at den skal slå seg av. Resultatet var meget vellykket, og det kostet ikke mye. Han kjøpte dobbelt antall av hva han trengte, og sorterte dem. Det er ikke spesielt vanskelig. Noen motstander på gaten, alle i paralell og en Zener for å begrense en eventuell overspenning. Dette har gutta hans kjørt med i flere år. Jeg husker ikke alle detaljer, men mener de var overflatemontert, og at han la 6 kv ledning som forbindelse. ellers brukte han vel faktisk Veroboard som mekanisk støtte.

Med hilsen Arne Offenberg

Reply to
Arne Offenberg

Er du ved at tune en Ellert?

NS

Reply to
NS

"2" skrev i en meddelelse news: snipped-for-privacy@4ax.com...

Har du overvejet at bruge mosfetter ? Jeg lejer lidt med modelbåde. mit seneste projekt er en sød 1.1m lang katamaren der bliver udstyret med 2 3 fasede ac motore som hver især trækker

90A vedvarende ved 35V. når man har mosfetter der klarer den belastning må der også findes nogle der klarer din belastning. siden det er mosfetter kan du køre pwm på motoren og få en regulering. og en blød opstart. er der noget der er dræbende for en dc motor er det fuld skrald fra stilstand. det bedste til opstart er at man starter med måske 20% af spændingen og så pwm til finregulering. dette er bare oftest umuligt.

Jacob

Reply to
Jacob

Hejsa,

Udkoblingen, helt klart.

Har du nogen sinde prøvet at svejse med en elektrodesvejser??

Hvis du har ved du også godt hvad der skal til for at slukke lysbuen, og det er egentlig også det dine relæer som et absolut minimum skal kunne holde til.

Jeg tilslutter mig forslagene fra andre omkring anvendelse af MOS-FETs i en eller anden form for H-bros konfiguration (hvis du vil regenerere bremseefekten) - det kan medføre strømløs ind- og udkobling af relæer.

Med tanke på person og køresikkerhed, syningshallen, .... er det efter min mening et helt forkert spor at gå ud af mht. til anvendelse af thyristorer

Et kontaktsæt på 10x4mm har en (ideel) anlægsflade på 40mm^2... 2,5A/mm^2 synes nu at være en ganske lille størrelse, eller...??

Mht. relæerne, så husker du at anvende relæer, der er egnet til at bryde DC-strømme med, ikke?? Det er bestemt ikke sikkert det er hyldevarer i nærmeste Bauhaus..;->

/Claus

Reply to
Claus

Hej Her er lidt opsamling.

Arne tak for forslag med Mosfet, det skal jeg overveje. Har dog ikke lige erfaring med dem. Lad os sige jeg har fundet en MOSFET på 53 A og 100 V og jeg har så trukket 228 A så skal jeg bare have 5 af dem og kan gange antal med

2 så 10 stk parallet, så er det overdemintioneret. Og så lidt andet som du skriver, og skal de så bare tændes og slukket med en lille kontakt. Således at det faktisk bliver et elektronisk relæ?

Ja en motor bruger ofte 5-7 gange så meget strøm lige i startøjeblikket end hvad den er angivet til. ihvertfald magnetmotorer, men det er kun kortvarigt strøm spids. Min DC motor er en seriemotor uden magnetter. strøm løber både i felt og anker viklinger.

Jeg bruger 50 kv kabel til min motor

NS Jeg er ved at sætte en forbedret motor i Ellerten, da jeg bor et sted med mange bakker, så denne motor giver bedre trækkraft. Og den oprindelige motor var med magnetter og lige lille nok. De nyere Ellert kører med større motorer i, og min motor er en mellemting på ca 2 KW.

Jacob interessant modelbåd du har, det er meget at du har ca 8 HK i en elbåd. Hvor store er akkuerne så, hvor lang tid kan du sejle? Jeg har også modelbåde, startede med elbåde, med da akkuer ikke holdt strøm længe nok, har jeg nu brændstof modelbåde.

Jeg starter jo med 24 V på motor og skal op på 48 V, så 24 V er ½ power at koble til, det kan motor godt holde til. 36 v går også lige, men ikke vedvarende løsning.

Kan der sættes et pot.meter på så jeg kan styre trinløs 0-48 V på de MOSFET ?

Claus Ja har prøvet elektrodesvejser. Derfor var jeg glad for at have fundet de kraftige Thyristore som kan holde til stor strøm. Men skuffer mig at der bliver afsat så meget varme i dem. Samt måden at slukke dem på. For i disse datablad står jo at de kan bruges til jævnstrøm motore, så de må da kunne slukkes på fornuftig måde. Dem jeg har er ligesom dobbelt, kan de mon trigges tændes på det modsatte kontaktsæt, så det hovedpolsæt jeg bruger at det bliver slukket?

Min Ellert er synet. Men den oprindelige styring kunne kun bruges på fladt terræn, ikke på bakker. Sikkerhed skal selvfølgelig være i top, det er jo derfor jeg spørger med dette indlæg...... Og som ekstra sikkerhed har jeg monteret en hovedafbryder, så kan tilhver tid afbryde hovedstrømmen.

Det kraftige relæ jeg har sad på en hydraulikpumpe som blev trukket af en 4 kW DC seriemotor, og det var også kun et enten/eller tilkobling af hovedstrøm, så det kan holde. Så hvis jeg kan finde endnu af sådan et vil det være løst. Tilsammenligning siger en alm bil relæ bare et bitte lille klik når det bliver slået til. Mit relæ siger kraftigt klunk når det bliver aktiveret. Så det har jeg tillid til. Men tænker.....

Og kører nu med de 36 V.

Torben

Reply to
2

"2" skrev i melding news: snipped-for-privacy@4ax.com...

Clive Sinclair (England) prøvde i sin tid å lansere en liten elektrisk bil, det ble det ikke noe av, men både motorene og styringskretsene var tilgjengelig på surplus-markedet i lang tid, helt opp til nylig? Jeg husker ikke data for disse motorene, med det er kanskje noe i nærheten av det du driver med. Kunne det være mulig å spore opp diagrammet til denne styringen, er du kanskje et stykke på vei?

Reply to
Ståle , Nøtterøy

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.