7V fra en PC strømforsyning til at drive en grøn LED samt modstande m.m.

Nov 27, 2012 8 Replies

Hej Alle



Jeg påtænker systemet som følgende billede:

formatting link


  1. Er der noget galt i at drive en LED via 7V (lavet via 12V som + og

5V som nul) fra en PC strømforsyning? (nogle skriver man ikke må lede strøm tilbage i 5V ledningen)


  1. Er det ligegyldigt om LED og modstand bytter plads?

  2. Har brugt linear1.org linket til at finde modstanden og rs-online linkene er LED og modstand, jeg påtænker at køre med.
    formatting link
    formatting link
    |fp
    formatting link

har brugt værdierne



7V - Source voltage
2.5V - diode forward voltage
20 mA - diode forward current -- denne mA angivelse kan jeg dog ikke rigtigt finde i dokumentationen i linket på rs-online og får 270 ohm, 1/4W modstand

Vil det virke eller er der noget galt i konfiguration?


  1. Hvad betyder 1/4W angivelsen på modstanden og hvorfor vælge 1/4W og ikke en højere eller lavere?


  1. Hvor stort et spænd i modstande kan man bruge, samt hvad sker der, hvis man skifter til en med en højere eller lavere værdi?


Hilsen Per


Hej Nifo

Jeg ville ikke lave den løsning, hvorfor ikke bare bruge 5V eller 12V ?

Ja, men LED skal vende rigtig.

Det er den effekt (varme) modstanden kan tåle at afgive. At bruge en kraftigere er intet problem, at bruge en mindre kan betyde en afsveden modstand.

Det afhænger af hvor meget strøm din LED kan tåle hvor lille du kan vælge modstanden, og med moderne LED's har man meget sjældent brug for fuldt lysudbytte, så der kan modstanden vælges noget højere. Du kan få LED der lyser fint ved meget små strømme, få mA, så der kan du jo bruge en noget større modstand, der igen ikke skal afsætte så meget effekt så den kan være af en svagere type.

Mvh Max

Problemet er at de sorte nul ledninger sidder meget svært tilgængelige, hvorimod 5 og 12 volt ledningerne er langt lettere.

ok ja, det må være +benet til 12 volt.

Ok, ifølge modstandsberegneren i mit link vælger den 1/4W, men det synes også ok til en 20mA / 2.5V diode?

Ifølge RS LED linket ser det ud til at være en grøn LED med 20 mcd. Det lader ikke til at være meget set i forhold til andre der ofte ligger i flere tusinde, men jeg skal blot bruge denne til at indikere tændt eller slukket, så er 20 mcd nok?

Er det ok at køre LED'en ved 20mA, når den er rated til max 25mA? Tænker holdbarhed m.m. og hvis jeg selv laver regnestykket med ohms lov, så ser det pludselig ud som om jeg kører LED'en ved 25,9 mA med en 270 ohms modstand: ( 7 volt / 270 ohm = 25,9 mA ). Det er vel ikke så heldigt eller er der noget jeg har overset?

Du skal regne strømmen ud fra spændingen over modstanden: (7 - 2.4)V = 4.6V De 2.4 V er spændingen over dioden. Så bliver din strøm: (4.6V / 270 ohm) = 17 mA.

Effekten i modstanden er så: 4.6V x 0.017 A = 0.078 W = 78 mW

17 mA til en diode er også rigeligt hvis du bare skal bruge den som indikator. Selv bruger jeg max. 10 mA, hvilket i dit tilfælde vil give en modstand på: (4.6V / 0.01 A) = 460 ohm. Så her ville en 470 ohm (standardstørrelse) passe fint.

Mht. dine 12V og 5V: Kan du måle 7V mellem 12V-ledningen og 5V-ledningen? Kan du det, så kan du bruge det på den måde du planlægger. Kan du ikke måle de 7V, så kan du ikke bruge det. Så skal du have fat i nullederne.

Venligst Mads Aggerholm

Nifo skriver:

Nej, det gør du bare.

Ja.

Ikke ud over at driver du en "moderne" højeffektiv lysdiode med 20-25 mA kan den nærmest oplyse et helt rum. Derfor har man altid et lille sortiment af modstande man kan "justere" med.

Her et eksempel på, hvordan et "markeringslys" der er dimensioneret til lysdiodens specifikationer, er alt alt for meget og skulle bruge hele 10 kOhm, for at blive dæmpet til "markeringslys" og ikke "spotlampe".

formatting link

Det betyder at den effekt du afstætter i modstanden ikke bør være over

1/4 watt. Effekafsættelsen får du ved at gange spændingen over modstanden med strømmen gennem modstanden. I dit tilfælde 4,5 volt gange 20mA = 90mW. Det vil sige at din modstand kan klare 3 gange så meget effekt før den brænder af.

Højere værdi vil betyde højere spændingstab over modstanden og lavere lysudbytte. Lavere værdi er lige omvendt, mere og mere lys, indtil lysdioden brænder af.

Klaus

Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk Min egen hjemmeside: http://www.moppe.dk Forum om modeltog og tog i 1:1: http://www.baneforum.dk

Jeg takker for de meget brugbare svar :)

Vil nu bestille lidt forskellige modstande, så jeg har mulighed for at ramme den lyseffekt jeg ønsker.

Jeg takker for de meget brugbare svar :)

Har ikke selv et voltmeter til at måle de 7 volt med, men det skulle ikke give problemer, så længe man trækker mere strøm på 5V ledningen end man "leder tilbage" via modstand-LED kombo'en.

Vil nu bestille lidt forskellige modstande, så jeg har mulighed for at ramme den lyseffekt jeg ønsker :)

Nifo frembragte:

Det er vel en indikatorlampe?

Den blå LED i min Medion bord-pc er så kraftig, at det ikke er nødvendigt at tænde lyset, når man skal ud i gangen om natten. Det er lige kraftigt nok...

Leif

Husk kørelys bagpå, hvis din bilfabrikant har taget den idiotiske beslutning at undlade det.

Ja, det er blot en indikatorlampe om HD er tændt eller ej, men jeg vil tro at der er stor forskel på forskellige LED dioders lysintensitet ved en given strømstyrke, men jeg bestiller lidt forskellige modstande, så jeg har noget at prøve med.

Join the Discussion

Have something to add? Share your thoughts — no account required.

Didn't find your answer?

Ask the community — no account required