Lodde på jern ?

Hej. Jeg skal have loddet et par ledninger på benene i et stik. De er af jern (har prøvet med en magnet).

Jeg har filet benene helt rene med nøglefile, men tinnet "preller af" og vil ikke hæfte. Jeg anvender almindeligt tin med "indbygget" fluxmiddel. Som elektroniktekniker gennem mange år er jeg vant til at lodde.

Er der et fif ?? (det er jo nok begrænset hvor meget varme plastikken kan holde til).

Venlig hilsen, Frank.

Reply to
frank
Loading thread data ...

Min erfaring er, at det skal være ret varmt - en alm lille lodekolbe kan ikke varme nok, hvis der er meget gods i stikket.

- stoffer

Reply to
stoffer

Hej Stoffer - kan være forklaringen.

jeg sender lige et foto af stikket her:

formatting link

Det er fra en bils H11 forlygtepære, og der har været punktsvejst et par jerntråde på oprindeligt.

v.h. Frank.

Reply to
frank

Den 07-11-2011 11:23, frank skrev:

Ingen regel uden undtagelse, og den er så her. Du er selvfølgelig klar over, at minimum temperatur skal være mod de 400° C. Det er samtidigt et af de tilfælde, hvor det kan være nødvendigt (stik mod alle regler) at anvende loddefedt eller loddevand. Da begge del er saltsyrebaseret, loddevand f.eks. saltsyre afbrændt med zink, så det bliver nærmest grøn/lortdebrunt, er det tvingende nødvendigt at vaske rent med f.eks. sprit, 2-propanol eller isopropanol, så ætsninger fremover ikke sker.

Det er muligt at helt undgå dette ved at anvende FLUITIN 60/40, der har et andet flusmiddel end blot harpiks.

Ha' det rart Karsten H. (7870)

Reply to
Karsten H. (7870)

Du kan ikke udmildbart (kold) lodde på jern.

/Hans

Reply to
Hans Kjaergaard

Hej frank

Spørgsmålet er så om hvad type jern det er, er det noget af den type som kaldes rustfast uden at være det helt, sådan noget som f.eks. stålvaske er lavet af, ja så er de fint magnetiske, men du får ikke loddetin til at hænge på det. Og du skriver at der har været punkt- svejst på dem, og punktsvejsning danner en forbindelse der heller ikke kan loddes på, så du skal være helt sikker på at resterne fra punktsvejsningen er helt filet væk. Der kan også være en overflade- behandling (zinkbaseret) på som lodningen heller ikke hæfter på, så du skal være helt sikker på at den er slebet væk. Det er ligeledes en god ide at bruge en skrappere flus end den der er indbygget i almindeligt loddetin. Man kan bruge loddevand, det kan man lave selv, tag lidt 30% saltsyre og smid lidt zink i det. Efter et døgnstid er det så klar til at bruge som loddevand, men sørg for at få alle rester vasket af efter lodningen.

--
Mvh
Max
Reply to
Max

"frank" skrev i en meddelelse news:4eb7b392$0$56795$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk...

I stedet for at pålodde de originale ledninger i bilen, kan du forsøge at lodde to ledningsstumper på i stedet, hvor du har af-isoleret så meget kobber i den ene ende, at du kan omvikle benene i stikket og nøjes med at smelte tinnet fast om hver "omvikling". Det kræver, at de bliver viklet/snoet stramt, så den elektriske forbindelse er stabil. Det blive en slags kabel-sko. På den måde varmer du hele benet op.

Fordelen ved at indsætte nye ledningsstumper er, at man kan arbejde ved et bord i stedet for i motorrummet. Man bliver også fri for at ødelægge de originale ledninger i bilen.

Jeg kan ikke vurdere hvor meget plads der er i stikket, men måske kan du bruge metal-delene fra en kasseret samlemuffe og skrue dem direkte på stikket. Så slipper du for at lodde.

Joachim

Reply to
J.Larsen

Den 07-11-2011 11:23, frank skrev:

Du slipper ikke for enten loddefedt eller loddevand, masser af varme og HELT RENE flader. Vandet kan laves af zink og saltsyre - eller fås hos smeden. Skyl godt efter, gerne med lidt ammoniakvand/salmiakspiritus.

//finn

Reply to
Cykelsmeden

Mange tak for jeres input - man kan godt se at gruppen her handler om "elektronik" - mange indlæg.

Det lykkedes!! Havde en tube Bera loddefedt og noget sølv/tinlod. File og skrabe. Havde så også en af de rigtig gamle lodekolber SS 100 Watts hvor spidsen er skåret ned til at være ganske kort - altså tæt på varmelegemet. Så satte jeg en varmeshunt på yderenden af et ben ad gangen - og wupti, pæn blank fortinning som flød ud.

Så nu er der basis for at gå videre. Tak igen.

Venlig hilsen, Frank.

Reply to
frank

Og I får lige et billed af operationen:

formatting link

Frank

Reply to
frank

"frank" wrote in news:4eb7b19e$0$56785$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk:

For mange år siden lavede jeg en del miniaturesendere til at sætte på dyrevildt(fasaner), antennen var af plasticovertrukket rustfit stål, og den skulle loddes direkte på et print. Som flus anvendte jeg fosforsyre: Fjerne plastic, dyppe i syre, fortinne på meget varm loddekolbe og sidst vaske omhyggeligt. Almindeligt elektroniktin blev anvendt. Herefter kunne antennen monteres helt uproblematisk.

Jeg har senere med held anvendt fosforsyre både på alm jern og forniklede overflader.

Jeg kunne ikke finde en mindre portion fosforsyre end 1 l, og det holder RIGTIG længe til lejlighedsvis lodning ;-)

Venligst Lars

Reply to
Daxhund

Hej Lars

Pas på det, det er igen en af de slags kemikalier der er blevet vanskelig at skaffe efter ændringerne efter terrorlovgivningen. Tidligere solgte Matas det under betegnelsen Ruvex til badekar, men jeg ved ikke om det kan fåes mere. Fosforsyre er jo en effektiv kalk og rustfjerner, så det kan bruges i husholdningen.

--
Mvh
Max
Reply to
Max

Jeg tror jeg for mange år siden brugte mælkesyre som flusmiddel til at lodde rustfrit stål med. Købte det på apoteket.

v.h. Frank

Reply to
frank

Almindelig flydende kaffemaskineafkalker består af vand og fosforsyre, tilsat lidt konerveringsmiddel,

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

"frank" wrote in news:4eb9695e$0$279$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk:

Det så jeg beskrevet som anvendt til flus ved lodning direkte på knapceller. Fik aldrig prøvet det af, da fosforsyren virkede til det også.

Venligst Lars

Reply to
Daxhund

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.