Teoretisk spørgsmål: DC motore og regulering.

Hej Søren.

For at bruge et citat fra Homer Simpson: " Doooh".

Først. Tyngdepunktet er det punkt hvorom massen (vægten) er ens i alle retninger. En tyngdelinie (eller akse) er den akse hvorom massen er ens i alle retninger. F.eks. er tyngdepunktet for et cykelhjul lige igennem centrum af akselen på midten. For en hammer ligger tyngdepunktet et sted meget tæt på eller inden i hovedet. Tyngdepunktet har altså ingenting at gøre med udformningen af genstanden.

Scoterens tyngdepunkt ligger lavet et sted i nærheden af motoren hvor den største masse er koncentreret. Så scoteren svare altå til hammeren med hovedet nederst. En cykel med rytter har tyngdepunktet liggende et sted i nærheden af hoftehøjde (menneskets tyngdepunkt) og svare derfor altså til hammeren med hovedet øverst.

Nej.

Jo jeg forstår ;-)

Første del er korrekt, rotationen eller krængningen sker omkring tyngdelinien i længderetningen. Men jo tættere du er med understøtningen på tyngdelinien jo mindre bevægelser skal der til for at dreje legmet. Vi tager hammeren igen; når hovedet er nederst er der en kort afstand til tyngdepunktet fra din finger under hovedet, når hovedet er øverst er der en lang afstand fra din finger under enden af skaftet til tyngdepunktet i nærheden af hovedet.

Vinkelen på kronrøret er med til at bestemme hvor stort efterløb der er på forhjulet. Hvis du tegner en lige linie gennem aksen på kronrøret og ned bag forhjulet, vil du se at der en en kortere afstand til dækkets berøringspunkt fra kronrørets centerlinie på racercykler end der er på touringcykler. Jo større efterløb der er på forhjulet, jo mere selvoprettende er hjulet. Dvs. at det er lettere at dreje hjulet på en racercykel end det er på en touringcykel - Der skal mindre kraft til. Og det er rigtigt at en racer er mere hysterisk end en touringcykel, men det er altså ikke pga. tyngdepunktet i den forstand. Men det korte efterløb der gør det nemt at flytte understøtningen under tyngdepunktet sammen med det høje tyngdepunkt der er på en racer, gør at den er mere "hysterisk" og hurtiger i vendingen fra side til side.

På en VæltePeter ser man problemet i at flytte understøtningen for langsomt i forhold til at cyklen er ved at vælte. Det enorme forhjul er tungt at dreje om sin lodrette akse og det giver en langsom respons, der gør at denne cykeltype har dårlige køre egenskaber på trods af det ekstremt høje tyngdepunkt. Ideen bag væltepeteren var, pga. at luftgimmihjulet ikke var opfundet endnu, at det store hjul skulle give en mere behagelig kørsel, da det store hjul bedre kunne klare ujævnheder i vejen. Så der er som sædvanligt flere faktore der spiller ind på køreengenskaberne.

Det er faktisk ikke det mest tåbelige sted set med hensyn til tyngdepunkt, det vil ligger over hjulakselerne og imellem dem. Jeg selv har tænkt at jeg vil placere dem med bunden lidt over akselhøjde så langt fremme som det er praktisk af hensyn til at træde i pedalerne. Placeringnen inden i trianglen er ikke heldig, da et batteri typisk måler 25 cm på det smalleste sted. (øjemål - jeg må lige ud og måle efter).

Jeg håber at det blev lidt mere klart hvordan det hænger sammen med tyngdepunkter nu :-)

Mvh //zigge

Hej Zigge,

Det vil politiet til gengæld desværre ikke mere :( Måske skulle man se at få det stempel i pappet de altid vil se ;)

Ved _langsom_ kørsel (i forhold til kurvens radius) starter man svinget med at dreje en smule kontra på styret (for mest effektivt sving) og lader ellers dyret gøre arbejdet selv. Ved højere hastigheder end det' holder man sig helt fra at "dreje styret" hvis man vil overleve. Vægtforskydninger med kroppen (hovedsageligt hoftepartiet) gør arbejdet.

Er der statorviklinger skal de selvfølgelig også tilpasses, men så har man også ret frit spillerum mht. den effekt der kan trækkes - indenfor motorens muligheder selvfølgelig.

Lad os satse på det... Knæk og bræk i hvert fald.