Hej kloge mennesker.
Jeg er blevet den heldige ejer af 2 drejebænke, som jeg er ved at udbygge lidt. Den ene skal have monteret en motor til tilspænding, denne motor er på 12V DC og trækker max 4A. Desuden har jeg en lille fræser til brug på bænken, denne drives af en DC motor på 48V 152W, så jeg vil tro den trækker max 5A ved belastning. På min lille drejebænk er der monteret en minisliber, også DC, men på 24V og den trækker max 3A Nu ville jeg helst være fri for at skulle lave 3 forskellige forsyninger til mine formål, så jeg tænkte at en SMPS der afgiver 48V kunne trække 3 stk PWM styringer til hver sin motor.
Bortset fra de forskellige spændinger motorerne kan klare, er der så noget jeg skal være opmærksom på med sådan en opstilling ? Min viden er ikke stor nok til at vide om SMPS efterfulgt af PWM kunne give problemer.
Mvh Martin Bjerre