Søger: Ekspertviden til løsning af idé/opgave.

Hej alle.

Jeg tror at der blandt denne gruppes brugere måske gemmer sig nogen der kan bistå med idéer til løsning af en opgave.

Opgaven lyder på at bygge noget elektronik til styring af en modeljernbanes signaler. Signalerne skal styres fra en PC med nogle Intel 8255 chip, hvor der i alt kan styres 192 kanaler pr. kort.

Min idé går på at afsætte 8 kanaler til fælles styring af alle signaler. Hvert signal får så tildelt een yderligere kanal til at vælge "programmering" af signalets visning.

Lidt info om signalerne: Signalerne er som forbilledet ved DSB af typen PU (Perron Udkørsel) og DV (dværge). Fælles for begge er at de er opbygget med 4 hvide lanterner. Udover dette så kan PU'er også have en rød og en grøn lanterne.

Signalet ser sådan her ud:

o o o o o o

De fire øverste er de hvide lamper, de 2 nederste er fra venstre til højre grøn og rød lampe.

Virkemåden for signalet er at når de 2 nederste hvide lyser, betyder forbikørsel forbudt (FF). Hvis nederste venstre hvid og øverste højre hvid lyser, betyder det forsigtig forbikørsel tilladt (45 gr). Når nederste venstre hvid og øverste venstre hvid lyser, betyder det forbikørsel tilladt (90 gr). Signalet kan også vise lys i nederste højre hvid og øverste venstre hvid, som betyder signal annulleret (ANN).

De farvede kan lyse med enten konstant rødt eller grønt lys eller med blinkende rødt eller grønt lys. Når en af de farvede lyser, er alle de hvide slukket. Fast grøn fortæller, at næste signal muligvis er rød. Blinkende grønt fortæller at næste signal er grønt. Fast rød betyder stop. Blinkende rød betyder stop-og-ryk-frem (SORF).

Men nu kommer det besværlige. Ovenstående gælder kun for signaler ude på banen. I styrepulte (centralapparattet), er virkemåden noget anderledes.

Her findes een vandret hvid, een 45 gr hvid lampe og stadig de 2 farvede lamper. Når signalet viser FF, lyser ligeledes den vandrette hvide i pult. Når signalet viser 45 gr lyser også ligeledes den 45 gr hvide. Men når signal viser 90 gr, blinker den 45 gr hvide i pulten. Ved signal annulleret, er lamper slukket i pult.

I pult vises ikke blinkende farvede lamper. De lyser altid konstant er jeg blevet fortalt.

Nå, tilbage til opgaven.

Jeg fik for år tilbage fortalt, at det er en god idé at på de 8 bit/kanaler til datasætning, at indskyde en 74244 som buffer lige efter intel 8255 kredsen, hvilket skulle kunne betyde at jeg kan drive en del efterfølgende chip på denne måde. Herefter ville jeg benytte en 74373 pr signal koblet til 74244 bufferen.

74373 er en latch kreds med 8 bit bredde. Har leget lidt med en 40373 CMOS og lavet en manuel opstilling og set at det kan virke som jeg har tiltænkt med de fire hvide lamper.

For at komme fra 5V i PC til 24V som signalerne skulle styres med, har jeg tænkt på at bruge optokoblere. Både type PC817(847) og CNY17 og lignende. CNY17 tænkes brugt i forbindelse med de lamper der kan blinke, da blinkstyring kommer fra et eksternt taktkort og jeg tænker at signalet kan lægges på CNY17'erens Base.

Min tanke var at bruge de sidste 4 databit til hhv. fast grøn, blink grøn, fast rød, blink rød. Når så bit'en sættes, der skal få blink i lamperne, ville jeg benytte små 5 volt relæeer (har masser af dem), til at koble 24V blinksignal, ind på basen på CNY17'eren. Dvs. een CNY17 styrer den grønne, som ved bit 5 sat, vil lyse fast grønt. Ved at ændre til bit 6, skulle et relæ trække på 5 volt siden og pålægge 24V blink ind på basen af denne CNY17. Og i teorien skulle jeg mene det ville virke. Og vice versa med den røde lampe, bare det er bit 7 og 8.

For at løse problemet med de 2 hvide lamper i pult, har jeg teoretisk forsøgt mig med en 7408 AND kreds, hvor første del af kredsen kobles med de

2 databen til nederste vandrette hvide lamper. Næste del af 7408 kobles med den nederste venstre hvide og øverste højre hvides databen. Tredje del kobles med de 2 venstre hvides databen. De to første dele af 7408'eren går på udgang mod en optokobler.

Igen her vil jeg benytte CNY17 for den 45 gr hvide i pulten, så denne kan få blink ved PU signalets 90 gr stilling. Helt på samme måde som med styring af de farvede i PU'en.

Til at drive lysdioderne/lamperne havde jeg tænkt at benytte ULN200(X).

Som i kan læse af ovenstående, så er det ikke sådan lige at løse med få komponenter, når man vil have at det skal fungerer realistisk.

Og jeg må sige at jeg er blevet en del forvirret af at læse om TTL, hvor der ofte tales om sink, source, open collector etc. Jeg er ren novice ind i elektronik, som i sikkert har set i nogle af mine forrige indlæg her i gruppen.

Så ærligtalt, så kunne jeg godt trænge til et par gode råd til løsning af ovenstående opgave. Har i et seriøst bud på en både simpel men samtidig korrekt virkende løsning ?

Kan lige nævne, at oprindelig havde jeg tænkt mig selv at forestå printfremstillingen, men med så mange komponenter er jeg kommet til den overbevisning, at gå i byen og få fremstillet printene. Jeg kan alligevel ikke lave fleresidet print.

Mvh. Allan

Reply to
Allan S. Olsen
Loading thread data ...

Hej Allan

Jeg tror faktisk der sidder flere i dk.fritid.jernbaner.model

--
Mvh
Max
Reply to
Max

Det tror jeg ikke. Det jeg søger er elektronik kyndige. Det med jernbane har jeg sådan nogenlunde styr på.

I jernbanegruppen vil de helt sikkert alligevel henvise til elektronikgruppen for opbygning af elektronik.

Men tak alligevel for du gad komme med et bud.

Mvh. Allan

Reply to
Allan S. Olsen

Allan S. Olsen kom med følgende:

Tror måske et diagram, evt. blot som blokke vil gøre tingene lidt mere overskuelige.

TTL kredse kører *kun* på 5V. Åben collector på TTL kan trække strøm (sink'e), men ikke levere (source) noget - principielt være lav eller tri-state. Sink er strøm ind i udgangen - altså hvor meget den kan trække, Source er det modsatte - hvor meget den kan levere, og åben collector, er en transistor uden pull-up. (Ved ikke om der findes PNP udgange i TTL, har aldrig mødt dem. Hvis er det så omvendt...) TTL kræver væsentligt mere strøm end andre, og kræver mere indgngsstrøm (TTL = Transistor to Transitor Logic), men er så til gengæld hurtigere, og kan sink/soruce mere. Vil dog mene at det til dit formål er unødvendigt, og almindelige er CMOS rigeligt gode - vi snakker størrelsesorden nanosekunder.

Birger

--
http://varmeretter.dk - billig, sund og hurtig mad
http://bbsorensen.dk
Reply to
Birger Sørensen

"Allan S. Olsen" skrev i en meddelelse news:4d8f55c4$0$36568$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

Hør nu efter hvad Max siger. Du får det aldrig løst hvis du ikke vil lytte. Der sidder meget kompetente elektronikfolk i modeljernbanegruppen. Modelbane Europa - Hadsten Centeret En af Europas største computerstyrede modeljernebaner er Modelbane Europa og den har til huse i Hadsten Centeret

Deres side er vist nede i øjeblikket men ellers....

MVH Finni

Reply to
F.Syndergaard

Hej Allan

Bruger du DCC til styring?:

formatting link

Der kan ogs=E5 bygges/k=F8bes dekodere til sporskifter og signaler.

Reply to
Glenn

"Glenn" skrev i meddelelsen news: snipped-for-privacy@d2g2000yqn.googlegroups.com...

Hej Allan

Bruger du DCC til styring?:

formatting link

Der kan også bygges/købes dekodere til sporskifter og signaler.

====================================

Prøv evt. også at se på

formatting link

Der er masser af folk til den slags.

Mvh KSor

Reply to
KS

"Allan S. Olsen" skrev i meddelelsen news:4d8f447f$0$36561$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

bistå med idéer til

signaler.

Efterlys Klaus D. Mikkelsen fra Hadsund Modeljernbane. Jeg tror, han er manden, du mangler...........

Mvh, Leif

Reply to
Leif

Ja, men den hedder "Modelbane Europa" og ligger i Hadsten... Deres hjemmeside er nede af een eller anden grund, men på denne side, kan du finde hans mailadresse:

formatting link

Bo //

Reply to
Bo Bjerre

finde hans

Jeg havde for travlt til lige at lede efter ham, men du har så ganske ret!

Mvh, Leif

Reply to
Leif

Hej Bo

Klaus har jo sin egen hjemmeside

formatting link

--
Mvh
Max
Reply to
Max

"Allan S. Olsen" skrev i en meddelelse news:4d8f447f$0$36561$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

*Gisp* et langt spørgsmål, over 120 linier i min news reader. Du må undskylde at jeg gik "død" efter de første 15-20 linier. Jeg vil anbefale dig at prøve at begrænse spørgsmålet MEGET, hvis du vil have svar fra de elektronik folk, der ikke interessere sig for alle de små detaljer i tog og modelbaner.
Reply to
Allan Soerensen

Hej Allan

Og du skulle citere det hele, bare for at fortælle at du ikke gider læse det ?

--
Mvh
Max
Reply to
Max

"Max" skrev i en meddelelse news:4d90d2c4$0$56795$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk...

For det første var det et godt råd til Allan S. Olsen om at begrænse sig og være mere præcis, ikke for at fortælle at jeg ikke gad at læse så meget

Jeg valgte undtagelsesvis at citere det hele for at vise hvor meget der reelt var tale om. Har du et stort problem med det, eller hvad er det lige du vil?

Reply to
Allan Soerensen

Hej Allan

Alle har jo set original oplæget og ved da udmærket hvor stort det var.

At du er asocial er dit problem ikke mit.

--
Mvh
Max
Reply to
Max

"Max" skrev i en meddelelse news:4d90dc00$0$56772$ snipped-for-privacy@dtext02.news.tele.dk...

Dine oftest uforskammede kommentarer er en af årsagerne til at jeg efterhånden sjældent deltager i denne gruppe, selv om dens emne har været min levevej de sidste 25 år *PLUNK*

FUT: dk.snak.mudderkastning

Reply to
Allan Soerensen

Nej, faktisk er selve banestyringen gammeldags analog. Det er kun stationsbetjeningen der er computerstyret.

Dette fordi vi fra gammel tid og stadig i nutid, ønsker at eftergøre statsbanernes sikringsanlæg. Tidligere blev de opbygget vha, relæer. Men da opbygning og ikke mindst vedligehold er forholdsvist krævende, begyndte vi for ca. 10 år siden at se på andre muligheder. Og da vi blev tilbudt PC + udstyr der kunne bruges til formålet, fik vi opbygget en styring af dette til det der svarer til en lille landstation.

Her er der ikke de store elektroniske udfordringer, da signaler kun kan vise stop (rød) eller kør (grøn). Derfor er disse direkte styret ved en PC relæudgang. Faktisk er alt på stationen styret via PC, det være sig sporskifter, strømsektioner, isolationer (detektering af spor besat) mm.

Men ved udbygning af anlægget til større stationer med mange daglyssignaler, er der opstået nye, ja man kan vel kalde det udfordringer, frem for problemer. I sagens natur var det simpleste at koble samtlige LED/pærer direkte til en relæudgang, men dette ville betyde at vi ville løbe tør fra disponible udgange meget hurtigt. Og dette er så årsagen til mit oprindelige spørgsmål.

Nu vil jeg denne gang begrænse mig og ikke skrive mere.

Mvh. Allan

Reply to
Allan S. Olsen

Hej Finni og Ksor.

Hm, ja undskyld jeg er tilbageholdende, men jeg inderligt ikke inde på at træde nogen over tæerne i den gruppe. Hvorfor jeg skriver dette, er fordi jeg selv (selvfølgelig) læser med i modeljernbanegruppen.

Og når jeg nu alligevel er kommet i gang med at forklare, så må jeg vel komme med mine argumenter for ikke at henvende mig der.

Fordi, af alle mennesker på usenet, så er modeljernbanefolk, nok den "race" der har det med at gå mest i selvsving over debatindlæg. Sagt på en anden måde. Man kan understå sig i at forsøge at skrive om emner der ikke er dækket af gruppens formål.

Og hvis man endelig får lavet et indlæg der dækker gruppens formål, så et det næsten sikkert, at inden for ganske få dage, der er selve spørgsmålet blevet af flere omgange, ændret til noget helt andet end det der spørges om (hvem sagde selvsving ...?!?).

Så for at skåne både mig selv, men også gruppens aktive skribenter, vil jeg helst undlade at bringe mit spørgsmål på bane dér. Den der lever stille, lever godt ...

Og dybest set, så hører mit spørgsmål hjemme her. Forsøg at se bort fra alt vedrørende jernbane og se på opgaven som nogle lamper der skal styres på en special måde.

Mvh. Allan

Reply to
Allan S. Olsen

Jeg beklager.

Har lært at man skal give rigelig information, for at man kan forvente at få et brugbart svar. Ellers ender det alligevel med at der komme en hulens masse efterfølgende spørgsmål.

Mvh. Allan

Reply to
Allan S. Olsen

"Allan S. Olsen" skrev i en meddelelse news:4d90fade$0$36562$ snipped-for-privacy@dtext01.news.tele.dk...

Prøv at kik Maxim´s DS2413. Det er en lille PIO for OneWire-bus. Du kan sætte næste uendelig mange af dem på den samme lille samme bus, og den kan styre og drive 2 lysdioder direkte. OneWire-bussen kan tilsluttes jeres PC via RS232 eller USB. Med den løsning løber I aldrig tør for udgange og slipper for en masse ledninger.

Kik evt. også på DS2408 som har 8 udgange.

Reply to
Allan Soerensen

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.