Råd søges: Elektronik-byggesæt til knægt der fylder 6 år (brainbox?)

Hejsa,

Da jeg var en lille knægt fik jeg et elektronisk byggesæt af mine forældre. Det var både sjovt og udfordrende at lege med. Med sættet kunne jeg bygge en radio og meget andet blot ved at følge en manual. Alle komponenterne var lavet som små grønne byggeklodser med et symbol på toppen, som fortalte hvilken slags komponent der var tale om. Man skulle så blot følge en manual der viste hvilke komponenter man skulle anvende og hvor de skulle monteres på den platform der fulgte med. Jeg mener, at byggesættet hed "ingeniøren" eller "den lille ingeniør".....anyways...Jeg er nu på udkig efter et elektronisk byggesæt til min nevø som fylder 6 år.

Jeg har fundet den her:

formatting link

Men ved ikke om det er værd at købe eller om der måske findes noget der er bedre....så er der nogen derude der har et råd eller et tip, så post venligst et svar :o)

Reply to
Jake
Loading thread data ...

Hej Jake

Vent nogle år endnu, selv på det E.X.KIT du havde stod der fra 8 år og opefter, og min personlige mening er at det er fra 12 år og opefter. LEGO og den slags er bedre til børn der f.eks. ikke kan læse rigtigt endnu.

--
Mvh Max
Reply to
Max

Jeg havde selv et "Gakkens elektroniske byggesæt" da jeg var 7 år., og det var suverent lærerigt, og jeg mindes det stod som "over 12 år". Der er meget forskel på børns evner, og der er mange på 15 der stadig er dummere end snot, og heldigvis også nogle få på 5 der er rimelig kloge og ikke mindst kreative. Så pas på med at smide børn i en kasse pga. alderen. Jeg ved godt at kreativiteten er dalet en del de sidste år, da børn i dag jo skal nusses i hoved og røv hele tiden, og ikke har en jordisk chance for selv at tænke!

/Hauge

Reply to
Hauge

Hej Hauge

Jeg læste det med de 8 år direkte på Gakkens kasse :) , jeg har en E.X.-60 stående her i kontoret, købte det for en tier på et skrammel markede, det ser ikke ud til nogensinde at have været brugt.

formatting link

Jeg byggede min første radio i en cigarkasse som 12 årig, der hvor jeg kommer fra var der ikke råd til byggesæt selv om Philips lavede nogle lækre sæt med fjedre og hulplader.

--
Mvh Max
Reply to
Max

haha...det var sgu det sæt jeg havde :o)

Kan man stadigvæk få det? Det var helt vildt sjovt at lege med....

Reply to
Jake

"Jake" skrev i en meddelelse news:463b0d56$0$90269$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk...

Havde jeg også, og har brugt rigtig mange timer med det :o) Det var egentlig en fin ide, for man kan bygge efter tegningerne (diagrammer) uden at forstå noget som helst af kredsløbet, lige som den engelske tekst heller ikke var et problem.

hehe, jeg skulle lige til at stille samme spørgsmål. Hvis man kan, skal ungerne have et. I teksten står at produktionen stoppede i 1986, men kittet blev relanceret i Japan i 2002, så mon ikke det kan findes online ved lidt sgning på Google.

Jeg byggede et par af de helt små Vellemann sammen med mine piger for ca. et år siden (dengang var de 6 og 9), hvilket de syntes var vildt spændende. Det kræver naturligvis at man selv hjælper til hele vejen, men det var veldig hyggeligt. Den ældste fik faktisk lært at lodde lidt.

PS: Prøv evt. at kik forbi

formatting link
De har mange spændende ting fra "dengang far var knægt" også elektronik-, fysik- og ingeniør-sæt.

Reply to
Allan Soerensen

"Allan Soerensen" skrev i en meddelelse news:463b1a40$0$934$ snipped-for-privacy@dread12.news.tele.dk...

Tyske Fischer har el/ havde nogen gode sæt i form af klodser. Ved ikke om de fås endnu. Jeg tror de passer aldersmæssigt.

B'ørge

Reply to
Børge Larsen

Hej Jake

Jeg tror man stadigvæk kan få det, jeg har bare ikke fundet noget sted man kan købe det på nettet.

formatting link

Laver nogle kit der samles uden ledninger, det hele er klik elementer.

De kan købes i DK hos

formatting link

--
Mvh Max
Reply to
Max

Hej Jake

Der findes forretninger der annoncere med at de sælger det

formatting link

formatting link

--
Mvh Max
Reply to
Max

Nu ved jeg ikke hvor du bor i verden, men hvis du nogensinde kommer til Flensborg, så kig i legetøjsbutikken overfor McD i gågaden. Du skal ca op til hvor de har tog, og så ligeomkring trappen. Der har de

5-10 små sæt som du beskriver hvor man sætter dele sammen og wupti ;)
Reply to
Fidolinux.dk

hej her et link til bruningens i flensborg

formatting link
kanon butik for store og små lege børn ,jeg har selv købt en del til fjernstyret bil ,samt biler mvh sloth ps de sender til danmark og kan snakke dansk hvis du ringer til dem mvh sloth

Reply to
hjmm

Jake skrev i en meddelelse:

Jeg har sådan et par sæt stående i kælderen.

Mvh Gert K.

Reply to
GK

Vil du sælge et sæt til mig?

Du kan kontakte mig på extranet3000 snabel-a yahoo.dk med oplysning om pris samt sættets alder og indhold. Du må meget gerne inkludere et billede af sættet.

Reply to
Jake

Jeg plagede min far om et elektronik byggesæt da jeg var omkring 8 år, vi tog i Rødovrecenteret og kigge på et Gakken sæt. Min far synes det var noget mærkeligt noget med de der plasticklodser, så da vi kom hjem fik jeg hans gamle Philips sæt med hulplade og fjedre. (bare lidt ærgeligt at transitorerne var brændt af)

-- Karsten Ulrich Krambs Ba.Sc.Eng (hons) & Stud.Theol

Reply to
Karsten Krambs

Jeg fik mit Philips som ca 12 årig, juleaften. Var meget skuffet over så lidt i så stor en pakke ;-) Men så dog mulighederne, og fik bygget 2-3 forskellige ting (forstærker, morse, radio) i juledagene, og så ville det ikke mere.

Min mor fik så til opgave at tage de 3 transistorer med til en radio forretning i Holstebro, og de kunne skam også udbedre skaderne på BF194 og 2xBC148 (med køleplade!), såvidt jeg husker. Af en eller anden grund havde jeg regnet ud, at det var i transistorerne at problemet var.

Christen

Reply to
Christen Fihl

jeg vil tro at de udskiftede transistorerne... :-)

--
mvh
Rasmus
Reply to
Rasmus M. Jensen

Grave grave grave...

1 stk udvidelseskasse Philips Electronic Engineer 8/20 Kr 66.00 Der var en bunke af papirkortene med optegning af opstilling. I min udgave er det nu germaniumtransistorer, AF116 og ac126. /hjj
Reply to
Hans Jørgen Jakobsen

Hej Hans Jørgen

Den vil jeg godt købe hvis den er til salg.

Jeg har en EE20 liggende, og den kunne jeg så supplere.

I kassen jeg har ligger der et brevkort der er skrevet, men aldrig sendt trods det at det er frankeret. Det er til Philips Radio i Kbh. og af teksten fremgår det at den dreng der har haft sættet oprindelig efter en uge står med transistore hvor benene er knækket af og det er han jo noget træt af.

--
Mvh Max
Reply to
Max

Min havde nu også gernanium AF116 og AC126, kunne stadig fås et sted i Roskilde hvor jeg løb som knægt. Kan huske manualen var to-delt, en teoridel og en praksis del.

formatting link

-- Karsten Ulrich Krambs Ba.Sc.Eng (hons) & Stud.Theol

Reply to
Karsten Krambs

wow, takker mange gange

Det var en EE1003 jeg havde. Jeg har stadig manualen, godt slidt ;-) og fundet frem igen.

Det var en meget god manual. Min egen knægt på 9 har et byggesæt fra legetøjs butikken. Dimserne deri er black-bokse med ben 1,2,3,4,5 og hvis man forbinder 3 til plus, 2 til noget andet osv, så er det en tyveri alarm, ellers noget andet. Men overhovedet ingen forklaring på noget som helst. Det er alt for ringe lavet, blot lidt mere papir, og så ver det da rimeligt.

Og det var BF194 og BC148 Man kunne lave en FM radio, se bare side 21 af

formatting link
(38MByte)

Se bare transistor printet

formatting link
selvom mine nu var de der 6 kantede typer med korte ben. Det bringer minder frem

Christen, nu i Ølstykke

Reply to
Christen Fihl

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.