triac i stedet for relæ?

Hej

jeg skal have lavet en dims som kan tænde en 230V/3A motor med et signal på ca. 24v, dette kunne selvfølgelig gøres med et simpelt relæ, men kunne jeg med fordel bruge en triac??

Ideen er jo den at det skal være billigt og utrolig stabilt/langtidsholdbart!!

Er der noget jeg bør være opmærksom på når jeg vil bruge en triac på den måde??

Mvh Thomas

Reply to
Thomas
Loading thread data ...

"Thomas" skrev i en meddelelse news:3ff18643$0$9720$ snipped-for-privacy@dread14.news.tele.dk...

Som du skriver det, går jeg ud fra, at det drejer sig om en en-faset motor (mange er 3-faset, selvom det kun er 3 Amp.). Og så skulle der for så vidt ikke være noget i vejen for at bruge en Solid State Switch.

Du skal blot være opmærksom på, hvilken tænd-spænding, du har til rådighed. Der er intet i vejen med at finde en, der trikker på 24 V, men det kan være, du skal skelne mellem AC eller DC, alt efter hvad de 24 V er, Det kan godt være, at du skal bruge en Solid State Switch beregnet for 5 - 10 A~, da en motor trækker en relativ stor startstrøm. Du skal også vælge en Solid State Switch, der tænder i spændings 0-gennemgang. Så vil startstrømmen vokse op med spændignsstignen på den første sinus fra lysnettet og startbelastningen være det mindre.

Reply to
KHJ

Thomas skriver:

Ja, at dit 24 volt og dit 230 volt bliver blandet sammen !

Klaus

-- Modelbane Europas hjemmeside:

formatting link
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
formatting link

Reply to
Klaus D. Mikkelsen

KHJ skrev i meddelelsen ...

Nej ! Motorer og store trafoer skal "tændes" på spændingsbølgens top. Tro mig, det kostede os mange sikringer i kølelaboratoriet da et "geni" prakkede os nulgennemgangsstyrede solid state relæer på, til styring af vores variotrafoer(2Kw) Årsagen er den simple, at hvis man tilkobler i nulgennemgangen, så får man _mere_ end en halvperiode, (op til max trekvart periode ved eksempelvis en ubelastet trafo), med opmagnetisering af kernen på grund af faseforskydningen, det er den ikke altid dimensioneret efter, og kernen kan derfor gå i mætning, og puf sikring. Under drift er forrige halvperiodes magnetfelt endnu ikke nedbrudt ved nulgennemgangen, (ved en ubelastet trafo nærmest stadig på sit højeste), og dette reducerer tiden til opbygning af det nye felt i den nye halvperiode, til netop én halvperiode.

Hmm... lidt "krøllet" forklaring, en elektriker kan givetvis forklare det mere fagligt korrekt, any-one ?

Elector havde engang en konstruktion til store trafoer efter toppunktsprincippet, den løste vores problem dengang. Vi havde selvfølgelig sporadisk problemet med sikringer da vi brugte mekaniske relæer, men det var mere "hit and miss" hvornår sikringerne røg.

mvh Orla

Reply to
Orla Pedersen

"Orla Pedersen" skrev i en meddelelse news:3ff1abdd$0$70008$ snipped-for-privacy@dread12.news.tele.dk...

...

op

startbelastningen

prakkede

trekvart

og

til

selvfølgelig

var

UPS!

Jeg har ikke lige tænkt i den retning og vil da gerne spørge, om det gælder både ved 3-fasede og 1-fasede.

Kan der være tale om, at den mætning af kernen, du nævner kun sker ved spændings-0-gennemgang i 3-fasede tilfælde.

Gælder dine erfaringer uanset fasevinklen på den induktive belastning - og igen måske på grund af den "skæve" belastning grundet faseforskydningen?

Hvordan løste I problemet? Findes der Solid State Switches, der slutter i strøm-0-gennemgang og evt. bryder i spændings-0-gennemgang - altså det stik modsatte af, hvad jeg måske fejlsagtigt skrev (du kan jo ikke have både spændings- og strøm - 0-gennemgang samtidig, med mindre der er tale om en rent ohmsk belastning.

Jeg anvender i øvrigt selv Solid State Switches til fjernstart af udelukkende induktive belastninger (transformatorer op til 1 kW), samt et par enkelte Switch Mode Power Supplies - helt uden problemer. Nu er der tale om audio-/videoudstyr, hvor tænd- og sluk normalt ville give anledning til - godt nok uskadelige - men irriterende knald og bang i div. højttalere. Det primære formål er i midlertid den fjernstyrede tænding. Der er i øvrigt indbygget snooper.

Hører/ser gerne dine kommentarer, så der kommer facon på tingene.

Reply to
KHJ

"Orla Pedersen" skrev i news:3ff1abdd$0$70008$ snipped-for-privacy@dread12.news.tele.dk

...

op

startbelastningen

prakkede

trekvart

og

til

Det burde ikke være noget problem ved 1fases belastninger.

-- Hilsen Peter N Petersen

formatting link

Reply to
15kw

KHJ skrev i meddelelsen ...

Jeg "tror" ikke problemet findes ved en trefaset transformator. Det er en fælles kerne og faserne "trækker" i deres respektive retninger. Praktisk erfaring fra ca. et halvt års arbejde på et svejsemaskineværksted, erindrer jeg ikke problemer med andet end nogle enkelte enfasede ESAB tig-svejsere. Aldrig med trefasede svejseensrettere.

Motorer er mere kompliceret, også på grund af enertien når de startes op. Den "ideelle" motor er i tilkoblingsøjeblikket en kortslutning, men praksis med tab er noget anderledes. Det der vindes ved at starte en motor i fasens spændingstop er så kun for den inductive part af startstrømmen. Det kan da godt ærgre mig nu, at vi kun målte startstrøm/tidsenhed på kompressorerne, vi burde egentlig have haft spændingskurven med, det ville have fortalt noget om motorens godhed, men det var der ingen krav om i forhold til CE mærkning.

Lad mig sige det på den måde, at det kan ses på belysningen her i huset når den enfasede kompressermotor i køleskabet, på vel ca. 150 watt, starter, nogen gange mere end andre. Det bemærkes ikke når den trefasede kompressormotor i varmepunpen starter. Den er på ca. 1600 watt Omend det er hver sin sikringsgruppe, så er det dog samme tavle og forsyning. Og kablerne er korte.

Lad det også være sagt, jeg har ikke sat mig synderligt ind i teorien omkring asynkronmotoren, det er en noget "kompleks" størrelse, trafoer er noget enklere.

Jævnfør hukommelse :-o på nogle fast instalerede varioer ved at flytte relæ/solid state til sekundær af vario, og lade varioen være konstant tilsluttet nettet. På transportable målestationer med "Electors løsning". Jeg vil prøve om jeg kan finde materialet/artiklen, men tør ikke love noget...

tale

til -

Jamen problemet vil da opstå med mekaniske løsninger også, det er bare mere tilfældigt om man "rammer" nulgennemgangen rent. Sony havde i deres forstærkere med SMPS en ret stor effektmodstand i serie med netensretteren når man startede. Et relæ kortsluttede modstanden når ladelytterne på sekundær siden nærmede sig arbejdsspænding. Jeg har set noget lignende i en forstærker med traditionel transformator. Den løsning forudsætter jo bare at trafoen/SMPS ikke er synderligt belastet i startøjeblikket. I øvrigt nyder en SMPS jo netop godt af en (spændings) nulgennemgangsstyring i startøjeblikket aht. ensretter og kondensatorer på primærsiden.

Så godt jeg formår :-|

mvh Orla

Reply to
Orla Pedersen
15kw skrev i meddelelsen ...

Jamen så har Du da en oplevelse tilgode :-) selv 1 Kw ringkerner kan ubelastet trigge 10A automatsikringer, hvis man "timer dem rigtigt". (Forudsat, selvfølgelig, at man ikke har 20 meter 0,75 kvadrat forlængerledning i forsyningskredsløbet)

mvh Orla

Reply to
Orla Pedersen

"Orla Pedersen" skrev i en meddelelse news:3ff1d25d$0$154$ snipped-for-privacy@dread11.news.tele.dk...

...

erindrer

Nå nej. Den har jo 3 gange så mange muligheder for at fordele det forholdsvis store strømtræk ved start, og vi er jo nok i mange tilfælde over de dage, hvor man anvendte stjerne/trekantkobling med undtagelse af eksisterende anlæg.

praksis

Tavleinstrumenter der anvendes til måling af strømtræk af motorer, var altid fremstillet til en specificeret max.strøm (maksimal udnyttelse af skalaen), men for 5 x overstrøm - netop for at kunne håndtere startstrømmen. Det gjalt altså også 3-fasede motorer.

Da motoren i startøjeblikket virker som en kortslutning, synes det da ikke smart at starte i spændingstop, der da så kortlsuttes godt og grundigt med et endnu større strømtræk til følge, hvor den induktive faseforskydning har forholdvis lille eller slet ingen betydning, for under alle omstændigheder vil strømtræk være o eller ringe ved spændingsnul.

når

er

kablerne

Jep, 100% enig. Nu er en køleskabskompressor på 150 W/1-faset med hjælpekondensator en særdeles grov spøg at starte, da det dyk/strømtræk i startøjeblikket hovedsageligt skyldes den mekaniske belastning ved start. Den reduceres en del under drift.

Samme tavle og forsyning dertil har tabsmæssigt mellem de forskellige grupper - også de 3-fasede mindre at sige end tabet fra gruppen/sikringen og ud til forbrugsstedet.

Har du en enfaset belastning (kaffemaskinen), vil du på samme stikkontakt kunne se en tydelig forskel på lyset, når kaffemaskinen kører og når den ikke kører.

Det kan du imidlertid ikke se på en lampe forsynet fra en gruppe/sikring på en hvilken som helst af de 2 andre faser.

Det 1600 W 3-fasede motor forsynes sandsynligvis fra en separat 3-faset gruppe i tavlen. Der er her tale om et andet kabelsæt ud til forbrugsstedet, og skulle du kunne se et blink i lyset i den anledning, er det uden betydning, men er der derimod tale om et konstant spændingsfald over det hele, ja, så har du simpelthen ikke strøm nok ind til ejendommen, for i så tilfælde kan du ikke aftage din mærkeeffekt.

Nu er det jo ikke noget problem for en 1600 W motor, men var det væsentlig større motorer, så er der et problem + et par mere.

På virksomheder, hvor de har mange motordrevne maskiner, måske fra 10 HK og opefter, kan den induktive belastning i forhold til den kapasitive være så stor, at el-måleren ikke måler rigtigt på grund af fasevinklen. I større maskinhaller klares det nogen gange ved, at lysstofrørernes kapasitive belastning (der monteres kondensatoreri) udligner den induktie belastning til en fasevinkel, el-selskabet kan leve med. I andre tilfælde kræves ligefr em et kondensatorbatteri til at løse problemet. Det kan endda så laves, så det automatisk ændrer kapasitet i forhold til den øjeblikkelige belastning.

enig.

Ok i givet fald - ved lejlighed.

mere

Ja, enig.

en

at

Det anvendes mere og mere og kaldes soft-start, netop af samme grund. Da man netop ikke kan påregne at tænde i spændings 0-gennemgang, indlægger man en forlagsmodstand, der kortsluttes af et relæ, der trækker, når trækspændingen på den anden side er opnået. Der en egentlig meget vigtigere grund til at lave den stunt. Efter en trafo er der ofte en ensretterbro med efterfølgende filter-lytter, der kapacitetsmæssigt ikke er helt små i vore dage. De skal jo også lige lade op til driftsspænding, og ved 0 er de også nærmest at betragte som en kortslutning, så for at ensretter og evt. trafo ikke skal krutte af, bruger man soft-start.

Samme sag.

Det var helt fint. Så fik vi da vist lige sat det på plads (frit efter CWC - World wide)

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Reply to
KHJ

"Orla Pedersen" skrev i en meddelelse news:3ff1f41e$0$171$ snipped-for-privacy@dread11.news.tele.dk...

Oh, oh. Der er lige det ved, at de (hvis det da er dem) nye automatsikringer i moderne el-tavler er meget flinke og står af lige med det samme ved lugten af en varm ledning. De almindelige sikringer er meget træge i sammenligning. De er i øvrigt også konstrueret til en egentlig temmelig stor overbelastning i et længere tidsrum. Jeg kan ikke lige huske specifikationerne for det, men i nogle tilfælde vil en sikring holde i 20 minutter ved en given overbelastning, hvor den automatiske er stået af for længe siden. Det kan godt give lidt motion.:-o)

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen
Reply to
KHJ

Så er der godt at der til formålet eksisterer OPTO-triacs. :o)

René Kirstein

Reply to
René Kirstein

Nice, det var jeg ikke klar over.... Tak!

Mvh Thomas

Reply to
Thomas

Velbekomme! :o)

Mvh.

René Kirstein

Reply to
René Kirstein

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.