triac i stedet for relæ?

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Hej

jeg skal have lavet en dims som kan tænde en 230V/3A motor med et signal på
ca. 24v, dette kunne selvfølgelig gøres med et simpelt relæ, men kunne jeg
med fordel bruge en triac??

Ideen er jo den at det skal være billigt og utrolig
stabilt/langtidsholdbart!!

Er der noget jeg bør være opmærksom på når jeg vil bruge en triac på den
måde??

Mvh Thomas



Re: triac i stedet for relæ?

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it
Som du skriver det, går jeg ud fra, at det drejer sig om en en-faset motor
(mange er 3-faset, selvom det kun er 3 Amp.). Og så skulle der for så vidt
ikke være noget i vejen for at bruge en Solid State Switch.

Du skal blot være opmærksom på, hvilken tænd-spænding, du har til rådighed.
Der er intet i vejen med at finde en, der trikker på 24 V, men det kan være,
du skal skelne mellem AC eller DC, alt efter hvad de 24 V er, Det kan godt
være, at du skal bruge en Solid State Switch beregnet for 5 - 10 A~, da en
motor trækker en relativ stor startstrøm. Du skal også vælge en Solid State
Switch, der tænder i spændings 0-gennemgang. Så vil startstrømmen vokse op
med spændignsstignen på den første sinus fra lysnettet og startbelastningen
være det mindre.


Re: triac i stedet for relæ?


Quoted text here. Click to load it

Nej !  Motorer og store trafoer skal "tændes" på spændingsbølgens top. Tro
mig, det kostede os mange sikringer i kølelaboratoriet da et "geni" prakkede
os nulgennemgangsstyrede solid state relæer på, til styring af vores
variotrafoer(2Kw) Årsagen er den simple, at hvis man tilkobler i
nulgennemgangen, så får man _mere_ end en halvperiode, (op til max trekvart
periode ved eksempelvis en ubelastet trafo), med opmagnetisering af kernen
på grund af faseforskydningen, det er den ikke altid dimensioneret efter, og
kernen kan derfor gå i mætning, og puf sikring. Under drift er forrige
halvperiodes magnetfelt endnu ikke nedbrudt ved nulgennemgangen, (ved en
ubelastet trafo nærmest stadig på sit højeste), og dette reducerer tiden til
opbygning af det nye felt i den nye halvperiode, til netop én halvperiode.

Hmm... lidt "krøllet" forklaring, en elektriker kan givetvis forklare det
mere fagligt korrekt, any-one ?

Elector havde engang en konstruktion til store trafoer efter
toppunktsprincippet, den løste vores problem dengang. Vi havde selvfølgelig
sporadisk problemet med sikringer da vi brugte mekaniske relæer, men det var
mere "hit and miss" hvornår sikringerne røg.

mvh
Orla




Re: triac i stedet for relæ?

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it
op
startbelastningen
prakkede
trekvart
og
til
selvfølgelig
Quoted text here. Click to load it
var
UPS!

Jeg har ikke lige tænkt i den retning og vil da gerne spørge, om det gælder
både ved 3-fasede og 1-fasede.

Kan der være tale om, at den mætning af kernen, du nævner kun sker ved
spændings-0-gennemgang i 3-fasede tilfælde.

Gælder dine erfaringer uanset fasevinklen på den induktive belastning - og
igen måske på grund af den "skæve" belastning grundet faseforskydningen?

Hvordan løste I problemet? Findes der Solid State Switches, der slutter i
strøm-0-gennemgang og evt. bryder i spændings-0-gennemgang - altså det stik
modsatte af, hvad jeg måske fejlsagtigt skrev (du kan jo ikke have både
spændings- og strøm - 0-gennemgang samtidig, med mindre der er tale om en
rent ohmsk belastning.

Jeg anvender i øvrigt selv Solid State Switches til fjernstart af
udelukkende induktive belastninger (transformatorer op til 1 kW), samt et
par enkelte Switch Mode Power Supplies - helt uden problemer. Nu er der tale
om audio-/videoudstyr, hvor tænd- og sluk normalt ville give anledning til -
godt nok uskadelige - men irriterende knald og bang i div. højttalere. Det
primære formål er i midlertid den fjernstyrede tænding. Der er i øvrigt
indbygget snooper.

Hører/ser gerne dine kommentarer, så der kommer facon på tingene.


Re: OT startstrøm


Quoted text here. Click to load it


Jeg "tror" ikke problemet findes ved en trefaset transformator. Det er en
fælles kerne og faserne "trækker" i deres respektive retninger. Praktisk
erfaring fra ca. et halvt års arbejde på et svejsemaskineværksted, erindrer
jeg ikke problemer med andet end nogle enkelte enfasede ESAB tig-svejsere.
Aldrig med trefasede svejseensrettere.

Motorer er mere kompliceret, også på grund af enertien når de startes op.
Den "ideelle" motor er i tilkoblingsøjeblikket en kortslutning, men praksis
med tab er noget anderledes. Det der vindes ved at starte en motor i fasens
spændingstop er så kun for den inductive part af startstrømmen. Det kan da
godt ærgre mig nu, at vi kun målte startstrøm/tidsenhed på kompressorerne,
vi burde egentlig have haft spændingskurven med, det ville have fortalt
noget om motorens godhed, men det var der ingen krav om i forhold til CE
mærkning.

Quoted text here. Click to load it


Lad mig sige det på den måde, at det kan ses på belysningen her i huset når
den enfasede kompressermotor i køleskabet, på vel ca. 150 watt, starter,
nogen gange mere end andre. Det bemærkes ikke når den trefasede
kompressormotor i varmepunpen starter. Den er på ca. 1600 watt  Omend det er
hver sin sikringsgruppe, så er det dog samme tavle og forsyning. Og kablerne
er korte.

Lad det også være sagt, jeg har ikke sat mig synderligt ind i teorien
omkring asynkronmotoren, det er en noget "kompleks" størrelse, trafoer er
noget enklere.




Quoted text here. Click to load it

Jævnfør hukommelse  :-o  på nogle fast instalerede varioer ved at flytte
relæ/solid state til sekundær af vario, og lade varioen være konstant
tilsluttet nettet. På transportable målestationer med "Electors løsning".
Jeg vil prøve om jeg kan finde materialet/artiklen, men tør ikke love
noget...

Quoted text here. Click to load it
tale
til -
Quoted text here. Click to load it


Jamen problemet vil da opstå med mekaniske løsninger også, det er bare mere
tilfældigt om man "rammer" nulgennemgangen rent. Sony havde i deres
forstærkere med SMPS en ret stor effektmodstand i serie med netensretteren
når man startede. Et relæ kortsluttede modstanden når ladelytterne på
sekundær siden nærmede sig arbejdsspænding. Jeg har set noget lignende i en
forstærker med traditionel transformator. Den løsning forudsætter jo bare at
trafoen/SMPS ikke er synderligt belastet i startøjeblikket. I øvrigt nyder
en SMPS jo netop godt af en (spændings) nulgennemgangsstyring i
startøjeblikket aht. ensretter og kondensatorer på primærsiden.


Quoted text here. Click to load it


Så godt jeg formår  :-|

mvh
Orla




Re: OT startstrøm

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it
erindrer

Nå nej. Den har jo 3 gange så mange muligheder for at fordele det
forholdsvis store strømtræk ved start, og vi er jo nok i mange tilfælde over
de dage, hvor man anvendte stjerne/trekantkobling med undtagelse af
eksisterende anlæg.
Quoted text here. Click to load it
praksis

Tavleinstrumenter der anvendes til måling af strømtræk af motorer, var altid
fremstillet til en specificeret max.strøm (maksimal udnyttelse af skalaen),
men for 5 x overstrøm - netop for at kunne håndtere startstrømmen. Det gjalt
altså også 3-fasede motorer.

Quoted text here. Click to load it

Da motoren i startøjeblikket virker som en kortslutning, synes det da ikke
smart at starte i spændingstop, der da så kortlsuttes godt og grundigt med
et endnu større strømtræk til følge, hvor den induktive faseforskydning har
forholdvis lille eller slet ingen betydning, for under alle omstændigheder
vil strømtræk være o eller ringe ved spændingsnul.

Quoted text here. Click to load it
når
Quoted text here. Click to load it
er
kablerne

Jep, 100% enig. Nu er en køleskabskompressor på 150 W/1-faset med
hjælpekondensator en særdeles grov spøg at starte, da det dyk/strømtræk i
startøjeblikket hovedsageligt skyldes den mekaniske belastning ved start.
Den reduceres en del under drift.

Samme tavle og forsyning dertil har tabsmæssigt mellem de forskellige
grupper - også de 3-fasede mindre at sige end tabet fra gruppen/sikringen og
ud til forbrugsstedet.

Har du en enfaset belastning (kaffemaskinen), vil du på samme stikkontakt
kunne se en tydelig forskel på lyset, når kaffemaskinen kører og når den
ikke kører.

Det kan du imidlertid ikke se på en lampe forsynet fra en gruppe/sikring på
en hvilken som helst af de 2 andre faser.

Det 1600 W 3-fasede motor forsynes sandsynligvis fra en separat 3-faset
gruppe i tavlen. Der er her tale om et andet kabelsæt ud til forbrugsstedet,
og skulle du kunne se et blink i lyset i den anledning, er det uden
betydning, men er der derimod tale om et konstant spændingsfald over det
hele, ja, så har du simpelthen ikke strøm nok ind til ejendommen, for i så
tilfælde kan du ikke aftage din mærkeeffekt.

Nu er det jo ikke noget problem for en 1600 W motor, men var det væsentlig
større motorer, så er der et problem + et par mere.

På virksomheder, hvor de har mange motordrevne maskiner, måske fra 10 HK og
opefter, kan den induktive belastning i forhold til den kapasitive være så
stor, at el-måleren ikke måler rigtigt på grund af fasevinklen. I større
maskinhaller klares det nogen gange ved, at lysstofrørernes kapasitive
belastning (der monteres kondensatoreri) udligner den induktie belastning
til en fasevinkel, el-selskabet kan leve med. I andre tilfælde kræves ligefr
em et kondensatorbatteri til at løse problemet. Det kan endda så laves, så
det automatisk ændrer kapasitet i forhold til den øjeblikkelige belastning.


Quoted text here. Click to load it
enig.

Ok i givet fald - ved lejlighed.
Quoted text here. Click to load it
mere

Ja, enig.

en
at

Det anvendes mere og mere og kaldes soft-start, netop af samme grund. Da man
netop ikke kan påregne at tænde i spændings 0-gennemgang, indlægger man en
forlagsmodstand, der kortsluttes af et relæ, der trækker, når trækspændingen
på den anden side er opnået. Der en egentlig meget vigtigere grund til at
lave den stunt. Efter en trafo er der ofte en ensretterbro med efterfølgende
filter-lytter, der kapacitetsmæssigt ikke er helt små i vore dage. De skal
jo også lige lade op til driftsspænding, og ved 0 er de også nærmest at
betragte som en kortslutning, så for at ensretter og evt. trafo ikke skal
krutte af, bruger man soft-start.

Quoted text here. Click to load it

Samme sag.

Det var helt fint. Så fik vi da vist lige sat det på plads (frit efter CWC -
World wide)

Quoted text here. Click to load it

--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: triac i stedet for relæ?
"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i
Quoted text here. Click to load it
op
startbelastningen
prakkede
trekvart
og
til

Det burde ikke være noget problem ved 1fases belastninger.


--
Hilsen
   Peter N Petersen
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: OT Startstrømme


Quoted text here. Click to load it


Jamen så har Du da en oplevelse tilgode  :-)  selv 1 Kw ringkerner kan
ubelastet trigge 10A automatsikringer, hvis man "timer dem rigtigt".
(Forudsat, selvfølgelig, at man ikke har 20 meter 0,75 kvadrat
forlængerledning i forsyningskredsløbet)

mvh
Orla

Quoted text here. Click to load it



Re: OT Startstrømme

"Orla Pedersen" <o.pedersen.torsted(hos)post.tele.dk> skrev i en meddelelse
Quoted text here. Click to load it

Oh, oh. Der er lige det ved, at de (hvis det da er dem) nye automatsikringer
i moderne el-tavler er meget flinke og står af lige med det samme ved lugten
af en varm ledning. De almindelige sikringer er meget træge i sammenligning.
De er i øvrigt også konstrueret til en egentlig temmelig stor overbelastning
i et længere tidsrum. Jeg kan ikke lige huske specifikationerne for det, men
i nogle tilfælde vil en sikring holde i 20 minutter ved en given
overbelastning, hvor den automatiske er stået af for længe siden. Det kan
godt give lidt motion.:-o)
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Re: triac i stedet for relæ?
Quoted text here. Click to load it

Ja, at dit 24 volt og dit 230 volt bliver blandet sammen !

Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
     Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
We've slightly trimmed the long signature. Click to see the full one.
Re: triac i stedet for relæ?
Quoted text here. Click to load it

Så er der godt at der til formålet eksisterer OPTO-triacs. :o)

René Kirstein



Re: triac i stedet for relæ?
Quoted text here. Click to load it

Nice, det var jeg ikke klar over.... Tak!

Mvh Thomas



Re: triac i stedet for relæ?
Quoted text here. Click to load it

Velbekomme! :o)

Mvh.

René Kirstein



Site Timeline