Det må jeg sige, jeg er virkelig imponeret over så mange svar og gode råd allerede, det skal I alle have mange tak for! :-)
Lidt opsummering og foreløbige konklusioner:
- UTP Cat 5 til 100 mbit netværk, længde er OK. Jeg har nem adgang til Cat 5, men ja - Cat 6 er værd at overveje, nu jeg er i gang.
Ingen nævneværdige støjproblemer, udmærket. Er med på at holde afstand til div. el-installationer.
- Telefon kabel, ingen problemer.
- Antenne kabel: Jeg burde nok vælge en bedre kvalitet, med alt i kobber. Men så er kablet for tykt, hvorfor jeg må trække det separat. Samtidig bliver det så en type, der kan tåle at være nedgravet, så det er nok den løsning jeg vælger. Det giver mere 'luft' til de 3 andre kabler.
- Audio kabel: Ja, her er sandelig problemer! ;-) Det er primært tænkt til anvendelse mellem lydkortet i husets PC og det aflagte Hi-Fi udstyr i værkstedet. Det er en god ide, at afprøve det først, før jeg trækker det/graver det ned.
Hvis jeg laver en pseudo-balancering, som Lars foreslår, så mister jeg jo to af de 4 kanaler, og det var jo ikke lige meningen... For rent teoretisk kunne jeg jo få brug for at sende lyd retur FRA værkstedet, TIL huset...
Men her må jeg nu afsløre min ringe hukommelse, for hvordan er det nu lige, man laver en ægte balancering...?? ;-)
Som svar til Hans Jørgen: Jeg har eet 3/4 rør tilbage til rådighed fra fundament ved værksted til loft. Alt hvad der ikke kan trækkes her, må gå uden om bygningen og ind andetsteds.
Den eneste jording jeg har, er den fra el-installationen, og som naturligvis er fælles bygningerne imellem.
Mht. krydsfelt, så bliver der faktisk sådan et, men kun forbundet til samtlige ind- og udgange på de forskellige audio apparater i værkstedet.
Mvh
Ken Sørensen