Thule forstærker giver konstant 50hz br um i højttalerne - hjælp?

Hej

Min dejlige Thule Spirit PA150B effektforstærker er begyndt at opføre sig underligt.

Den er begyndt at lave en en 50 hz brummen i højttalerne.

Tidligere kom der kun en smule "hvid støj" i højttalerne når forstærkeren koblede højttalerne ind efter et par sekunders opvarmning. Denne støj var meget svag og intet problem. Men i forbindelse med at jeg for 14 dage siden flyttede til en anden bolig, var min forstærker afbrudt i en times tid, efter at have stået med strøm i 2 måneder konstant (og generelt har den været tændt altid siden jeg købte den i september 06).

Da jeg satte den til igen efter at have flyttet anlægget, kunne jeg høre at der var en 50hz brummelyd sammen med den normale baggrundsstøj.

Denne brummen forsvandt dog efter 20-30 minutter så vidt jeg husker. I denne uge havde jeg så forstærkeren kortvarigt tændt i forbindelse med at jeg flyttede højttalerkablerne, og da jeg tændte den igen, brummede den igen, uden at stoppe efter noget tid som ellers.

Det er en svag brummen som overdøves af musikken når man skruer op, men som kan høres når der er stille i rummet, og den er generelt generende, det forhindrer mig i at lytte seriøst til musikken, når jeg ved at de små detaljer bliver ædt af brum.

Den forekommer uanset om jeg har tilsluttet en signalkilde eller ej, og uanset om forstærkeren er sat til at bruge Phono eller XLR indgangen.

jeg forestiller mig at det er en eller anden komponent i forstærkeren som med tiden er blevet ustabil og måske er stået helt af nu, hvilket forklarer at den i en periode har brummet i noget tid, og nu brummer konstant.

Når jeg afbryder strømmen fra forstærkeren, spiller musik/baggrundsstøj videre i ca. 5 sekunder mens den aflades, men brummen forsvinder i det øjeblik jeg afbryder strømmen. Altså kan jeg konstatere at den brummen kommer et sted fra dens strømforsyning, efter som den holder op når forstærkeren spiller på reststrømmen i elektrolytterne...?

Jeg har spurgt min far til råds (som en gang var elektronik hobby mand), og han mener jeg bør checke den for løse lodninger, og ellers skal jeg sandsynligvis udskifte elektrolytterne, da det kan være disse som ikke udglatter PSUens strøm ordentligt længere.

Er folk her enige? Eller er der andet jeg bør undersøge inden jeg splitter den helt ad? Det er trods alt et apparat til mange tusinde som jeg ikke bare vil waste... I øvrigt er dens print dobbeltsidet, det ser i hvert fald ud til der både er baner over og under, så er det overhovedet sikkert at jeg evt. ville kunne skifte elektrolytter eller reparere løse lodninger med en alm loddekolbe?

Jeg har pillet låget af forstærkeren og kigget på opbygningen, hvis det er til nogen hjælp, kan jeg oplyse at dens trafo yder 2x 44V/250VA, herefter sidder der 4 brokoblede ensrettere, 4 lytter på 10000µF/63v, og for hver kanal sidder der 4 transistorer kaldet C4278 samt 4 kaldet A1633. Desuden sidder der en masse små SMD komponenter som jeg nødigt ville skulle til at røre med en loddekolbe...

FUT sat til dk.teknik.elektronik

Reply to
Esben von Buchwald
Loading thread data ...

Hej Esben

Dårlige lytter bør give 100 Hz brum, så kik efter en defekt ensretterbro.

--
Mvh Max
Reply to
Max

Esben von Buchwald skriver:

Garantireperation......

Baggrundsstøj ?

Kortslut en indgang - er der stadigvæk støj ?

Klaus

--
  Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
  Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                 http://home6.inet.tele.dk/moppe
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Nu har jeg ikke målt frekvensen men det lyder som den samme tone som fremkommer, hvis jeg fx. sætter fingeren på et signalkabel eller lign.

Da forstærkeren er balanceret opbygget, ser det ud til at der er sådan ca. dobbelt af det hele mht komponentantal, men vil det stadig betyde at en defekt lyt vil give 100 hz og ikke 50?

Og hvordan konstaterer jeg at en ensretter er defekt?

Og HVIS den er defekt, vil apparatet så overhovedet kunne spille? Lige nu spiller den jo fint og i begge kanaler, bortset fra den brummen som man høres når den ikke får noget signal

Reply to
Esben von Buchwald

"Max" skrev :

hmmm... hvis den ene del af broen er smuttet til himmels - er det så

75Hz ?
--
Jan_stevns
Reply to
jan

Esben von Buchwald skrev :

Det lyder måske totalt gak, men jeg leder efter en sætning i dit indlæg, hvori der fortælles om den brummen kommer fra dine højttalere, eller er noget mekanisk brum, fra selve forskrækkeren

Hvis lytterne er trætte, så spiller den nok ikke ret længe, efter strømmen er hapset

Du kan have noget DC-offset på dit lysnet, der laver sjov, eller lide under en brumsløjfe (stelforbindelserne)

--
Jan_stevns
Reply to
jan

Den er fra 2001 og købt brugt sidste år så den går nok ik.

Ja, en svag susen som kun kan høres når man sætter øret op til enhederne, og som altid har været der. Den nye brummen er en del kraftigere, og høres lettere.

Reply to
Esben von Buchwald

Det er brummen fra højttalerne.

måske ikke 5, så i hvert fald 1-2 sekunder afhængig af lydstyke - den baggrundssusen jeg nævner fortsatte dog i måske 5 sek - mens brummen gik væk så snart jeg tog strømmen

Jeg har prøvet at sætte et netstøjsfilter fra brinck i serie med den, og det hjalp ikke - desuden ser det ud til at forstærkeren selv har et netstøjsfilter siddende ved sin AC indgang...

Reply to
Esben von Buchwald

Esben von Buchwald skriver:

Okay - "lytsygen" ingen tvivl, ike nødvendigvis de store powerlytter, men det kan sagtens være noget hjælpespænding.

Jeg vil jo nærmest betegne den som værende defekt. Min gamle Denon PMA

920 havde absolut ingen egenstøj.

Din far var noget elektronikkyndig ? Bed ham måle AC spænding på alle lytter.

Klaus

--
  Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
  Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                 http://home6.inet.tele.dk/moppe
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Esben von Buchwald skriver:

Nej, det hjælper sku sjældent noget som helst.......

Klaus

--
  Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
  Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                 http://home6.inet.tele.dk/moppe
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

"Esben von Buchwald" skrev i en meddelelse news:475c20d5$0$90262$ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk... | Hej | | Min dejlige Thule Spirit PA150B effektforstærker er begyndt at opføre | sig underligt.Den er begyndt at lave en en 50 hz brummen i højttalerne. | | | Jeg har spurgt min far til råds (som en gang var elektronik hobby mand), | og han mener jeg bør checke den for løse lodninger, og ellers skal jeg | sandsynligvis udskifte elektrolytterne, da det kan være disse som ikke | udglatter PSUens strøm ordentligt længere. | | Er folk her enige?

Ja, det lyder sandsyneligt, at det er brum der sniger sig igennem på grund af et par udtørede lytter. Har du mulighed for at måle på lytterne?

Hilsen Thomas

Reply to
Thomas

Nu har jeg lige fået lidt flere erfaringer:

Jeg pillede forstærkeren fra tidligere i dag, og kigggede lidt ind i den, og har nu sat den til igen på mit skrivebord (så jeg kan teste lidt) her, 1-2 timer senere.

Her oplevede jeg så noget andet spøjst, der kom ingen lyd i højttalerne overhovedet, heller ikke når jeg tilsluttede en signalkilde. Til sidst fandt jeg ud af, at den spillede ca 1 sekund når jeg afbrød strømmen. Når jeg herefter tilsluttede strømmen igen, var den stadig tavs, indtil jeg igen afbrød strømmen og fik musik i 1 sekunds tid.

Jeg lod den stå i med strøm og signal på og ca 10-15 minutter senere, kom der musik ud af højttalerne igen, og forstærkeren så ud til at fungere som normalt, dog stadig med brummen.

Det er meget tydeligt at denne brummen forsvinder i det øjeblik jeg piller strømmen fra, mens den svage susen fortsætter i et par sekunder.

Der er således en konstant "blød" brummen i begge kanaler, også når jeg kortslutter indgangene.

Dog med den undtagelse, at når indgangsvælgeren står til Phono, er der også en "spids" brummen i venstre kanal, som kan fjernes ved at kortslutte venstre phono indgang.

Når indgangsvælgeren står til XLR, er der samme brummen i begge kanaler.

Giver det en mere tydelig beskrivelse af problemet?

Uden at være ekspert på området, ved jeg at en balanceret forstærker som denne er "dobbelt" opbygget så den både har en positivt og negativ del, og efter som venstre kanals brummen er forskellig mellem XLR og phono indgangene, kan det så ikke forestilles, den "spidse" brummen i venstre kanal, skyldes at den positive/negative del har et problem, men at problemet kun fremtræder når det bruges på den måde som der gør, når et ubalanceret signal sendes ind via phono indgangen? eller er det en misforståelse?

Reply to
Esben von Buchwald

Ved ikke hvordan dette foregår, jeg har et standard digitalt multimeter til et par hundrede som kan måle spænding/strøm/modstand/diode/transistor, kan det bruges? Kræver det afmontering af lytten eller blot adgang til dens ben?

Reply to
Esben von Buchwald

Orla Pedersen skriver:

Joooo, Dali4

Klaus

-- Modelbane Europas hjemmeside:

formatting link
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
formatting link

Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Esben von Buchwald skriver:

Adgang til benene.

Klaus

--
  Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
  Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                 http://home6.inet.tele.dk/moppe
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

Prøv at flytte lidt rundt med højtalerkablerne. Brum kan i sjældne tilfælde "indstråles" ad bagvejen. Fjern højtalerledningerne fra evt. parallelt førte lysnetsledninger/installationskabel.

Alternativt, flyt forstærkeren tilbage til sin oprindelige placering, og se om fejlen optræder der, med andre ord, mistænk i første omgang de ændringer Du har lavet, mere end apparatet som sådan.

--
mvh
Orla Pedersen, en Thule får ikke lytsyge :-/
http://home20.inet.tele.dk/tfv/bmw
http://home20.inet.tele.dk/tfv/vtr/clearout  restdele til salg
Reply to
Orla Pedersen

Så har Du ikke effektive højtalere :-/ Alle! forstærkere suser på en T825 :-)

--
mvh
Orla Pedersen
http://home20.inet.tele.dk/tfv/bmw
http://home20.inet.tele.dk/tfv/vtr/clearout  restdele til salg
Reply to
Orla Pedersen

Det er prøvet af, den opfører sig ens uanset hvilke højttalere, kabler osv. jeg sætter den til. Lige nu står den ved siden af mig på skrivebordet, og jeg har sat mine surround baghøjttalere til... Deres følsomhed er en smule højere end mine stereohøjttaleres, og jeg kan høre at brummen er lidt kraftigere nu.

Reply to
Esben von Buchwald

Esben von Buchwald said in news:475c20d5$0$90262 $ snipped-for-privacy@news.sunsite.dk:

jeg

høre

mand),

og

Det kan være indstrålingsstøj som ofte kan "helbredes".

Undersøg om alle stik sidder korrekt monteret. Både strømstik, interconnects og højttalerstik skal sidde korrekt.

Prøv at rydde op i kabler så ingen interconnect, strømforsyningskabler og højttalerkabler indbyrdes krydser hinanden eller løber parallelt.

Prøv at sikre at ingen fordelerdåser ligger lige neden under eller i umiddelbar nærhed af din forstærker eller andre komponenter som er fysisk eller elektrisk i nærheden af forstærkeren.

Prøv at flytte forstærker til en anden stikkontakt.

Prøv at flytte forstærker fysisk så den står på en anden hylde eller i en anden reol.

Prøv at lade forstærker og/eller andre komponenter der fysisk eller elektrisk er i nærheden af forstærkeren strømforsyne af skærmede kabler.

Prøv at jorde forstærkeren og/eller andre komponenter der fysisk eller elektrisk er i nærheden af forstærkeren.

Prøv at sikre at køleskabe, frysere, støvsugere, airconditionanlæg, vaskemaskiner og andre el-apparater, som kan mistænkes for netstøj, ikke er koblet på samme gruppe i el-installationerne i huset som stereoanlæget.

Prøv, hvis intet af ovenstående "helbreder" dit problem, at låne en anden forstærker og se om problemet løses derved.

Er det udelukkende den sidste løsning der virker er der en stor chance for at din forstærker har en defekt.

Reply to
Specks6812

Har prøvet "alt det nævnte" - og det hjælper ikke

Nu bor jeg på kollegie, og så vidt jeg ved deler jeg min fase med 4 andre værelser, så jeg aner ikke hvad de har af apparater, men det burde et netstøjfilter vel tage?

Desuden har jeg ikke mulighed for at jorde forstærkeren, ud over måske at trække en ledning til radiatoren

Der er intet problem med brummen når jeg benytter min billige Sony surround receiver koblet til samme stikdåse, med samme højttalere og samme signalkilde

Netop - derfor spørger jeg her...

Reply to
Esben von Buchwald

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.