Er der nogen herinde der nogensinde har forsøgt at bygge et tændingsmodul til en bensinmotor?
Jeg mangler noget der kan følgende:
Sætte spænding på en kraftig tændspole i x mS, og derefter begrænse strømmen til en y værdi. Slukke tændspolen når jeg slukker for en styrepuls.
Spolen er typiskt på 6mH-8mH, der skal trækkes mellem 100 og 500mA i spolen i peakværdi. Der er ca.14 volt at gøre godt med. Primær modstanden er 0,2-1,0ohm.
Jeg skal kunne regulere "ladetiden" med et potmeter,feks en multiturntrimmer. Jeg skal gerne kunne justere på strømbegrænsningen, men alternativet er at indkoble en effektmodstand til at holde feltet i spolen til den skal "fyres af".
Jeg har kigget lidt på Bosch tændingsmoduler, men de kan ikke helt trække den spole jeg vil bruge. Reverse engineering på sådan en modul er ikke nemt(epoxy)
Sådan lige frit fra hoften, så kunne jeg drive spolen med to transistorer, hvoraf een er i serie med en passende effektmodstand. Jeg tænder for dem begge samtidigt, og slukker så for den transistor uden effektmodstand efter et meget kort tidsrum. Den anden er stadigt tændt og holder knald på spolen, uden at jeg afsætter alt for meget varme i spolen.
Problemet er at jeg skal begynde at lade på spolen lidt før gnisten skal falde(Dwell), og det kan jeg ikke lige gennemskue hvordan jeg skal slippe afsted med. Ladetiden skal være konstant og gerne justerbar m. trimmer.
Jeg er ikke kommet så langt i mine overvejelser endnu, men jeg kunne da lige høre om der var nogen herinde der har rodet med noget lign tidligere?
Mvh Henrik