Hejsa
Jeg var i weekenden en tur på den lokale genbrugsplads og fandt et fint Samsung MAX-445N kompakt stereoanlæg og nogle fine Sony højttalere (utroligt hvad folk smider væk). I anlægget er der en 3-disk CD-afspiller. Den virkede ikke så godt til at starte med, den ville ikke læse CD'er men en grundig rensning løste problemet. Nu er der så bare det problem at den mindste rystelse (har trægulv der gynger bare en bus kører forbi) får CD-afspilleren til at tabe pusten og bruger 2-5 sek. på at finde tilbage til hvor den var.
Mit spørgsmål er så om der kan gøres noget ved det?
Jeg ved godt at muligheden for at selve laserdioden ved at være slidt er tilstede, men jeg vil altså ikke ofre for mange penge på at få den til at virke. En husmands-løsning er det jeg er ude efter :o)
Omend ikke andet så sidder der da nogle gode dele i anlægget, de kan sikkert bruges til noget andet sjovt..
Mvh Benjamin