Spændingsregulator 3V

Jeg har et elektonisk termometer med en udendørstemperatur måler, måleren er trådløs og forsynes af 2 stk AA batterier, men batterierne holder ikke længe og skift til genopladelige har ikke gjort det bedre (men lidt billigere) problemet er at senderen ikke aflader batteriet helt inden det meldes tomt.

Min tanke er så at bruge en 3-4 AA batterier med en spændings begrænsning svarende til 2 AA batterier. Findes det ? Håber I forstår.

Mvh Peter

Reply to
Peter A. Jensen
Loading thread data ...

Hej Peter

Så kommer du bare til at brænde ekstra varme af, det får du ikke længere batterilevetid af.

Skift til nogle store batterier istedet, f.eks. 2 stk D celler indeholder mange gange den energi 2 stk AA celler indeholder.

--
Mvh Max
Reply to
Max

Peter A. Jensen skrev:

Hvad med at skrotte en billig solcellelampe og bruge som en lille lader ude ved føleren ?

mvh Erik

Reply to
ER

"Peter A. Jensen" skriver:

Ja, men det er fuldstændigt spild.

Klaus

--
 Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
   Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                  http://home6.inet.tele.dk/moppe
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

En almindelig 3bens spændingsregulator vil brænde meget mere strøm af end udendørsmåleren bruger. Jeg mindes engang at have set en kobling med transistorer der havde et minimalt egetforbrug - til inspiration.

Hvad er forresten "holder ikke længe" i din verden? Hvilke batterier bruger du? - du kan sagtens få nogle billige der end ikke er pengene værd.

Hvis du vil gøre det avanceret, så få fat i nogle solceller fra havelamper som en skrev, lad dem lade 4 stk accuer i penlight størrelse og forsyn så udendørsmåleren med strøm derfra igennem en regulator der giver 3 volt.

De fleste små "solpaneler" til havelamper indeholder 4 eller 8 solceller i serie som hver giver ca 0,45 - 0,50 volt så du skal nok bruge 16 stk. Husk en diode i serie med solpanelet over til accumulatoren så strømmen ikke løber baglæns når det er mørkt.

/Lars

Reply to
Lars Peter Larsen

Det skulle vel aldrig være et OBH med en sender af typen 4827, 4828 eller

4858 ? (Indvendigt er de praktisk talt ens) eller alternativt fra andet mærke, men med lign sender?.

En kammi købte et termometer af typen 4857 og jeg et 4806. Men begge skuffer en del især hvad angår kontrasten i displayet. Jeg har forsøgt at lodde dem til ukendelighed i håb om at nogle SMD-kondensatorer eller -modstande skulle styre kontrasten, men foreløblig uden held. Modtagerne kræver rimelig høj spænding på batterierne for at give en brugbar kontrast. Men i min eksperimentering fandt jeg en/to modstande der afgjorde hvornår modtageren meldte tomt batteri.

Noget lign. kunne jeg forestille mig i senderen. Men på den anden side, hvorfor ikke bare leve med at den melder tomt batteri og lad den køre til signal ikke længere kan modtages? Det er jo kun hvornår den trigger tomt-batteri-advarslen, den kan ikke tømme batteriet mere eller mindre af den grund. Modtagerne viser --.- hvis signal ikke kan modtages i 30 minutter (normalt sendes ca. hvert 45. sekund). Derefter kunne du så tjekke hvor tomme batterierne reelt er.

Jeg har sidenhen købt en 4829 - en yderst fancy vejrstation med en masse nyttig information som barometer/forudsigelse, månefase (vist de færeste der har brug for det), samt sol op- og nedgangstider for enten en forudprogrammeret by eller du kan taste koordinaterne på præcis din bopæl (inden for nogle hundrede meters nøjagtighed da man kun taster grader og minutter - ikke sekunder eller 1000-dele). Her er modtageren faktisk temmelig god - ingen dårlig kontrast, praktisk talt ramt så optimalt som muligt. Som en kuriositet kan nævnes at senderen fra 4806 og 4857 fungerer ganske glimrende med 4829 (og omvendt for den sags skyld) - dog modtages ikke fugtighedsinformation (der vises blot --.-). Jeg fik nemlig senderen fra kammi'ens 4857 og jeg har tænkt mig at bygge den lidt om, da jeg ikke bryder mig om at placere senderne ude a.h.t. levetiden, men kun følerne. Føleren er en standard 47 kOhm NTC (køb nogle stykker hvis du vil fiske en der er rimelig præcis og har mulighed for verifikation - men isvand er fin i en snævner vending). Endvidere fandt jeg ud af at de tre sendere faktisk er

100% ens rent print og IC-mæssigt pånær et par lus, en modstand og fugtighedsføler (af resistiv type) og LCD eller mangel på samme. Og hvorfor er det nu smart? Jo, jeg har monteret et par modstande + monteret de "manglende" lus, så den sender "dummy" fugtighedsinformation med ud. Hvad kan man så bruge det til så? Jo, hvis man giver den kanal nr. 1, så viser 4829 nemlig et "heat" index i et separat felt på skærmen. Altså hvor varmt man opfatter temperaturen. Kunsten består så i at ramme en værdi med modstanden, så den viser den faktiske temperatur. For temperaturer under 20 grader er det altid tilfældet, men lidt eksperimenteren (1-2 MOhm) kan man få den præcis op til i hvert fald 30 grader eller sådan. Altså, heat-indexet viser altid udetemperaturen (op til 30 grader før det afviger), mens du i det egentlige temperatur-felt er fri til at vise en anden værdi, mest oplagt en indetemperatur eller vise versa, og man kan se dem begge uden at skulle trykke på channel-knappen.

Sikke en masser sludder om en gang "billig" forbrugerelektronik - håber nogen kan bruge det ;D

For se termometrene/vejrstationerne og deres manualer, se OBH's hjemmeside.

Mvh Morten

Reply to
Morten

Tak for alle bemærkninger, tænkte nok at der ikke var en ligetil løsning, men den med solcellerne vil jeg tænke videre over.

Og det er bare en billig firma julegave som efterhånden har fået fast plads i vindueskarmen. Mærket hedder "Sigma RMR 182TC", den indeholder inde og ude termometer samt radio styret ur. niMh batterierne holder 1-3 uger, alkaline op til 4 uger. Jeg har ikke målt hvor meget der er tilbage på de brugte batterier. De fleste af min kolleger har kasseret den pga. det høje strøm forbrug.

Mvh Peter

Reply to
Peter A. Jensen

"Peter A. Jensen" skriver:

Har ud prøvet med billige brunstensbatterier? (no shit, det kan faktisk godt give en forskel)

Klaus

--
 Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
   Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet:
                  http://home6.inet.tele.dk/moppe
Reply to
Klaus D. Mikkelsen

ER skrev:

Øhh? Den pålideligste udendørsmåling foretages på nordfacaden af huset, hvilket ikke passer særligt godt sammen med solcelle-opladning :-(
--
Armand.
Reply to
Armand

Lars Peter Larsen skrev:

3 Volts solcelle-ladere er da let tilgængelige på markedet og prislejet kan konkurrere med 16 solcellelamper!
--
Armand.
(der kender problemet, men mest irriteres over prisen på det 9V batteri 
der bruges i hans ude-føler og typisk "går ned" når temperaturen falder 
til efterår/vinter)
Reply to
Armand

Hvis han tæller de enkelte solceller i panelet på lamperne kan han nøjes med at skrælle 2 - 4 havelamper, og selvom senderen sidder i skygge på nordsiden af huset kan solpanelet godt anbringes hvor solen kan skinne på det. Er laderen ikke lidt dyr i forhold til at få fingrene i nogle solcellelamper fra Bilka?

/Lars

Reply to
Lars Peter Larsen

ElectronDepot website is not affiliated with any of the manufacturers or service providers discussed here. All logos and trade names are the property of their respective owners.