Spaending

Do you have a question? Post it now! No Registration Necessary

Translate This Thread From Danish to

Threaded View
Ved det måske er lidt basalt, men nu må jeg altså lige vide det. Hvad er
spænding egentlig?
Hvis vi er enige om at strøm er antallet af elektroner pr. sekund hvad er så
spænding? Hvis en strøm løber igennem en modstand så er indgangs strømmen
lig udgangstrømmen, men spændingen i forhold til stel er efter modstanden
R*I mindre end indgangsspændingen. Hvad er denne spænding et udtryk
for.......

Jannick



Re: Spaending

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it

Min gamle elektroniklærer ( for mange år siden ), havde en læresætning,
citat: " Spænding er det der opstår når man ta'r strøm på en pige der gør
modstand".

sorry, det besvarede vist ikke dit spørgsmål, men jeg ku' ikke la' være.

MVH
Ebbe



Re: Spaending
Jannick skrev:

Quoted text here. Click to load it

Et udtryk for den energi hver elektron "aflever" i modstanden. Udtrykt
matematisk: U = E/Q, hvor U er spændingsfald over modstanden, E er energien
der afsættes og Q er ladningen. Enheden volt kan også udtrykkes som J/C
(Joule per Coulomb).

--
Henry Vest


Re: Spaending
Hej
spørgsmålet er ikke banalt, der er heller ikke andre der ved hvad elektrisk
spænding egentlig er for noget. Det man ved noget om er hvordan den
elektriske spænding samvirker med alt andet der findes her i verden.
En hurtig forklaring til hverdagsbrug er
"Den elektriske spændingsforskel mellem to punkter A & B er størrelsen af
den uforklarlige kraft der skubber på en (eller flere) elektron og dermed
forsøger at flytte den fra A til B"
altså     "spændingsforskel skubber til strømmen"
forklaringen til søndagsbrug er en del længere og kræver et besøg på
biblioteket og lidt hjernemæssig bodybuilding.
MVH Bent

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it



Re: Spaending
Quoted text here. Click to load it
elektrisk
er
strømmen
Quoted text here. Click to load it
modstanden

Det giver selvfølgelig god mening at der er mindre "pres" på efter en
modstand, da den reducerer strømmens hastighed og noget energi omsættes til
varme. Men strømmen er jo ikke anderledes før og efter modstanden...Men det
må så være fordi man ved at måle strømmen ser over tid således at det der
løber ind naturligvis også løber ud. For en modstand må vel bevirke en
hindring for strømmen og derved nedsætte hastigheden hvormed strømmen kan
løbe igennem dette stykke på lederbanen? Men hvis strømmen rammer et sådant
indsnævret rør (læs modstand) vil der så ikke reflekteres nogle af
elektronerne tilbage? Så kan strømmen der løber ind vel heller ikke helt
være lig det der løber ud? Hvor bliver disse reflekterede elektroner i så
fald af?

Puh....det var mange spørgsmål. Måske mere komplicerede end jeg lige selv
opfatter dem. Håber nogle har tid til at besvare den forvirrede
Spørge-Jørgen :-)

Jannick



Re: Spaending

Quoted text here. Click to load it

Quoted text here. Click to load it
Spenning er hva du føler når du ser en spennende film.

Dette betyr at det er 2 forskjellige potensialer, din og filmskaperens.
Resultatet blir en strøm av følelser.
Om du tar en vannkran med 6 kg trykk og ikke åpner for slangen blir det jo
ingen strøm, men vi har fremdeles 6 kg (Volt) trykk. Har vi ingen motstand i
ledningen blir det fremdeles 6 kg trykk.

Med hilsen
Arne Offenberg



Re: Spaending
Quoted text here. Click to load it
*host* kun hvis vandværket kan levere uendelig mængde af vand ( og det
bliver dyrt i vandafgift ;-) )

/carsten



Re: Spaending

Quoted text here. Click to load it

Jeg har eget vannverk 1L/s. Pumpe nederst i en 50 meters brønn, men
selvfølgelig med trykktank (kondensator) og trykkregulator
(spenningsstabilisering)

Arne O



Re: Spaending

Quoted text here. Click to load it
Det er normalt det, der kaldes en hydrofor. De findes i udgaver med en
gummimembran mellem vand og luft i hydrofortanken, samt vand og luft direkte
i forbindelse med hinanden.

Det er nødvendigt med en hydrofor for at undgå, at pumpen starter og stopper
hele tiden, hver gang, der bare åbnes en enkelt vandhane i linien. Pumpen
med motor sidder i øvrigt _helt_ nede i bunden af boringen.

Tanken her er ca. 50 l., hvor membranen sidder ca. i midten af tanken.

Jeg har siddet på sådant et vandværk, der forsyner en stor gård med
særskildt inspektørbolig.

I hydroforen med gummimembran er luftsiden pumpet op til et fast lufttryk -
nemlig det tryk, man vil have på  vandet. Lufttrykket kontrolleres
lejlighedsvis og justeres (pumpes op) efter behov.

I hydroforen med blandet vand og luft et luften hele tiden holdt konstant
med en tilsluttet kompressor. Der er så en flydekontakt, der bestemmer
vandmængden i hydroforen - ca. halvt om halvt.

Tanken er i de tilfælde ca. 400 l. Jeg sidder nu også selv oven på sådant et
vandværk, der forsyner 10 husstande. Både kompressor (selvom den ikke er
stor) og pumpe kører med 3 x 400 V~.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Site Timeline